Published by Kontemplation
LIGE FRA HJERTET er podcast for guidede meditationer fra Kontemplations Praksisbibliotek og for vores indlæste blogindlæg. Vi har her udvalgt materiale som er talt, skrevet og indlæst direkte fra hjertet: ufiltreret, ubeskyttet og åbent. Det er vores håb og ønske at disse instruktioner og tekster kan være en støtte til en regelmæssig meditativ praksis, en inspiration til nærvær og hjertelighed i hverdagen - og til den kreative friskhed og fornyelse af dagligdagen som det er muligt at åbne til når vi løber risikoen og vover, i glimt eller stræk, at leve lige fra hjertet.
Listen on Apple PodcastsNår vi bruger ordet ‘frihed’, når vi siger vi er fri, mener vi som regel at vi har valgfrihed. At vores vilje er fri. Men der er også en anden slags frihed. En anden betydning af ordet valgfrihed. Den betydning kommer til syne når vi med en meditativ indstilling spænder dybt af. Den ytrer sig ved en følelse af at lige nu måske slet ikke behøver at bruge viljen til at vælge. Fordi det som foregår lige nu, er som det skal være. Dette er ikke friheden til valg – det er friheden fra at skulle vælge. Det er på en måde en banal eller selvfølgelig tilstand. Vi kender den alle i glimt eller stræk. Her forsøger vi at kontakte den gennem en kropsskannings dybe afspænding. Ved, i denne afspænding, at mærke ind i hvor velgørende det kan være ikke at skulle ændre noget. Ikke at skulle omgøre noget. Ikke, som Jes Bertelsen siger, at skulle rette i kosmos med en rød blyant. Det åbner til enn anden betydning af ordet ‘valgfrihed’. Ikke den frie viljes ubegrænsede muligheder for at træffe valg – i stedet den frie viljes mulighed for at spænde af ind i friheden fra at skulle vælge. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Er der dage, hvor energien føles lavere end normalt, eller hvor kroppen kalder på lidt mere plads og restitution? Her kan det være meningsfuldt at give sig selv tid til en lidt længere praksisperiode, hvor yoga og kropsskanning inviterer til at vende opmærksomheden indad og møde kroppen med venlighed. Sekvensen kan bruges når som helst på dagen og fungerer særligt fint som et rituelt skift mellem arbejdsdagen eller dagens gøremål og aftenen derhjemme. Den kan også bruges som en afrunding før sengetid. Hanneli guider cirka 22 minutters yoga og afslutter med 15 minutters kropsskanning. Du har brug for et underlag, du kan ligge nogenlunde fast og komfortabelt på – for eksempel en yogamåtte, et tæppe eller et liggeunderlag. Til kropsskanningen kan det være godt at have en pude og et tæppe ved hånden, så kroppen kan støttes mod slutningen af guidningen. Denne guidning er optaget live på Sol15, på supervisionsforløbet Indre praksis og arbejdsliv . Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Pigen på 17. Midt i det hvide rum kun møbleret med et opretstående klaver og et hvidt bord, hvor mit overfyldte ringbind i et slip flyder over med sange egnet til sangundervisning. Bygningen er bygget til musik, og lige netop dette lokale har den perfekte akustik til sang. Ikke for tørt og ikke for levende. Her mødes vi, pigen og jeg. Hver tirsdag eftermiddag i 30 minutter. Hun forsøger endnu engang at få stemmen til at klinge kraftigere. Og endnu engang med samme resultat; det klingende forsvinder, og en hæshed overtager. Jeg mærker et stik af dårlig samvittighed, da det jo er mig, der gennem det sidste år har haft dynamik som et fokuspunkt. "Det er det eneste, du mangler", har jeg hørt mig selv sige. "At kunne synge med mere kraft, så du kan nuancere dit udtryk". Det var ment positivt. Hun er en af de mest musikalske sangelever, jeg nogensinde har haft. Jeg spørger hende, om hun vil være åben for at prøve noget nyt. Efter jeg er startet på kursusforløbet IPA 2, om forholdet mellem indre praksis og vores virke ud i verden, har jeg eksperimenteret med at koble femkanten på min egen sangpraksis. Og jeg er nysgerrig på, om det kunne være en vej her også. Hun er med på den. Jeg beder hende lukke øjnene og mærke 'inderkroppen'. Efter et par dybe, bevidste suk og et slip i åndedrættet registrerer jeg, hvordan hun lander i kroppen. Nu med et roligere kropsligt tyngdepunkt og med en lettere og mere levende energi omkring sig. Alene det afføder et slip i mig. Jeg beder hende tage kontakt til hjertet. Det er sårbart kan jeg mærke. Både for hende og for mig. Hun står der midt i det hvide rum med lukkede øjnene. Og med hjertekontakt. Jeg bliver rørt over tilliden. Hun synger. Med lige delt kontakt til hjertet og til sangens tekst. Hvert ord i sangen klinger, som kom de direkte fra hende. Stemmen får pludselig subtile nuancer og smelter fuldstændig sammen med tekstens bevægelse og stemningsskift. Jeg registrerer, hvordan energien fortættes og intensiveres i rummet, mens hun synger. Og hvordan rollerne forsvinder. Hun er ikke længere sangelev, og jeg er ikke længere sangunderviser. Vi er ligeværdige, og al min vurdering forsvinder. Det er ellers det, jeg får min løn for; at vurdere, korrigere og forbedre. Men lige dér, er der kun et klingende nu. Nuanceret, ægte og vanvittigt rørende. Og så er det slut. Hun vender tilbage til rummet: "Det var rart" Jeg ser resonansen i hendes øjne. Om forfatteren: Line Mortensen er optaget af, hvad der sker, når sang og musikalsk udtryk væves sammen med en kontakt dybere indadtil. Hun arbejder med stemmen både som sanger, sangskriver, foredragsholder og som sangunderviser. Line er kåret som Årets Nordjyske Jazznavn 2024. Hun er sanger og sangskriver i Line Mortensen Trio og Line Mortensen Femme samt forsanger i Nick Cave Uncover. Hun er cand.mag. i Musik & Pædagogik og har studeret rytmisk sang som hovedfag på Musikkonservatoriet. Gennem en årrække har hun desuden fulgt undervisningen på Vækstcenteret og hos Kontemplation. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Vores krop kan være en dør. I denne øvelse foreslår Martin at vi åbner døren ind mod et møde mellem tre tilstande: Fysisk afslapning Hjertets naturlige mulighed for at være venlig Bevidsthedens åbenhed Guidningen består netop af forslag. Opfordringen til os er at vi selv, når vi åbner indad, undersøger hvordan det føles for os. Der gives få eller ingen løsninger. Vi peges i stedet i retning af en lille personlig opdagelsesrejse i vores eget system: Er det muligt for os selv direkte at erfare sammenhængen mellem afspænding, hjertets åbenhed og bevidsthedsrummet? Og at mærke den mulige dybde når disse tre værensformer forbinder sig? Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Jeg mærker ind. Mærker det hårde gulv under mig. Kulden stråler fra fliserne i et rum, der sjældent er opvarmet. Der er en stor kontrast mellem det kolde gulv og mine bløde fodsåler, som endnu ikke har fået ordentlig kontakt, men bærer mig lidt usikkert hen imod mikrofonen. Jeg ranker mig. Mest udenpå, men det ændrer alligevel noget inden i. En fornemmelse af beslutsomhed og retning blander sig med glimt af taknemmelighed. På vejen søger jeg de andre musikeres øjne. Tavshed. Smil. Koncentration. Vi er her sammen, kan jeg mærke, men også hver især. Vi må hver især bære vores eget ind. Så jeg samler mig igen. Jeg kigger ud. Vi er lige blevet præsenteret, og jeg registrerer, hvordan energien i rummet er høj og dirrende, mens jeg bliver mødt af en sal fuld af parallelle blikke. Det er intenst for mig, og jeg lukker øjnene, mens energien bølger og sitre igennem mig. Så jeg læner mig. Ikke udad, som ville være den naturlige, den vanemæssige retning, men indad. Et bevidst lydløst suk forlader min krop, og det er som om overspændingen slipper lidt, og kontakten indadtil får lidt mere fat. Mikrofonstativet er det eneste, der står imellem mig og blikkene. Jeg læner mig ind mod mikrofonen indtil det hårde, kølige metal stråler en halv centimeter fra min mund. En bølge af noget trygt og kendt hjælper mig på plads. De andre musikere sætter forspillet an, og musikken finder langsomt vej. Jeg venter. Om få sekunder skal jeg starte på en høj tone. Jeg registrer glimt af uro og et skarpt, køligt indre træk, mens fremtidsbilleder i et splitsekund flimrer foran mit synsfelt. Billeder af hvilke konsekvenser, det vil få, hvis stemmen ikke gør, som jeg har planlagt. Jeg kender dem. Billederne. De har sløret min linse før. Da jeg var yngre gav de mig spændinger i halsen, låste mit åndedræt i brystet og gav mig lyst til at forcere. Det kan de stadig gøre i nogle sammenhænge. Men ikke i aften. Jeg lader billederne være og søger i stedet mod hjertet. Giver slip. Læner mig lidt tilbage og lader stemmen gøre arbejdet. Den bevæger sig frit. Jeg forsøger ikke at blande mig, men mærker en bølge af lettelse gennem kroppen, mens jeg slipper lidt mere kontrol. Jeg har fat nu. Vender min opmærksomhed mod publikum og lader sangens tekst og historie bruse igennem mig. Musik. Musikere. Publikum. Stemme. Tekst. Kerne. Alvor. Lethed. Taknemmelighed. Indtil det er ovre Og gulvet igen stråler lidt koldt, mens oplevelsen lander i mig. Om forfatteren: Line Mortensen er optaget af, hvad der sker, når sang og musikalsk udtryk væves sammen med en kontakt dybere indadtil. Hun arbejder med stemmen både som sanger, sangskriver, foredragsholder og som sangunderviser. Line er kåret som Årets Nordjyske Jazznavn 2024. Hun er sanger og sangskriver i Line Mortensen Trio og Line Mortensen Femme samt forsanger i Nick Cave Uncover. Hun er cand.mag. i Musik & Pædagogik og har studeret rytmisk sang som hovedfag på Musikkonservatoriet. Gennem en årrække har hun desuden fulgt undervisningen på Vækstcenteret og hos Kontemplation. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Ligesom for en måned siden står vi, Hanneli, Martin og Peter i døren til Januarpraksis. Men denne gang for at tage afsked. For nu. Til denne januarpraksis. Vi gør det med et smil. Både i taknemmelighed over de tilbagemeldinger vi har modtaget i løbet af den forløbne måned. I glæde over at have været en del af et stort praksisfællesskab. Men også fordi praksis på en måde aldrig slutter. Aldrig behøver at slutte. Som for at understrege det, guider vi her i at praktisere det at bevæge os indad – for måske fra et lidt dybere og lidt mere nærværende og hjerteligt sted at kunne bevæge os udad. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Nogle gange kan man ikke lade være med at tænke på kloden og vi mennesker som var vi én person. Gør man det, må vi sige at denne klode-person er alvorligt udfordret. For nu at sige det mildt. I denne meditation peger Hanneli på at kriser ikke skaber sig selv. At hvis vi mærker kloden og dens liv som én organisme, er vi alle medansvarlige. Hvis det nu er sandt – eller hvis det er en brugbar og konstruktiv måde at tænke på – hvad kan vi gøre? Vi kan i første omgang opdage at vi projicerer – at vi kaster vores skygge, vores mørke og mindreværdige og aggressive sider på andre. At vi skaber fjendebilleder. At opdage det, at turde stå ved det, og bagefter at balancere mellem to yderligheder: Den ene hvor man lægger al skyld på den anden og bekriger hende eller ham – og den anden hvor man, for undgå konflikt strækker sig så langt for at imødekomme de anden at man mister sig selv. I begge disse situationer går vi hjemmefra, forlader vi os selv: I første tilfælde i vrede, i andet tilfælde af konfliktskyhed. Guidningen her forsøger at pege i retning af en løsning: At hvile i sig selv på så selvberoende en måde at der er råd og overskud til at mærke – og måske endda værdsætte- den andens fremmedhed/anderledeshed. Et sted siger Hanneli at ‘Når vi tillader os at sanse rummet mellem virkeligheder, kan der åbne sig en lille sprække, en lettelse i hjertet.’ Og hun beskriver at det er en sådan hjertelettelse, en lille åbning som ikke behøver at være vanskelig eller esoterisk, som er udgangspunktet for hvad vi kalder videregivelse: Den enkle og på en måde selvfølgelige glæde og meningsfylde der ligger i at ønske noget godt for andre – og af og til omsætte dette ønske i handling. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Det er ikke nemt at tænke på døden. Endnu sværere er det at vove at forestille sig sin egen død rent fysisk. Men måske giver det alligevel mening. I denne praksis tager Peter udgangspunkt i at alle de store spirituelle traditioner anbefaler at man af og til gør sig klart at vi alle skal dø. Døden forestiller de fleste af os nok er den helt store afsked. Med alt hvad vi har og elsker. Det er nok noget af det der gør den så skræmmende. Men, siger de spirituelle lærere: Hvis vi alligevel finder modet til at se ind i det faktum at vi engang skal slippe alt, så får vi mulighed for at mærke hvor vi her og nu holder fast. Hvor vi ikke vil give slip. På den måde peger tanken på en afslutning ind i nuet. Dér hvor vi ikke vil give slip, siger Peter, er der binding. Og hvor der er binding er der magtesløshed og ofte også vrede. Fordi den eller det vi er bundet til, ejer noget af vores lykke. Ejer et stykke af vores liv. Så måske er tanken på døden, på at vi engang skal tage afsked med de elskede, en vej dybere ind i kærligheden. En hjælp der, hvis vi finder modet til den, kan støtte os i at mærke hvor kostbare vores nære mennesker er. Hvor kostbare verden og livet er. Hvordan kærlighedens samhørighed er en form for mirakel. For lige nu lever vi. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Vi veksler alle i vores hverdag mellem at være nærværende og at forlade os selv i distraktion. I fravær eller i emotioner. Det er derfor vi siger 'Jeg var ude af mig selv' når vi har været revet med af følelser. Det er derfor ordet 'fravær' netop betyde at være væk fra. Væk fra nuet. Denne øvelse hjælper os tilbage til nuet ved at pege på vores fysiske sansning. Ved at bevidstgøre og skærpe sanserne. At mærke kropsligt med bevidsthed øger næsten øjeblikkeligt intensiteten i vores væren. Det er en intensitet som ikke kun er kropslig. Martin peger her på hvordan vi ikke behøver at benævne eller tolke de data som strømmer ind til os gennem sanseportene. Vi han nøjes med at åbne til dem og registrere dem uden at benævne dem. Uden at dømme dem. Derved gennemtrænges det sansede nærvær af mindfulness - bevidst, ikke-vurderende opmærksomhed. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Vi har alle haft lærere – og fortsætter vi ikke på mange gode måder med at være i livsvarige læreprocesser? Til hvilke vi har brug for støtte, inspiration og vejledning? Når vi er så heldige at finde en lærer, bliver vi taknemmelige. En lærer udvider vores horisont, gør verden større, hjælper os til at vågne til en større virkelighed. Det kan være en lærer vi møder i folkeskolen, i gymnasiet eller på universitetet. Det kan være en spirituel lærer. Og det kan være en lærer som ikke optræder undervisende, men hvis væsen hjælper os videre. Hvis vi åbner til det kan børn, vores egne eller andres, være lærere. Den åbenhed og kreativitet børn er med i verden – hvis de får lov – kan vi inspireres af og lære af. Vores kærlighedspartnere er vel altid vores lærere – og vi er deres. Hvis vi giver dem og os selv lov. Læreprocesser er måske simpelthen en afgørende del af den måde verden og menneskeheden går videre på. Denne guidning peger på taknemmeligheden til lærerne - og til læreprocesserne. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Hvile, afspænding og søvn står i intim forbindelse med vores vågenhed. I denne guidning inviteres du til at berøre forskellige områder af kroppen, hvor adgangen til det parasympatiske nervesystem – der har med ro og hvile at gøre – kan aktiveres. Denne del af nervesystemet kaldes ofte for ’kroppens ro- og fordøjelsessystem’. Det aktiveres under hvile, søvn og afslapning og medvirker til at genopbygge kroppen – og det er aktivt under fordøjelsesprocesserne og ved restitution og velvære. Direkte forbundet til dette nervesystem er den 10. hjernenerve, vagusnerven, der kommer ud ved kraniekanten. Den kaldes også den vandrende nerve, fordi den har så mange forgreninger. Vagusnerven er en central del af det parasympatiske nervesystem og deltager i kommunikationen mellem krop og hjerne. Når vagusnerven påvirkes og aktiveres, produceres beroligende stoffer, som sendes ud i kroppen, til vores organer, kirtler og til hver eneste celle. Som signalerer, at der ikke er fare på færde, og at restitution og hvile er mulig. I denne proces udskilles i kroppen forskellige stoffer, hvoraf det vigtigste er neurotransmitteren acetylcholin. Acetylcholin virker beroligende og antiinflammatorisk og er ansvarlig for at sænke hjerterytmen, stimulere fordøjelsen og fremmer afslapning. Derudover frigives oxytocin – tilknytningshormonet, som også populært kaldes ’kærlighedshormonet’. Oxytocin er involveret i følelsen af tryghed, social kontakt og ro. Der sker også en øget produktion af forskellige fordøjelsesenzymer og galde, når vagusnerven er aktiv, hvilket hjælper med nedbrydning af den næring vi indtager, og stimulerer til flere tarmbevægelser. Ro og hvile hjælper os på den måde med at fordøje det, vi indtager, og giver os ny energi. I denne guidning inviteres du til at massere bestemte områder omkring nakken og ansigtet, hvor vagusnerven ligger yderligt. Nerven har også et net af nervefibre indlejret i mellemgulvsmusklen, som kan aktiveres, når du har fokus på længere og dybere udåndinger. Dette er muligvis en medvirkende årsag til at et roligt og dybt åndedræt kan hjælpe i angstfyldte situationer eller ved nervøsitet. Du kan på den måde aktivere det parasympatiske nervesystem, som udretter det modsatte af adrenalin. Adrenalin produceres af det aktiverende sympatiske nervesystem. Vi kan rent faktisk støtte produktionen af beroligende stoffer, hvis vi trækker vejret langsomt og roligt i en presset situation. For på den måde at øge adgangen til de nervemæssig beroligende aspekter. Du kan udføre øvelsen liggende, siddende eller stående. Gennemføre den i sin helhed eller udvælge dele af den. For eksempel i løbet af dagen, når du har brug for en pause. Den kan ligge som et ritual, inden du lægger dig til at sove – og som selvberoligelse, hvis du føler dig presset. Er det muligt når du udfører den, at være nysgerrig og undersøgende? At mærke din krop og dit tankerum før og efter? Hvad sanser du? Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Inspireret af den måde Michael i denne øvelse bringer hjertet til stemmen og stemmen til hjertet citerer vi pædagogen, forskeren og humanisten William W. Purkey, først på engelsk: You’ve gotta dance like there’s nobody watching love like you’ll never be hurt sing like there’s nobody listening and live like it’s heaven on earth Og så vover vi vores egen amatøroversættelse: Dans som om ingen kan se dig Elsk som forladt bliver du aldrig mer Syng som er du alene Lev som om himlen er her Der er, får vi i denne guidning at vide, en nær forbindelse mellem stemmebrug, tale og sang, hjertet og den del af nervesystemet som er aktivt ved tillids- og afspændingsprocesser. Og vi får det ikke kun at vide – vi får lejlighed til at prøve det af. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Jeanette er antropolog – og har boet og levet med folkeslaget tjukterne i Sibirien. Som baggrund for denne dags praksis fortæller hun om en tragisk drukneulykke som hun oplevede på nært hold. Det er den måde som tjukterne mødte, rummede og bearbejdede denne tragik på, som her er det centrale. Hvor vi i Vesten, siger Jeanette, uvilkårligt forsøger at placere ansvaret et bestemt sted – ofte også for selv at prøve at håndtere vores ubehag ved at skyde skylden bort fra os selv, møder tjukterne sorgen kollektivt. Vægten i sorgprocessen ligger på sammen at bære den snarere end at analysere og placere skyld. Måske har vi i Vesten, i udviklingen af den stærkt individualiserede personlighedsstruktur vi alle lever i og ud igennem, mistet noget af forståelsen for at de store begivenheder som fødsel og død også altid er kollektive. De berører ikke kun de som helt direkte er involverede, men åbner også altid døren ind mod dødens og livsopståelsens mysterium. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Ordet ‘intention’ kommer fra latin, intentio, at strække eller at række eller, som i denne morgenøvelse, at rette opmærksomheden mod noget. Søren foreslår her at vi udnytter den helt særlige og delikate stemning i hvilken vi vågner. Uanset om vi vågner til indre og ydre lys eller mørke, er opvågningsatmosfæren for de fleste af os delikat. Sårbar. Morgenatmosfæren er jo døren ind til den kommende dag. Så hvordan vi går igennem den, er vigtigt. I denne guidning få vi på flere måder en håndsrækning, en støttende hånd i ryggen. Støtte til at mærke kroppen. Fra søvnens jo på en måde næsten kropsløse dimension er det vigtigt at vi på den bedst mulige måde lander i vores fysik. Tager vores krop i besiddelse. Støtte til at vi mærker hjertet. For eksempel som her gennem en rolig, uprætentiøs kontakt med den naturlige mulighed for medfølelse. Overskriften på meditationen er ‘Morgenens intention’. En intention er blødere end et løfte. En intention er, som det beskrives her, at etablere en blid hensigt i forhold til den kommende dag. At sætte sig et mål som har med kroppen, hjertet og bevidstheden at gøre og som er fri af præstation. For at vi kan bevæge os fra morgenen og ud i dagen med kontakt til kroppen, til hjertet og med en venligsindet retning i bevidstheden. Med en morgenintention. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Vores ven, Anders Laugesen, bidrager her generøst til Januarpraksis. Han tager os i hånden og med ind i dagens sidste stille stund. Som i klostertraditionen kaldes vesper, eftermiddags- eller aftenbønnen. Som, fortæller Anders, i kristendommen markerer døgnets begyndelse. Fordi verdens lys blev skabt ud af mørket. De stille øjeblikke, de stille stunder, er med til at give dagen meningsfylde og dybde. De er både noget man kan beslutte sig til, og de kan opstå spontant – fordi noget, måske i naturen, måske indefra, kalder på os. Der er, siger Anders, en mulighed for i en sådan periode afsat til bøn eller meditation, til stille praksis, at give dagens tanker og følelser tilbage til universet. At give slip. En særlig mulighed for at opleve vores forbundethed med verden. Vores kærlighed til andre. Og tæt ved kærligheden: Taknemmeligheden. Bag ethvert øjeblik, og bag enhver stille stund, siges det her, ligger et langt spor bagud af samhørighed. Med historien og med de rækker af mennesker vi er forbundet med. Når vi læner os ind i stilhedens hvilen i sig selv – den sig selv vidende og hvilende stilhed – mærker vi måske disse lystråde af forbundethed. Anders fortæller hvordan han inde i stillestundens øjeblik tænker på betydningen af at elske Gud – eller Det Højere – og vores næste som os selv. Og når så hjertets hvilen i stilheden bliver forstyrret – og bliver vi ikke alle jævnligt og uundgåeligt trukket ud af stilheden? – kan vi igen læne os ind i denne kærlighed til den anden, vores næste, og til Det Højere. At elske sig selv, er, forklarer Anders, ikke at stryge sig selv med hårene – men at læne sig ind mod sokia, Guds åndedræt, den kosmiske kærlighed. Denne meditation munder ud i tre minutters stilhed inden afslutningsklokken lyder – tre minutter til at lytte til stilheden. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
I denne hvilepraksis er opfordringen til en dybere accept af os selv og verden hovedtemaet. På en lavmælt måde får vi på den måde støtte til at et af bevidsthedens små mirakler kan begynde at folde sig ud: Når vi bliver opmærksomme på noget, når vi slipper ønsket om at præstere og giver plads til det forhåndenværende, når vi tilfører bevidsthed til noget som her kroppens forskellige områder, og til åndedrættet, så er det som om vi begynder at blive mere hele. Det er ikke ønskeligt og det er ikke muligt at gå gennem livet kun i accept. Naturligvis skal vi kunne reflektere og handle forandrende. Men erfaringen viser at jo mere hel og afspændt et sted i os selv forandringsønsket kommer fra, jo bedre er muligheden for at det kan bære frugt. Bevægelsen ind mod vores egen helhed giver en dybere hviletilstand mulighed for at komme til stede. her med støtte af en diskret baggrund af musik – og med den hviletilstand gennemstrømning. Måske med den en glimtvis oplevelse at der er mere i livet end det at være på vej. At det faktisk er muligt undertiden, hvis vi hengiver os til det at hvile med nærvær, at opleve livet som om vi allerede er ankommet. Og måske er vi – Musik: Lynx af Luchs, Epidemic Sound Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Et sted siger lægen og psykoanalytikeren Carl Gustav Jung at ‘Vi bevæger os ikke mod lyset ved at forestille os skikkelser af lys. Vi vokser ved at bevidstgøre mørket. Denne bevidstgørelse er ubehagelig – og derfor noget de færreste ønsker og vover’. I denne øvelse tager Martin os i hånden og inviterer til et kig ned i mørket. Jung har forklaret at vores ubevidste altid er projiceret ud – på mennesker og omverden. Så hvis vi vil have et glimt af vores eget ubevidste, skal vi bare se os omkring. Et sådant kig er ikke nemt. Men i denne øvelse er der foreslået en på én gang direkte og alligevel nænsom fremgangsmåde: At se lidt dybere ind i relationen til et menneske som vi til en eller anden grad ikke bryder os om. At undersøge hvorfra i os denne misbilligelse stammer. Samtidigt med at vi bærer over. Med os selv og, i det omfang det er muligt, rigtig gerne også med den anden. Eller i hvert fald: begynder at bære over. Og så kan vi næsten ikke undgå at nævne at Jung i sin dybdepsykologiske forskning, var meget optaget af litteratur. Man kan ikke lade være med at tænke på om han mon ikke har taget begrebet ‘skyggen’ fra H. C. Andersens rystende eventyr af samme navn. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Vi er rigtig glade og taknemmelige for at Jes Bertelsen i år har sagt ja til at bidrage til Januarpraksis. I denne meditation føres vi trinvist til et dybere aspekt af femkanten – til et sted hvor dens fem døre begynder at opløses. Femkanten er en figur, der peger på fem aspekter af os selv. Når vi bevidst mærker dem, kan de føre os ind mod dybere lag i vores væren: opmærksomheden på kroppen, på åndedrættet, på hjertefølelserne, på bevidstheden og på altings foranderlighed. Udgangspunktet for Jes’ beskrivelse i denne guidning er at vi forestiller os vores eksistens som en livsrejse frem ad en vej hvor vi sidder i en karet (et billede Jes fortæller han har fra Platon) – som er forspændt med en helikopter (det billede er helt sikkert ikke fra Platon, men fra Jes selv). Det første gear er aktivt når vi bruger femkanten til helt basalt at mærke vores krop, hjerte og bevidsthed – og i afspændingen læner os eller lytter ind mod vores essens. Den inderste eller dybeste del af vores menneskelighed. Det andet gear kører vi i når vi har sat os i kareten og fra et lidt dybere og mere afspændt sted i os selv, med lidt mere medfølelse, empati og nærvær, bevæger os ud mod verden og vores relationer. Det tredje gear er aktiveringen af den helikopter vi har spændt for vognen. Her har vi flyttet os, siger Jes, fra kareten til helikopteren. Som nu stiger lodret op. Opstigningen mod svævet får vi hjælp til at kontakte ved de billeder af vores krops cellulære uendelighed som beskrives her på forskellige måder. Og ved at mærke muligheden for, i glimt, at vove at opleve at vores kærlighedsrum kan være uden grænser. Har man ikke tidligere mødt femkanten, er det også her muligt at finde link til Martin Guldberg introduktion til femkanten. Foto: Anne-Li Engström Musik: Martin Guldberg Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Denne meditation og gennemgang af femkanten er tænkt som en introduktion til Jes Bertelsens meditation 'Om vågenhed' som vi bringer den 18. januar.' Femkanten er en figur og en liste over fem grundlæggende aspekter af vores menneskelighed - aspekter der samtidigt kan fungere som fem hovedveje eller døre ind mod vores essens - eller kontakt med nuet. De fem døre er: bevidstheden om kroppen, om åndedrættet, om hjertets samhørighedfølelser, om bevidstheden som sådan. Og realiseringen af at alt hvad vi opfatter af os selv og omverdenen er i processer af konstant og evigt forandring, det vi kalder grundkreativiteten. At disse aspekter af os selv er døre, betyder at hver gang vi arbejder med at bevidstgøre og mærke dem, og derfra spænder af indad, nærmer vi os vores menneskelige essens. De dybere dele af hvem vi er. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Denne session er optaget live på Sol15 i Nørre Snede. Vi kan høre og fornemme de praktiserende som Hanneli taler til – og får dermed støtte til at opleve at vi er til stede mens dette foregår. De fleste af os foretrækker at det går opad. I livet og i meditation. Vi kan lide de opadstigende bobler. Bruset. Løftet. Men hvad livet angår, er dette ikke altid muligt – livet går snart opad, snart nedad. Og meditation handler om at finde ind til et sted der er fri af opad/nedad. Som ligger dybere end begejstring og fortvivlelse. Det er i retning af det dybere sted Hanneli peger os i denne guidning. Som insisterer på betydningen af også at turde gå nedad. Og indad. Til bunden af kroppen. Ind til åndedrættet, ind mod rygsøjlen. Længere ind i hjertet. På den måde får vi hjælp til at mærke en dobbelthed: På den ene side er meditation helt enkel. Ved igen og igen at rette opmærksomheden indad, indtræder en oplevelse af gradvist at kunne mærke vores kerne bedre. På den anden side har vi alle af og til brug for at nogen, som her, rækker os en hjælpende hånd og på stadig nye måder tager os med indad. Som det gøres her. Dobbeltheden er altså: Vi kan selv – og vi har brug for vejledning. En anden vigtig dobbelthed ligger i et ord i denne sessions titel: centrering. På den ene side er denne følelse, som langsomt kan vokse frem, meget fysisk. Ved igen og igen at huske åndedrættet, mærke hjertet og hvile nedad i kroppen, bliver vores tyngdemæssige centrum, som ligger lavt i bugmidten, omkring hara, tydeligere. Og på den anden side er denne centrering også en følelsesmæssig sag. En oplevelse af at bevæge sig mod en forankring i et stemningsmæssigt roligere sted i sig selv. Dobbeltheden er altså: Centrering er fysisk, kropslig – og den er nøjagtig samtidig følelsesmæssig. Vi må nævne en sidste dobbelthed med forbindelse til overskriftens ‘vågen, afspændt’. I vores vågenhed er der noget oprejst. En rettethed. Ofte et fokus. I afspændtheden er der en fylde, en bredde, en defokusering. At bringe de to aspekter sammen er meditation. Og det er denne forening en øvelse som denne har retning mod. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk
Bring this source into Mato to analyze its transferable patterns and turn them into an original show concept for your audience.
Create a show inspired by this