Når livet tager tid

I denne episode dykker vi ned i et emne, de fleste kender til – men de færreste ved ret meget om: sæddonation. Vores gæst er Sacha Weirup, som har flere års erfaring fra sæddonationsbranchen og sidder i bestyrelsen for Brancheforeningen for æg- og sæddonation. Hun arbejder med kvalitet, lovgivning og de etiske rammer omkring donation og har et indgående kendskab til både donorernes, modtagernes og de kommende børns perspektiver. Vi taler om, hvem der vælger at blive sæddonor, hvad der motiverer dem, og hvad der egentlig skal til for at blive godkendt. For langt fra alle, der søger, bliver donorer – men hvorfor? Vi taler også om familiegrænser, ID-release og No ID-release. Og i en tid, hvor kommercielle DNA-tests kan gøre det muligt at finde sit genetiske ophav, kan man så overhovedet tale om anonym sæddonation? Jonas, som I har kendt som medvært på podcasten gennem de sidste fire sæsoner, er selv blevet far ved hjælp af sæddonation. Han deler sine egne tanker og oplevelser fra den beslutning, han stod midt i for ikke så længe siden. En beslutning, der ikke var let, men som han på ingen måde har fortrudt. Undervejs forsøger vi at afmystificere sæddonation og blive klogere på, hvad det egentlig er for noget.

Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie I anden del af samtalen med Nanna Brandt bevæger vi os væk fra selve forløbet og ind i de refleksioner, der følger bagefter. Vi taler om, hvad der skal til for overhovedet at træffe beslutningen om at blive graviditetsvært – hvem det egner sig til, og hvad man ofte undervurderer, før man siger ja. Vi er også omkring matchningen mellem mennesker: hvordan man finder det rigtige par, og hvad der skal være på plads, for at et så intimt samarbejde kan fungere i praksis. Samtalen kredser også om de mere svære og ofte oversete sider: afkald, grænser og hvordan det påvirker ens eget liv og familie både under og efter graviditeten. Derudover taler vi om etik og kompensation – og de dilemmaer, der opstår i mødet mellem et meget personligt valg og et system, der stadig er under udvikling i Danmark. Til sidst ser vi fremad: hvad der mangler i den danske samtale om surrogati, og hvilke erfaringer Nanna mener, man er nødt til at tage alvorligt, hvis man vil forstå området bedre.

Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie I denne første del af en samtale i to episoder møder vi Nanna Brandt, som har været graviditetsvært og båret et barn for andre. Vi går tæt på hele forløbet frem mod beslutningen: de første tanker om at bære et barn for andre, hvad der fik det til at føles som en reel mulighed, og hvordan hun tog skridtet videre og tog kontakt til det par, hun endte med at hjælpe – Frederik og Morten. Vi taler om de indledende samtaler, opbygningen af tillid og den screening og forberedelse, der ligger før selve graviditeten – en del af processen, som ofte fylder mere, end man umiddelbart forestiller sig. Derudover handler samtalen om graviditeten i sig selv: hvordan det er at være gravid med bevidstheden om, at barnet ikke skal blive hos én, hvordan man håndterer ansvar og følelser undervejs, og hvordan det opleves, når man til sidst skal give barnet videre. En samtale om at træffe et valg, de færreste nogensinde står i – og om alt det, der følger med, både praktisk og menneskeligt.

Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie For mange er det at få børn en central del af livet, men hvert sjette par oplever infertilitet og ender i fertilitetsbehandling. Behandlingen giver håb – men den rejser også spørgsmål om både kort- og langsigtede konsekvenser for kvinders helbred. I denne episode taler vi med Mette Bliddal, lektor og forsker i kvinders reproduktive liv og sundhed ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, med baggrund som jordemoder. Hun står bag FEMME-projektet, der undersøger, hvordan fertilitetsbehandling påvirker kvinders helbred – både fysisk og mentalt. Vi dykker ned i, hvad vi allerede ved om mental sundhed før, under og efter fertilitetsbehandling, og hvordan hormonelle og følelsesmæssige belastninger spiller sammen med risiko for blandt andet hjertekarsygdomme og kræft. Samtidig ser vi på, hvordan de unikke danske og norske sundhedsregistre kan give ny viden – og hvor der stadig er store blindspots, især for de kvinder, der aldrig opnår graviditet. Samtalen kredser også om, hvordan denne viden kan bruges i klinisk praksis; til bedre rådgivning, mere nuanceret risikoforståelse og et bedre grundlag for at træffe informerede valg om fertilitetsbehandling.

Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie I denne episode fortsætter Sofies historie. Efter at have mistet sin datter, Alvilda, vender Sofie tilbage til fertilitetsbehandling. Ikke fordi sorgen er forbi – men fordi livet skal fortsætte, og ønsket om at blive mor stadig fylder. Sofie fortæller om at starte forfra med sorgen i kroppen, om fertilitetsbehandling som både håb og kontrol, og om hvordan de gentagne nederlag og tab begynder at forstærke hinanden. Hun beskriver, hvordan det kan føles at være i et forløb, hvor man hele tiden bevæger sig mellem håb og afmagt. Samtalen kredser også om det at stå helt alene i processen som solomor, om relationer der forandrer sig, og om betydningen af at finde fællesskaber med andre, der har mistet. Til sidst taler vi om den graviditet, Sofie er i nu – en graviditet præget af frygt, ambivalens og manglende ro. For hvordan er det at bære nyt liv, når man samtidig bærer på erfaringen af tab – og ikke helt tør tro på fremtiden? Det er en samtale om at fortsætte, når intet er afsluttet. Om håb, der ikke føles let. Og om et liv, hvor glæde og sorg eksisterer side om side.

Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie Det her er første del af to samtaler med Sofie, som er i fertilitetsbehandling som solomor, da hun bliver gravid med sin datter, Alvilda. Graviditeten forløber godt – indtil misdannelsesscanningen, hvor hendes verden pludselig forandrer sig. Kort tid efter må hun tage den ubærlige beslutning at afslutte graviditeten og føde sin datter alt for tidligt. I dagens samtale fortæller Sofie om ønsket om at blive mor alene, om fertilitetsbehandling, om at stå alene i både det praktiske og følelsesmæssige – og om dagene fra scanningen til fødslen af Alvilda. Hun fortæller også om den mærkelige blanding af kontrol og chok, om at ordne sygemelding, bedemand og små ting til kisten, mens hun stadig bar sin datter i maven. Og om mødet med Alvilda, som ændrede sorgen fra at handle om forestillingen om et barn til kærligheden til et helt konkret menneske. I næste episode taler vi om tiden efter Alvilda, om at genoptage fertilitetsbehandling med sorgen i bagagen – og om at være gravid igen uden nødvendigvis at kunne mærke glæden endnu.

Vi taler ofte om, hvor mange børn vi får. Men hvad nu hvis vi i virkeligheden blander to ting sammen – vores livsvalg og vores evne til at få børn? I denne episode taler vi med Cecilia Ramlau-Hansen, som i sit arbejde skelner mellem fertilitet og frugtbarhed – eller fekunditet: altså forskellen mellem det, vi gør, og det, vi kan. Cecilia er en del af BIOSFER, som er et større forskningsprojekt, hvor man følger 90.000 unge danskere over tid – fra før fødslen og ind i voksenlivet – for at forstå, hvad der egentlig former vores evne til at få børn. Vi taler om det lange livsforløb, om hvornår frugtbarhed formes, og om vi i dag er blevet for hurtige til at forklare faldende fødselstal med timing alene. For hvad hvis noget af det, vi ser, ikke kun handler om at vi venter for længe – men om noget mere grundlæggende i vores biologi, vores miljø og den måde, vi lever på? Og hvad betyder det, hvis forskellen mellem valg og evne er større, end vi går og tror? Det her - det er en samtale om tid, krop, livsvalg – og det, der starter længe før vi selv mærker det. Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

I denne episode af Når livet tager tid møder vi Maja. Sammen med sin forlovede Mathias har hun gennem de seneste år oplevet gentagne graviditetstab, fertilitetsudredning og fertilitetsbehandling. Det, der begyndte med håb og forventning, udviklede sig gradvist til scanninger, medicinske behandlinger som følge af graviditetstab, sorg og frygten for endnu et tab. Maja fortæller om ensomheden i at stå et andet sted end sine venner, om savnet af sin mor, som hun mistede alt for tidligt, og om hvordan gentagne tab påvirker både relationer, identitet og parforhold. Men samtalen handler også om nuet. For imens, at vi optager denne episode, er Maja gravid igen. Og efter flere tab er det ikke længere glæden, der fylder mest. Det er tvivlen. Forsigtigheden. Frygten for at tro på noget, der måske bliver taget fra hende igen. En samtale om håb, sorg og om at leve i det uvisse, når det eneste, man ønsker sig, også er det, man er mest bange for. Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

Hvad sker der, når man egentlig har besluttet sig for ikke at få børn – og senere aktivt vælger at blive far i en familieform, der ikke følger den klassiske model? I denne episode møder vi Rune, som i mange år levede et liv uden børn som en bevidst del af sin plan. Børn var ikke noget, han nødvendigvis skulle have – og det var et fravalg, der godt kunne rummes i et liv, han ellers oplevede som meningsfuldt. Sammen med sin partner HC, som allerede er far, begynder Rune alligevel at undersøge muligheden for selv at få et barn. De leder aktivt efter en medmor og bevæger sig gennem en proces med både overvejelser og fravalg, før Anne kommer ind i billedet. Sammen beslutter de sig for at få et barn uden at være kærester, og deres søn bliver født ind i en regnbuefamilie med et familieliv på tværs af to hjem. Rune fortæller om beslutningen om at blive far, om graviditeten og om den oplevelse af “pludselig at være far”, som tog tid at lande i. Vi taler om tiden efter fødslen, om ambivalente følelser og de tanker, der opstod i overgangen til livet som far. Samtalen kredser også om det at navigere i et forældreskab på tværs af hjem, og om oplevelser med et sundhedssystem, der ikke altid forstår regnbuefamilier. Noget der har sat sig dybt hos ham. En ærlig samtale om at blive far på en anden måde end forventet – og alt det, der følger med. Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

I denne episode taler vi med seniorforsker og på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, Søren Ziebe. Søren har i mange år arbejdet med fertilitet og reproduktiv sundhed og er en central stemme i både forskning og klinisk praksis på området. Han har gennem årene været en markant fortaler for bedre forhold og oplysning omkring fertilitet og har med sit arbejde bidraget til at forme forståelsen af, hvordan vi kan forebygge problemer og sikre bedre muligheder for kommende forældre. Søren lægger vægt på, at tidlig og målrettet viden kan forebygge reproduktive sygdomme og hjælpe folk til at træffe bedre beslutninger om familieliv. Samtidig arbejder han for at skabe et mere åbent og inkluderende sprog, hvor det ikke er svært at tale om fertilitet og det at få børn, og hvor tabuer brydes. Det her er en samtale, hvor vi udforsker, hvordan vi som samfund kan fremme forebyggelse gennem viden, hvordan vi kan gøre det lettere at tale om fertilitet – og hvor grænsen går mellem oplysning og pres, blandt andet med udgangspunkt i nyere initiativer fra udlandet. Vi taler også om, hvilke tiltag Søren håber at se i fremtiden for at forbedre forholdene for kommende generationer.

Hvordan lever man videre, når ens største frygt ikke bare sker én gang - men gentager sig? I denne episode møder vi Pernille Burgdorf, forfatter til bogen “Væk mig, når en mors værste mareridt gentager sig”. Pernille er mor til fem drenge. Tre af dem er ikke hos hende i fysisk forstand – men de er en del af hendes hverdag, hendes identitet og det liv, hun lever i dag. I forbindelse med sine graviditeter og fødselsforløb oplever Pernille gentagne gange, at noget er galt i hendes krop - uden at føle sig mødt og set i det system, hun henvender sig til. Senere bliver Bakteriel vaginose fremhævet som en mulig del af forklaringen på de forløb, der ender med, at Arthur, Noah og Pedro ikke er her i dag. Men denne samtale handler ikke kun om det medicinske eller det, der gik galt. Den handler om, hvad der sker, når en mors værste mareridt gentager sig - og man alligevel skal finde en måde at leve videre på. Den handler om det, der kom efter. Om at finde tilbage til kroppen. Om at blive hørt – og selv tage ordet. Om håb, behandling og om at turde prøve igen. Og om et liv, der ikke handler om at give slip - men om at leve videre med det, man bærer med sig. Og om et liv, hvor kærlighed ikke forsvinder, selv når mennesker gør. Det her er en samtale om sorg, styrke og det stille arbejde med at leve videre – med dem, man elsker. Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

I denne episode af Når livet tager tid møder vi Sascha. I seks år var ønsket om et barn altoverskyggende. En længsel, der langsomt bredte sig til alle dele af livet. Sammen med sin mand Jonas gennemgik hun et langt fertilitetsforløb med utallige forsøg, graviditeter og tab. En kamp præget af håb, sorg og gentagne brud på det, der næsten lige var begyndt. Sascha fortæller om at leve med en længsel, der ikke bare forsvinder - heller ikke når graviditetstesten endelig er positiv. Om sorgen, der sætter sig i kroppen og følger med videre. Og om hvordan det er at stå med sit barn i armene efter år i undtagelsestilstand – lykkelig, men også helt udmattet og i underskud. Kort før, at parret skal starte op i fertilitetsbehandling mister Sascha sin egen mor. I episoden deler hun også, hvordan det er at træde ind i sit livs sværeste kamp og det efterfølgende moderskab uden sin mor. Det her er en samtale om længsel, tab, kærlighed og det, der bliver siddende i os – også når livet endelig giver noget tilbage. Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

I denne episode taler vi med Anders Juhl Rasmussen, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet, om narrativ medicin som forskningsfelt og om et aktuelt forskningsprojekt, der har undersøgt, hvordan skriveværksteder kan støtte mennesker i fertilitetsbehandling. Anders har arbejdet med narrativ medicin i flere år og har gennemført forskningsprojekter i forskellige sundhedsfaglige sammenhænge. I samtalen forklarer han, hvad narrativ medicin er, og hvordan patienters fortællinger kan bidrage med viden og indsigt, som ofte mangler i det traditionelle sundhedsvæsen. Vi dykker ned i forskningsprojektet, hvor deltagerne gennem et faciliteret skriveværksted – ledet af forfatter Tine Høeg - har arbejdet med at sætte ord på deres oplevelser. Projektet er nu evalueret og publiceret i en international videnskabelig artikel, og fortællingerne lever videre på en ny hjemmeside, der giver stemme til mennesker i fertilitetsbehandling. Episoden handler om forskning, formidling og de menneskelige erfaringer, der opstår i krydsfeltet mellem krop, behandling og fortælling - og om, hvordan narrativ medicin kan skabe større forståelse mellem patienter og sundhedsvæsen.

Del 2: Da håbet brast – den svære beslutning, fødslen og livet uden Otto. Episode 34 er en fortsættelse af Sarahs fortælling. Del 1 kan du høre i episode 34. I denne anden del af samtalen med Sarah bevæger vi os ind i det øjeblik, hvor trygheden brister. Fra 2. trimesterscanningen – den scanning mange forbinder med lettelse – til chokket over beskeden om, at Ottos hjerte var alvorligt sygt. På få øjeblikke smuldrer forestillingen om fremtiden, og dagene derefter bliver fyldt med ventetid, undersøgelser, prognoser og umenneskeligt svære overvejelser. Sarah fortæller om at stå i et valg, ingen forældre bør stå i. Om beslutningen, der blev truffet i kærlighed og ansvar – og om den skyld, der kan blive tilbage, længe efter at beslutningen er taget. Vi taler om, hvad det gør ved et menneske at skulle gentage over for andre, at man er “sikker” i et valg, der føles alt andet end rigtigt. Vi hører også om fødslen af Otto og den alt for korte tid sammen med ham. Om de første døgn som forældre, hvor kærligheden er overvældende – samtidig med at afskeden er uundgåelig. Om det stærke forældreinstinkt, der vågner, netop som man mister sit barn. Episoden handler også om livet efter: om at være forældre uden at have sit barn med sig i hverdagen. Om identitet, savn og den sorg, der ikke forsvinder, men ændrer form. Om at leve i en verden, der fortsætter, selvom ens egen er gået i stykker.

Del 1: Graviditetsønsket, fertilitetsbehandlingen og graviditeten med Otto. I denne første del af en todelt samtale deler Sarah historien om det lange og udmattende graviditetsønske og om den vej, der førte frem til graviditeten med hendes søn, Otto. Vi taler om årene, hvor livet stod på standby, mens drømmen om et barn fyldte alt. Om mødet med fertilitetssystemet, hvor Saras krop og BMI blev en forhindring for hjælp i det offentlige, og om hvordan fertilitetsbehandling, operation og gentagne nederlag satte sig – både fysisk, mentalt og i parforholdet. Sarah fortæller også åbent om at være “uforklarligt barnløs” og om de følelser, der ofte ikke får plads i fortællingen om barnløshed: misundelse, bitterhed, skam og en altoverskyggende oplevelse af uretfærdighed. Vi dykker ned i den dobbelt-sorg, der kan vokse frem over år i behandling: sorgen over ikke at kunne blive gravid “som andre”, over at blive hægtet af veninder og fællesskaber – og over tidens gang, alderens pres og frygten for måske aldrig at få det familieliv, man havde forestillet sig. Da Sarah endelig stod med en positiv graviditetstest med Otto, var glæden flettet sammen med frygt. Et tidligere tidligt tab og blødninger i begyndelsen af graviditeten gjorde, at håbet hele tiden blev holdt lidt på afstand. Sarah fortæller om at være gravid med bremsen trukket – og om langsomt at knytte sig til Otto, efterhånden som hun mærkede ham bevæge sig og så ham vokse ved scanningerne. Det er en ærlig fortælling om håb og sårbarhed, om at længes efter et barn i årevis om den særlige, skrøbelige glæde ved endelig at være gravid.

I denne episode dykker vi ned i mandlig infertilitet – et ofte overset emne med stor betydning for både mænd, parforhold og samfundet som helhed. Vi taler med Niels Jørgensen, speciallæge i endokrinologi, androlog og PhD ved Rigshospitalet, som gennem mere end 25 år har forsket i mænds fertilitet og arbejdet med tusinder af mænd i kliniske udredninger. Hans forskning spænder bredt fra sædkvalitet og hormonbalance til genetiske årsager og livsstilsfaktorers betydning for fertilitet. Samtalen tager lytteren med fra de overordnede samfundsmæssige perspektiver på mandlig infertilitet til de mere konkrete kliniske og personlige aspekter. Vi diskuterer, hvordan manglende behandling og tabu påvirker mænds selvforståelse, maskulinitet og muligheder for at søge hjælp, og hvordan fertilitetsforløb ofte kan ende med at belaste kvinden mere end manden. Niels forklarer også, hvilke faktorer der påvirker sædkvalitet og hormonbalance, hvilke symptomer mænd bør være opmærksomme på, og hvad man selv kan gøre for at optimere fertiliteten. Endelig kigger vi på, hvorfor forskning i mandlig fertilitet historisk har været underprioriteret, og hvilke nye perspektiver og muligheder forskningen peger på for fremtiden. Denne episode kombinerer faglig ekspertise, samfundsperspektiv og personlige erfaringer og giver lytteren både indsigt, forståelse og konkrete råd direkte fra en af Danmarks førende eksperter i mandlig fertilitet

I denne episode af Når livet tager tid møder vi Mia, som i 2023 får konstateret livmoderhalskræft efter en rutinescreening. Spredning af kræften resulterer i, at Mia skal igennem kemoterapi og strålebehandling, der ødelægger hendes æg og slimhinder, så hun bliver steril og sender hende i tidlig overgangsalder. Mia fortæller om forsøget på at bevare sin fertilitet, om mødet med et system, hvor svarene var uklare, og om den afgørende besked: “Vi vil gerne hjælpe jer – men vi må ikke.” Mias ønske om at blive mor afhænger nu af hjælp fra både en graviditetsvært og en ægdonor. Men i Danmark må sundhedspersonale hverken udføre inseminering eller IVF, hvis barnet er tiltænkt en anden kvinde - til trods af, at altruistisk surrogasi er fuldt lovligt i herhjemme. Det betyder, at personer som Mia ofte må søge hjælp i udlandet, selvom mulighederne teknisk set findes herhjemme. I dag er Mia kræftfri, men står tilbage i en ny virkelighed, hvor ønsket om et barn stadig er der, men vejen dertil er usikker. Vi taler også om et aktuelt borgerforslag, der forsøger at ændre lovgivningen, og om håbet om, at færre i fremtiden skal stå i samme situation. Lyt med i en fortælling om uretfærdighed, håb og kampen for muligheden for at blive mor.

Hvad sker der med et menneske, når ønsket om børn bliver til en årelang kamp i et system, der ikke ser hele mennesket? I denne episode fortæller Mette Mi om mere end fem år i fertilitetsbehandling – en tid præget af gentagne afvisninger, manglende undersøgelser og oplevelsen af at blive svigtet, både i det offentlige og på privat klinik. Først langt inde i forløbet blev en afgørende hormonmangel opdaget, men prisen havde allerede været høj. Mette Mi deler åbent, hvordan kampen har påvirket hende psykisk: sygemelding, tab af relationer og den konstante følelse af at skulle holde sig selv sammen midt i frustration, sorg og usikkerhed. Hun fortæller også om den svære beslutning, hvor drømmen om flere børn måtte opgives, fordi ønsket ikke længere var fælles – og hvordan man håndterer sorgen over det, selv når et barn endelig kommer til verden. Selvom det har været en barsk tid, har Mette Mi og hendes mand stået sammen. I dagens episode hører du om ovenstå

I denne episode møder vi historikeren, forfatteren og samfundsdebattøren Birgitte Possing - en erfaren forsker og fortæller, der gennem mange århar sat fokus på kvinders historie, biografier og de skjulte - og ofte oversete - stemmer i vores fælles fortid. Hun er kvinden bag "Mod sædvane", en bog der åbner op for en del af Danmarks moderne historie, som de færreste kender: historien om Ninna Arbo og de pionerer, som på deres egen hånd - og uden samfundets accept - skabte muligheder for familier på utraditionel vis. I samtalen med Birgitte dykker vi ned / Ninna Arbos liv og de valg, hun tog: hvorfor hun inseminerede sig selv i 1977 - som 28-arig - og siden hjaip andre kvinder til at blive mødre uden en far, på trods af at samfundet dengang så det som kontroversielt og uden for normerne. Vi taler om de etiske, sociale og menneskelige dilemmaer i en tid, hvor fertilitetsbehandling og familiedannelse var stærkt reguleret, men hvor nogle valgte at gå deres egen vej. Hvad betød det for dem - og hvad har de sat i gang? Hvordan bliver deres historie en del af den større fortælling om retten til at skabe liv og ret til at væge familie? Endelig reflekterer Birgitte over, hvad arbejdet med "Mod sædvane" har betydet for hende: Hvad tænker hun i dag om infertilitet, om normer, køn og familie - og hvad kan vi som samfund lære, når vi hører historier som Ninna Arbos? Hun deler også, hvilke tanker og følelser hun tager med sig videre, og hvordan hun håber, at lytterne vil forholde sig til de valg og kampe, som ligger bag de historier, vi sjældent hører.

Del 2: Vejen videre – graviditet, frygt og glæde efter Storm. I episode 29 fortsætter vi samtalen med Marie, som vi møder første gang i episode 28. Vi følger Marie og hendes mand i tiden efter det hjerteskærende tab af deres søn Storm - og beslutningen om at prøve at opnå en ny graviditet igen. Marie fortæller om den følelsesmæssige kompleksitet ved at gå i gang med fertilitetsbehandling midt i sorgen og frygten ved en ny graviditet. Vi taler om en krævende graviditet med lillebror Aleksander — dagligdagen med bekymringer, scanninger, katastrofetanker og hvordan sorgen over Storm altid lå i baggrunden. Marie deler også øjeblikket, hvor Aleksander blev født, glæden ved hans første skrig og følelsen af at være blevet mor til to på en helt særlig måde. Marie og hendes mand har i dag et liv, der er blevet godt. Storm fylder til stadighed deres hverdag med stolthed, kærlighed og varme - men også med en frygt for at miste Aleksander. Heldigvis oplever parret en gradvist stigende tillid til, at lillebror er kommet for at blive. Derudover har Marie og hendes mand stiftet foreningen "Storms Aftryk" med ønsket om at støtte og vejlede andre, der måtte opleve at miste. Hør Marie fortælle om, hvordan parret bruger deres historie til at hjælpe andre familier, samt hendes råd til dem, der står foran en ny graviditet efter tab.