Biotopia podcast

<p><p><strong>Sneglegift til kræftpatienter</strong></p><p>Hvorfor starte fra nul, når man kan benytte sig af millioner af års evolution for at finde ekstremt specifikke stoffer, der rammer enkelte smertereceptorer. <br>I København sidder Walden Bjørn-Yoshimoto og et hold forskere i en pharma-start up og arbejder på at udvikle et lægemiddel mod neuropatiske smerter hos kræftpatienter. <br>Stoffet skal findes på bunden af Stillehavet, hvor keglesneglen bruger det til at lamme fisk, så sneglen i ro og mag kan spise fisken levende. Lyder det makabert? Så lyt med her.</p><p>&nbsp;</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte&nbsp;Koldbye&nbsp;<br>Medvirkende:&nbsp;&nbsp;Walden Bjørn-Yoshimoto Akasi Pharma</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh &nbsp;</p><p>&nbsp;<br>Biotopia Podcasten udgives af IDA&nbsp;Bioscience i&nbsp;samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&nbsp;&nbsp;</p><p>Hvis du vil se hvordan keglesneglen fanger sit bytte? Se med her: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.youtube.com/watch?v=jYMjLgPFSso">https://www.youtube.com/watch?v=jYMjLgPFSso</a></p><p>Og her:</p><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.youtube.com/watch?v=LZYBMJesOBQ">https://www.youtube.com/watch?v=LZYBMJesOBQ</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/133228829/biotopia-podcast-28-sneglegift-til"><img src="http://tv.ida.dk/64968567/133228829/275513db6fbdb08e8c46ca8b9c19d4a9/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p>

<p><p>Fedtemøg, iltsvind og færre fisk. Historierne om de danske farvande handler ofte om alt det, vi har mistet. Men i Sejrøbugten forsøger et naturgenopretningsprojekt at hjælpe livet tilbage.</p><p>Nye stenrev, ålegræsenge og blåmuslingerev skal genskabe vigtige levesteder, mens forsøg med udsætning af torskeyngel skal undersøge, om den pressede bestand kan få en hjælpende hånd.</p><p>I denne episode af Biotopia taler vi med marinbiolog Henrike Semmler Le fra WWF om, hvorfor indsatserne skal hænge sammen, og hvordan forskerne vil undersøge, om de virker. Håbet er en bugt med flere fisk og en mere artsrig og modstandsdygtig natur.</p><p></p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte&nbsp;Koldbye&nbsp;<br>Medvirkende:&nbsp;&nbsp;Henrike Semmler Le, marinbiolog WWF</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh &nbsp;</p><p>&nbsp;<br>Biotopia Podcasten udgives af IDA&nbsp;Bioscience i&nbsp;samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&nbsp;&nbsp;</p><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/335639012/Reenberg_et_al._2023_Fisk_og_stenfiskeri_i_Sejer_bugten.pdf">Læs her om stenfiskeri i Sejrøbugten</a></p><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.youtube.com/watch?v=KERuKQIPGPo">Se video om hvordan man opdyrker ålegræs</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/132801856/biotopia-podcast-27"><img src="http://tv.ida.dk/64968556/132801856/b598c977e2c16bf2499a4d7a7eecdf9f/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p>

<p><p>Hvad sker der med dit spildevand, når du har været på WC, går i bad eller skyller gulvmoppen? Det bliver renset, men bliver det renset godt nok? Der er noget som tyder på, vi slet ikke får renset vores spildevand for alle de miljøfremmede stoffer, som vi bruger i hverdagen, om det er kosmetik, medicin eller sprinklervæske i bilen.</p><p>Spildevandsanlæggene i Danmark er slet ikke gearet til at tage sig af den slags stoffer. Lyt med i denne episode af Biotopia, hvor vi bliver klogere på, hvad der bliver renset ud af spildevandet og hvad der får lov til at blive hældt ud i vores vandmiljø, og ikke mindst, hvordan vi bliver bedre til at rense spildevandet i fremtiden.</p><p>Shownotes&nbsp;</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte&nbsp;Koldbye&nbsp;<br>Medvirkende:&nbsp;&nbsp;Jan H. Christensen professor i miljøkemi, Københavns Universitet.</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh &nbsp;</p><p>&nbsp;<br>Biotopia Podcasten udgives af IDA&nbsp;Bioscience i&nbsp;samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&nbsp;&nbsp;</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/132101716/biotopia-podcast-26-spildevand-ude"><img src="http://tv.ida.dk/64968575/132101716/4e7114d2b000cde1146de28adc68e706/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p>

<p><p>Hvad sker der med den antibiotika, det smertestillende middel eller den kolesterolnedsættende medicin, når det har passeret gennem din krop og har haft sin virkning? Det korte svar er, at det meste ender ude i vores farvande.&nbsp;</p><p></p><p>Når du går en tur på stranden, så kan du regne med, at der skvulper en skønsom blanding af de ca. 1400 lægemidler, som vi bruger i Danmark, ude i vandet. Lægemidlerne forsvinder nemlig ikke, de fortsætter med at have en virkning på livet i havet: de små orme, snegle, krabber og fisk svømmer rundt i en medicincocktail, som påvirker deres evne til forplantning, til at søge føde og holde sig i live.</p><p><br>93 % af alle lægemidler bliver indtaget uden for hospitalet, og resterne ender i de kommunale rensningsanlæg, der i modsætning til hospitalernes anlæg slet ikke er gearede til at filtrere lægemidlernes bioaktive stoffer fra. Men hvis vi indfører det 4. rensetrin af spildevandet, kan vi spare havet for enorme mængder at de uønskede medicinale stoffer.</p><p></p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte&nbsp;Koldbye&nbsp;</p><p>&nbsp;<br>Medvirkende:&nbsp;&nbsp;</p><p>Henriette Selck, Professor i økotosikologi ved RUC og Seniorkonsulent i Tænketanken Hav</p><p>&nbsp;</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh &nbsp;</p><p>&nbsp;<br>Biotopia Podcasten udgives af IDA&nbsp;Bioscience i&nbsp;samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&nbsp;&nbsp;</p><p>Rapport fra Tænketanken Hav:<br><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.taenketankenhav.dk/indlaeg/lægemiddelstoffer-i-havmiljøet---analyse">https://www.taenketankenhav.dk/indlaeg/lægemiddelstoffer-i-havmiljøet---analyse</a></p><p>Rapport fra NIVA:</p><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://niva-danmark.dk/2024/03/04/samlede-paavirkningeri-de-danske-farvande/">https://niva-danmark.dk/2024/03/04/samlede-paavirkningeri-de-danske-farvande/</a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/131451915/biotopia-podcast-25-vores"><img src="http://tv.ida.dk/64968571/131451915/d2ed94663e9eac4402f6b5dac60d263b/standard/download-12-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p>

<p><p>Biotopia Podcast 24: Stamcelledrømmen indhenter virkeligheden</p><p></p><p>Tænk, hvis din krop kunne reparere sig selv, så du blev helbredt for kroniske sygdomme.</p><p></p><p>I mere end 30 år har stamcelleforskere drømt om netop dette: at aktivere patientens egne celler til at udbedre kroppens skader. Håbet om at kurere uhelbredelige sygdomme som sklerose og Parkinson har fået desperate patienter til at opsøge uregulerede behandlinger i lande med lempeligere regler end vores, desværre ofte med fatale følger.</p><p></p><p>Nu ser det endelig ud til, at forskningen rykker, og drømmene måske bliver til virkelighed. Professor Kim Bak Jensen fra KU tester i øjeblikket en ny stamcelleterapi mod colitis ulcerosa, en sygdom der giver blødende sår i tyktarmen og som kan forårsage voldsomme smerter. Sygdommen rammer i dag ca. 35.000 danskere, og der kommer hvert år omkring 750 nye tilfælde til. Selvom der stadig er langt fra forsøg til færdig behandling, markerer arbejdet et vigtigt skridt på vejen.</p><p></p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye</p><p></p><p>Medvirkende:</p><p>Kim Bak Jensen, professor, direktør Center for Stamcellemedicin, Københavns Universitet</p><p></p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei&nbsp;Chetvertnykh &nbsp;</p><p></p><p>Biotopia&nbsp;Podcasten udgives af IDA Bioscience&nbsp; i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/131089576/biotopia-podcast-24-1"><img src="http://tv.ida.dk/64968556/131089576/5a6eb110286cab883d8de3718ede4a0d/standard/download-7-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p>

<p><p>Danske forskere har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der potentielt kan revolutionere måden, vi screener og behandler tarmkræft på. Ulrik Stenz Justesen og Flemming Damgaard fra SDU har identificeret en helt ny virusfamilie, som inficerer en tarmbakterie, vi alle bærer på.</p><p>&nbsp;</p><p>Gennem et årelangt puslespil er det lykkes dem at identificere en ny familie af virus, der inficerer den almindelige tarmbakterie Bacteroides fragilis&nbsp;og som muligvis forårsager tarmkræft.</p><p>Opdagelsen betyder at vi måske har fundet en biomarkør der kan bruges til at screene for tarmkræft, så den opdages langt tidligere end nu, og at vi på sigt kan udvikle vacciner både til behandling og forebyggelse af tarmkræft, nøjagtige som det skete med udviklingen af HPV-vaccinen til forebyggelse af livmoderhalskræft.</p><p>&nbsp;</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye</p><p><br>Medvirkende:</p><p>Ulrik Stenz Justensen professor og overlæge Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.</p><p>Flemming Damgaard post doc. ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet&nbsp;</p><p><br>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei&nbsp;Chetvertnykh &nbsp;<br>Biotopia&nbsp;Podcasten udgives af IDA Bioscience&nbsp; i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/130382751/biotopia-podcast-23-ny-opdagelse"><img src="http://tv.ida.dk/64968556/130382751/f90682a5ee2b556e0293de42ee548cb5/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p>

<p><p>Danmarks natur er under pres, og biodiversiteten er i krise. Men kan løsningen være at give naturen frihed til at passe sig selv gennem rewilding?</p><p>I denne episode af Biotopia tager vi til Naturmødet i Hirtshals og dykker ned i biodiversitetskrisen, dagsommerfuglenes tilbagegang og den omdiskuterede idé om rewilding.</p><p>Thomas Stampe Petersen fortæller om dagsommerfugle som tegn på naturens tilstand. Biolog Morten D.D. Hansen argumenterer for, at vi skal turde slippe kontrollen og give naturen friere rammer. Og Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, peger på behovet for klare regler, når dyr sættes ud i indhegnede naturområder.</p><p>Vi undersøger, om genindførsel af store planteædere og mindre menneskelig indblanding kan redde naturen, eller om metoden skaber nye problemer for landbrug, lokale beboere og dyrevelfærd.</p><p>Er rewilding en visionær redningsplan eller en kontroversiel indblanding i sig selv? </p><p>Lyt med, når Biotopia undersøger en debat, der handler om meget mere end naturpleje: nemlig hvilket landskab, hvilken natur og hvilke vilde dyr vi vil give plads til i Danmark.</p><p></p><p>Medvirkende:</p><p>Thomas Stampe Petersen, projektleder Nationalpark Mols Bjerge</p><p>Morten D.D. Hansen, biolog og formidler</p><p>Bengt Holst, formand Det Dyreetiske Råd</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .</p><p>Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Bioscience</p><p>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .</p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/128840428/biotopia-podcast-22-naturmodet-ii"><img src="http://tv.ida.dk/64968561/128840428/dd718d69132555c08d77506a308a0bc0/standard/download-12-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p>

<p><p>Når vi hører ordet "pest", er det næsten umuligt ikke at tænke på middelalderens rædsler: Den Sorte Død, der i det 14. århundrede udslettede op til 60 % af Europas befolkning. Det er en katastrofe af episke dimensioner, som vi alle kender fra historiebøgerne.</p><p></p><p>Ny banebrydende forskning vender nu op og ned på vores idé om pesten. Ved at analysere genetisk materiale udvundet fra 5.500 år gamle skeletter fra jæger-samlere har forskere fundet beviser på, at pesten ikke er et middelalderfænomen, men en sygdom, der har også hjemsøgt menneskeheden for over 5000 år siden. Denne opdagelse flytter sygdommens oprindelse årtusinder tilbage i tiden og tvinger os til at genoverveje, hvordan den har formet vores historie, migration og samfundsudvikling længe før de første store byer opstod.</p><p></p><p>I denne episode af Biotopia fortæller Eske Willerslev hvordan moderne teknologi gør det muligt at læse genetiske koder fra årtusindgamle bakterier, og hvorfor denne viden er mere end bare historisk nysgerrighed. Ligesom iskerneboringer gav os nøglen til at forstå klimahistorie, giver disse gamle peststammer os nu et unikt værktøj til at kortlægge smitteveje og forudsige, hvordan patogener kan udvikle sig i fremtiden, og dermed udvikle vacciner.</p><p></p><p>Medvirkende:</p><p>Eske Willerslev, professor Globe Institute, Københavns Universitet.</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh.</p><p></p><p>Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Bioscience</p><p>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .</p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/128498016/biotopia-podcast-21-oldgammel"><img src="http://tv.ida.dk/64968561/128498016/1da3d046875e7185eaf721961bf17faa/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p>

<p><p>Hvem taler naturens sag? Hvordan står det til med biodiversiteten i DK? Og skal vi leve med ulve i Danmark? Er vi mennesker blevet helt frakoblet naturen og hvordan bliver vi tilkoblet igen.?<br>Det var nogle af de emner, som blev diskuteret på den 11. udgave af Naturmødet i Hirtshals – naturens folkemøde bliver det også kaldt. Biotopia var på pletten og tog temperaturen på naturdebatterne og de vigtige emner.</p><p>&nbsp;</p><p>Medvirkende:</p><p>Søren Smalbroe, Borgmester Hjørring</p><p>Ole Pedersen, Foreningen Ulvetid</p><p>Bent Jakobsen</p><p>Martin Særmark Thomsen</p><p>Vicky Knudsen</p><p>Tanya Uhnger Wünsche,</p><p>Frank Skårup Hansen, Falkoner</p><p>Eino Gundstrup</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye. &nbsp;</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh . &nbsp;</p><p></p><p>Denne Biotopia Podcast episode udgives af &nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a> &nbsp;<br>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . &nbsp;</p><p>&nbsp;</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/128328673/biotopia-podcast-20-naturmodet-1"><img src="http://tv.ida.dk/64968559/128328673/bedb49be3bf23242b4d64cd3a8ea8223/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p>

<p><p>Hvad sker der egentlig med den medicin, du indtager? De færreste spekulerer over, hvad der sker med resterne af vores piller, når de forlader kroppen. "Ude af øje, ude af sind." Men forskningen viser et andet billede: Nyere studier bekræfter, at næsten alle danskere har spor af paracetamol i kroppen, selv når de ikke har taget smertestillende i månedsvis.</p><p>Hvis vores medicinrester ender i miljøet via spildevandet, må de også finde vej til verdens fjerneste afkroge. Vi ved, at miljøfremmede stoffer ophobes i dyrelivet globalt. Men påvirker de også den natur, vi betragter som den sidste vildmark?</p><p>I denne episode af Biotopia fortæller forskerne Rikke Guldborg Hansen og David Møberg Kristensen, hvordan de undersøger havpattedyrene ved de grønlandske kyster for at kortlægge, hvilke stoffer der ophober sig i dem. Er den arktiske natur virkelig uberørt, eller er den i virkeligheden påvirket af den medicin, vi indtager i Europa og Nordamerika?</p><p><strong>Shownotes&nbsp;</strong></p><p>Medvirkende: Rikke Guldborg Hansen, seniorrådgiver Aarhus Universitet,&nbsp; David Møberg Kristensen, professor Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte&nbsp;Koldbye.&nbsp;<br>Billede:&nbsp;Rikke Guldborg Hansen og Marie Louis</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .&nbsp;</p><p>Denne&nbsp;Biotopia Podcast&nbsp;episode&nbsp;udgives af&nbsp; <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a>&nbsp;<br>I samarbejde med Henriette Rimmer&nbsp;Caspersen .&nbsp;</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/127365690/biotopia-podcast-19-narhvaler-pa"><img src="http://tv.ida.dk/64968569/127365690/7d7dee5a490c1aefc84763ceeda69baf/standard/download-12-thumbnail.jpg" width="600" height="450"/></a></p>

<p><p>Pludselig blev drikkevandet centrum i valgkampen. Nitrat-forurenet drikkevand i Aalborg var skyld i 74 flere tilfælde af tarmkræft, i forhold til gennemsnittet i Danmark – og spørgsmålene hobede sig op: Skal vi forbyde sprøjtemidler omkring vores drikkevandsboringer? Eller satse på nye teknologier til at rense vandet?</p><p>Tal, løsninger og modkrav fløj gennem debatten, og for mange blev det svært at gennemskue, hvad der egentlig er op og ned.</p><p>I dette afsnit dykker Biotopia ned under overfladen og følger vandets lange rejse – fra regndråben, der rammer marken, til vandet i din vandhane. En rejse, der kan tage 20-30 år.</p><p>Hvad finder vi egentlig i vores drikkevand? Er det farligt? Og vigtigst af alt: Hvad kan – og bør – vi gøre ved det?</p><p><strong>&nbsp;</strong></p><p><strong>Shownotes</strong>&nbsp;</p><p>Rapporter og artikler:&nbsp;</p><ul><li><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.eea.europa.eu/en/analysis/indicators/pesticides-in-rivers-lakes-and">Det Europæiske Miljøagenturs opgørelse over pesticider i floder, søer og grundvand i Europa</a></p></li><li><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969723059958?via%3Dihub">Artikel der påviser sammenhæng mellem tarmkræft og nitrat i drikkevand</a></p></li><li><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www2.mim.dk/Udgiv/2026/analyse-af-reguleringsmuligheder-for-beskyttelse-af-drikkevandet-saarbare-grundvandsdannende-omraader.pdf">Miljøministeriets rapport fra januar 2026</a>&nbsp;</p></li><li><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://epi.yale.edu/measure/2024/UWD">Drikkevandsikkerhed i hele verden</a> denne oversigt måler udelukkende på konsekvenserne for menneskers sundhed, ikke på vandets kemiske sammensætning.</p></li><li><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://worldpopulationreview.com/country-rankings/water-quality-by-country">Samme måling som ovenstående, men i oversigt på kort</a></p></li></ul><p><br>Medvirkende: Professor DTU Sustain Hans-Jørgen Albrechtsen</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte&nbsp;Koldbye.&nbsp;<br>Billede: Colourbox</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .&nbsp;</p><p>Denne&nbsp;Biotopia Podcast&nbsp;episode&nbsp;udgives af&nbsp; <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a>&nbsp;<br>I samarbejde med Henriette Rimmer&nbsp;Caspersen .&nbsp;</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/125952994/biotopia-podcast-18-kampen-om-dit"><img src="http://tv.ida.dk/64968567/125952994/6e380ab47d3a3342f648c89bbcadb3c8/standard/download-12-thumbnail.jpg" width="600" height="408"/></a></p>

<p><p>Nogle steder spiser man græshopper, andre steder er larver en delikatesse. Har du lyst til at sætte tænderne i en vandmand?&nbsp;Måske varer det ikke så længe før du kan købe vandmandsmayonaise i supermarkedet, når din fiskeret skal have et lille pift.</p><p>Vidste du i øvrigt, at Asien er der en hel industri omkring vandmænd? At vandmanden er et rovdyr og at de kan blive køresyge? Bliv klogere på det hele, i denne episode af Biotopia, hvor vi hører om vandmænd som fødevare og om ‘blå bioteknologi’ som et voksende forskningsfelt.</p><p>Postdoc, Mie Thorborg Pedersen fortæller om sit arbejde som gastrofysiker og hvordan hendes fascination af vandmænds har ført hende til at udvikle både vandmandschips og vandmandsmayonaise.</p><p>Og studiet af vandmænd er en del af en større trend verden over, hvor man i den blå bioteknologi forsøger at finde nye bioteknologiske produkter og&nbsp; løsninger.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong></p><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2772502225004706">Link til artikel om blå bioteknologi</a><br>Medvirkende:&nbsp;Post. Doc. Mie Thorborg Pedersen, SDU Institut for Grøn Teknologi, Foodlab.&nbsp;</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og&nbsp;vært:&nbsp;Charlotte Koldbye.<br>Billede: AI-genereret som illustration.</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei&nbsp;Chetvertnykh .</p><p>Denne Biotopia&nbsp;Podcast episode udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-food-network">IDA Food</a>, <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-levnedsmiddelselskabet">IDA Levnedsmiddel</a> og&nbsp;&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a><br>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .</p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/125208694/biotopia-podcast-17-saet-taenderne"><img src="http://tv.ida.dk/64968575/125208694/5faa55e715413344d3deeb028a4abcf3/standard/download-23-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Vi omgiver os med plastik fra morgen til aften, men materialet forsvinder ikke igen. Konsekvenserne er fatale, senest så vi en død kaskelothval i Nordjylland, kvalt af et fiskenet. Men løsningen kan måske findes i naturens eget mikroskopiske univers.</p><p>På Aarhus Universitet leder forskeren Daniel Otzen efter bakterier, der bogstaveligt talt spiser plastik. I denne episode af Biotopia, får du historien om jagten på de enzymer, der kan blive nøglen til en grønnere fremtid.</p><p>Lyt med og bliv klogere på fremtidens plastikløsning her</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong><br>Medvirkende:&nbsp;Daniel Otzen, professor iNano, Aarhus Universitet&nbsp;</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og&nbsp;vært:&nbsp;Charlotte Koldbye&nbsp;</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei&nbsp;Chetvertnykh &nbsp;</p><p>Biotopia&nbsp;Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a><br>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&nbsp;</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/124848943/biotopia-podcast-16-kan-bakterier"><img src="http://tv.ida.dk/64968579/124848943/01972cfc08619f9af99911610691f974/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>I 1960’erne blev psykedeliske stoffer som LSD og magiske svampe symbolet på en hel generations eksperimenter med bevidstheden. Kort efter blev de forbudt – og forskningen stoppede næsten helt.&nbsp;Nu er de tilbage i laboratorierne.</p><p>På Syddansk Universitet undersøger lektor Mikael Palner og hans forskerhold, hvad der faktisk sker i hjernen, når man giver psilocybin – det aktive stof i svampen Spids Nøgenhat. I laboratoriet får rotter stoffet og bliver derefter testet og hjernescannet. Målet er at finde ud af, hvorfor psilocybin ser ud til at kunne dæmpe angst og OCD.</p><p>Kan stoffer, der engang blev forbundet med modkultur og forbud, vise sig at være nøglen til at behandle nogle af vores største hjernesygdomme – fra depression og PTSD til Parkinsons og Alzheimers?</p><p>Potentialet er enormt. Og forskningen er kun lige begyndt.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong><br>Medvirkende: Mikael Palner, lektor ved Syddansk Universitet</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og&nbsp;vært:&nbsp;Charlotte Koldbye&nbsp;</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei&nbsp;Chetvertnykh &nbsp;</p><p>Billede: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="http://Freepic.com">Freepic.com</a>&nbsp;(Ai genereret), viser ikke en Spids Nøgenhat.</p><p>Biotopia&nbsp;Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a><br>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&nbsp;</p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/124302189/biotopia-podcast-15-magiske-svampe"><img src="http://tv.ida.dk/64968568/124302189/6108957927e2f3b3522e59282f6f590a/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Hvorfor bliver nogle dyr flere hundrede år gamle, mens vi mennesker sjældent når over de 100? Hvad er det, naturens mest langlivede væsener har knækket, som vi stadig forsøger at forstå?</p><p>I denne uge af Biotopia, møder vi Morten Scheibye-Knudsen, fra Københavns Universitet, som fortæller, hvorfor både ekstremt langtlevende dyr og ultrakortlivede organismer som rundorme og gærceller er afgørende for vores forståelse af aldring.</p><p>For et langt liv handler ikke kun om gener. Livsstil spiller også ind: motion, kost, rygning, alkohol – og måske endda periodisk faste. Spørgsmålet er ikke kun, hvor længe vi lever, men hvordan vi holder os sunde undervejs.<br><br><strong>Shownotes</strong><br>Medvirkende: Lektor ved Københavns Universitet Morten Scheibye-Knudsen, som også er forfatter til bogen ‘Udødelig’.</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og&nbsp;vært:&nbsp;Charlotte Koldbye&nbsp;</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei&nbsp;Chetvertnykh &nbsp;</p><p>Biotopia&nbsp;Podcasten udgives af IDA Bioscience&nbsp;<br>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen&nbsp;</p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/122973184/biotopia-podcast-14-levealder-med"><img src="http://tv.ida.dk/64968570/122973184/8aa11ba23dda33bafaa9526ce8d7bc44/standard/download-13-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Vidste du at&nbsp;20% af Danmarks eksport er baseret på produktion med svampe? Der eksisterer måske helt op til 4 millioner svampe, men vi har kun identificeret knap 150.000. Svampe er interessante af mange årsager. De er mestre i at nedbryde materialer og biokemisk er der mange ligheder mellem svampe og mennesker. Så mange at vi måske bør undersøge svampe i langt højere grad, når vi skal udvikle nye lægemidler.</p><p>Kom med ind i svampenes forunderlige verden, med Biolog og professor, Lene Lange. Vi hører både om zombiesvampen, der kan styre myrer og høre om, hvordan kolesterolsænkende medicin stammer fra svampe.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong></p><p>Medvirkende:&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ll-bioeconomy.world/">Lene Lange</a>, Professor i Mykologi og indehaver af LLaBio Economy og forfatter til bogen Suveræne Svampe.</p><p>Optagelse, tilrettelæggelse og vært : Charlotte Koldbye</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh</p><p>Billede:&nbsp;Lucas Van Oort/unsplash</p><p>Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience</p><p>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/122615586/biotopia-podcast-13-svampe-en"><img src="http://tv.ida.dk/64968568/122615586/8696154847622e3e80054e246869f87d/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Et nyt, kontrolleret kostforsøg på mænd peger på, at ultraforarbejdet mad kan forværre cardiometaboliske markører og påvirke reproduktive hormoner – også når kalorierne matches én-til-én.</p><p>43 mænd deltog i studiet, hvor de spiste enten ultraforarbejdet eller ikke-ultraforarbejdet føde, som blev bragt til dem. De måtte ikke spise og drikke andet end det de fik leveret – undtagen vand.</p><p>Efter tre uger på den ene kost skiftede de til den anden kost. Og så sammenlignede man resultaterne. Det viste en perlerække af uheldige effekter. Ud over at sædkvalitet falder, øges kropsvægten (selv ved præcis sammen kalorieindtag), hjertekarkredsløbet påvirkes negativ og mængden af kemikalier ændres som phtalater øges.</p><p>Til gengæld så det ud som om graden af inflamation i kroppen – en indikator for dårlig sundhedstilstand – faldt, hvilket forskerne ikke kunne forklare.</p><p>Lyt med og bliv klogere på hvad ultraforarbejdede fødevarer er, og hvordan de påvirker kroppen.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong></p><p>Medvirkende: : Post.doc Jessica Preston, forsker Line Hjort, begge center for metabolic research på Københavns universitet.</p><p>Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company</p><p>Vært: Kristoffer Frøkjær</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh</p><p>Biotopia Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a></p><p>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/119233484/ultraforarbejdet-mad-rokker-ved-1"><img src="http://tv.ida.dk/64968558/119233484/fcacf29e860f132e8b4e23e1b443df77/standard/download-6-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Alle levende organismer har et indre biologisk ur. Det hjælper kroppen med at holde styr på døgnet og årstiderne, så vigtige processer sker på de rigtige tidspunkter. For os mennesker betyder det blandt andet, at vi føler os søvnige om aftenen, vågner om morgenen og mærker sult på nogenlunde faste tidspunkter. Uden det indre ur ville kroppen have svært ved at fungere.</p><p>Vi har længe vidst, at lys og mørke er vigtige for at stille det indre ur. Når dagene bliver længere om sommeren og kortere om vinteren, justerer kroppen sine rytmer. Men et nyt studie udført på mus viser, at føden også spiller en rolle for, hvordan det indre ur tilpasser sig årstiderne.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong><br>Medvirkende: Professor på biomedicinsk institut på Københavns Universitet, Thomas Mandrup-Poulsen</p><p>Optagelse og tilrettelæggelse: Science Media Company</p><p>Vært: Kristoffer Frøkjær</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh</p><p>Biotopia Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a></p><p>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/119025205/biotopia-podcast-11-dit-indre-ur"><img src="http://tv.ida.dk/64968559/119025205/19c761f332543f0ed41ca6834ab6c267/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Tænk hvis sandstrand er en overset metan-kilde? <br>Nyt studie peger på, at mikroorganismer i sandkyster æder løs af tang- og ålegræsstoffer og pumper metan ud.</p><p>Danmark har ca. 8.500 km kyst, og globalt er ca.1 mio. km isfri kystlinje. Dermed kan den nye opdagelse få stor betydning for vores klimabudgetter.</p><p>Lyt med når professor på SDU Ronnie Glud forklarer konsekvenserne af det nye fund.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong></p><p>Medvirkende: Ronnie Glud, der er professor på SDU og leder af grundforskningscenteret Danish center for Hadal Research.</p><p>Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company</p><p>Vært: Kristoffer Frøkjær</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh</p><p>Biotopia Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a> </p><p>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/118393006/biotopia-podcast-10-sandstrande-kan"><img src="http://tv.ida.dk/64968568/118393006/33e5aa18040498b9af4644dfe7e2cf3c/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>

<p><p>Tænk hvis en AI kunne forudsige hvilke sygdomme jeg vil få i løbet af de næste 20 år. Diabetes, cancer, hjerte-karsygdomme? Ville jeg virkelig gerne vide det? Nu har forskere bygget en kunstig intelligens – trænet på 400.000 britters sundhedsoplysninger og valideret på 1,9 mio danskere, der kan lige præcis det. Spørgsmålet er naturligvis - Hvad kan den? Hvad kan den ikke? Og tør vi lade en algoritmen kigge i vores helbredsskæbne? Lyt med...</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong></p><p>Læs mere om studiet her: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/">https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/</a></p><p>Forsker: Søren Brunak, professor på institut for folkesundhedsvidenskab på KU og Novo Nordisk fondens center metabolic research og medforfatter til studiet bag Delphi-2M</p><p>Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company</p><p>Vært: Kristoffer Frøkjær</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh</p><p>Biotopia Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a> og <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/innovation-design-og-ny-teknologi/ida-fremtidsteknologi">IDA Fremtidsteknologi</a><br>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/118150178/biotopia-podcast-9-ny"><img src="http://tv.ida.dk/64968575/118150178/fec161b2d99ea040e45d3598df522b2a/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p>