Podcast charts
Published by HULiGENNEM
Vågn op sammen med Morgenknas live alle hverdage, hvor du kan ringe ind og være med. Hvis ikke du er ligeså morgenfrisk som værterne Anna, Frederik, Laura og Sofus, kan du bare lytte til programmet senere på dagen lige her. Værter: Sofus Peder Faber Laursen, Laura Sørensen, Frederik Hjerrild, Anna Tychsen Redaktører: Julie Wilkens og Stine Schmidt Fotograf: Kristina Pedersen Artwork: Mia McCaul
On the charts
Every published chart this podcast appears in, in the snapshot behind this page. Each one links to the chart it came off.
From the feed
The latest episodes published to this podcast’s own RSS feed. Titles and descriptions are the publisher’s.
Der er nu kun 10 dage til halloween, og så må man altså godt begynde at varme op. Det mener Frederik og Sofus i hvert fald, og derfor sætter de gang i Morgenknas' store skræmmekampagne. Den går ud på at Morgenknas sammen med lytterne skal lave verdens største 'BØH!'. Det foregår ved at lytterne sender lydbeskeder ind, med deres bud på et 'BØH!' og det fortsætter helt frem til fredag d. 30 oktober - dagen før halloween, hvor alle bøh'erne vil blive samlet til verdens største bøh. Sofus får også læst den gode historie højt, som ham og Laura skrev igår sammen med lytterne. Den er lang, vild og skør, og Frederik hjælper til ved at lave lydbilledet i baggrunden. Værter: Sofus Faber og Frederik Hjerrild Redaktør: Stine Schmidt
Denne tirsdag sidder Sofus klar på tastaturet hele morgenen. Laura og Sofus skal nemlig, sammen med alle lytterne, forsøge at skrive en historie! De skriver en historie fordi det er tirsdag og tid til ugens anbefaling. Og denne uges anbefaling er altså at skabe en historie. Noget andet de også gør fordi det er tirsdag, er at lege 'Kan vi gætte hvor du er?'. Her ringede Ulla og Theo og Rosa ind. Om Sofus og Laura kunne gætte deres gemmesteder må du høre i programmet. Værter: Sofus Faber og Laura Sørensen Redaktør: Stine Schmidt
Efterårsferien er forbi, og det er blevet tid til at pakke skoletasken og smøre madpakker igen denne mandag morgen, som viser sig at være lidt ekstra hård for Morgenknas-lytterne. I "Er du vågen?" drømmer Alfred om en uges mere ferie, mens Agnes slet ikke kan komme ud af sengen, men heldigvis står Laura og Sofus klar ved mikrofonerne, hvor de forsøger at hjælpe dem lidt på vej. Og så er der også premieredag på HULiGENNEM, hvor første afsnit af programserien "Den Gode Historie" udkommer, og hvad det handler om, kan du høre meget mere om her i programmet. Værter: Sofus Faber og Laura Sørensen Redaktør: Stine Schmidt
Findes der noget bedre end fredag? Så skulle det da lige være ferie. Og i dag er det begge ting på samme tid. Det fejrer Frederik og Sofus med et rigtig hyggeprogram. De laver ugen der løb, prøver at slå et rekord i verdens længste smil og hører fra en lytter, der har fået fjernet en klump ørevoks på størrelse med et blåbær. Weekendalarmen går også, og Ronja er den hurtigste lytter, og det bliver selvfølgelig fejret! Værter: Sofus Faber og Frederik Hjerrild
Der er kaos fra starten af morgenstunden :O En fejl i appen gør, at Laura og Sofus ikke kan gå live, og derfor sender de den første halve time til ingen mennesker. Heldigvis får de løst problemet, og så kommer der gang i SMS'erne og opkaldene, hvor lytterne står i kø for at fortælle om deres efterårsferieplaner. Otto skal ud og grave fossiler, mens Einar skal til Magiske Dage, som er en festival, der hylder magi og trolddom. I studiet laver Laura og Sofus kastanje-dyr og spreder hygge. Værter: Laura Sørensen og Sofus Faber
Så blev det onsdag, og Frederik og Sofus står klar som to trofaste hunde bag mikrofonerne til at give dig den bedste tænkelige start på dagen. Dagens spørgsmål i Spørgehjørnet handler om hunde, og det får de to køtere til at lave et helt program om vores små venner med fire poter. Der bliver afholdt gø-konkurrence, der kommer SMS'er ind fra lytterne med sjove hundenavne, og så kan dagens ekspert løfte sløret for hvad, der er den mest sjældne hunderace i Danmark. Der er også lige tid til at tage sig af feriebarnet Nicklas Blender fra Det Store Mumseshow, som Morgenknas passer her i efterårsferien, og som i denne uge prøver kræfterne af med at lave suppe. Værter: Sofus Faber og Frederik Hjerrild
Denne tirsdag i efterårsferien lyder Morgenknas helt anderledes. Vi har nemlig rykket studiet ind på Planetarium i København, hvor de har fået to robotter. Cleo på 9 år og Otto på 7 år, som er søskende, er også stået tidligt op, og er med til at møde robotten. På Planetarium fortæller direktør, Mette Broksø Thygesen, om hvorfor de har fået de to robotter, og Anna Leer, hjælper os med at tale med robotten, og viser hvad den kan. Cleo og Otto stiller mange gode spørgsmål til robotten, og dig der lytter med melder også ind med ting den skal svare på. Det viser sig at robotten blandt andet ved meget om universet, kan fortælle vittigheder, og udemærket kender til Morgenknas. Lyt med! Værter: Frederik Hjerrild og Anna Tychsen Gæster: Cleo og Otto
Det er efterårsferie, men der er stadig Morgenknas ganske som der plejer. Anna og Frederik er klar med en omgang hjernegymnastik til dig, for selvom det er ferie, så skal der stadig gang i hovedet. Dig der lytter med skriver ind, og fortæller hvad du skal lave i din ferie. Og så ringer Karen, Theo, Rosa og Vera ind, som alle er stået tideligt op, selvom de har ferie. Anna taler meget om SUPPE! For det elsker hun, og det er helt perfekt at Nicklas Blender igen bliver feriepasset hos Morgenknas fra Det Store Mumseshow i denne uge, for han skal blende en masse ting om til suppe, og så må vi se om det kan suppes. I dag står den på Morgenknas suppe, som smager overaskende godt. Lyt med! Værter: Frederik Hjerrild og Anna Tychsen
Anna og Julie er klar ved mikrofonerne på denne fredag inden efterårsferien, og de spørger alle jer, der lytter med, hvem I gerne vil sende en god efterårsferiehilsen til. De ringer også til Sofus, som har gode musiknyheder. Der er nemlig udkommet et album med 10 sange fra Morgenknas på alle musiktjenester i dag. JUHUUU!!! Da weekendalarmen lyder er Nora på 9 år hurtigst på aftrækkeren, og Anna og Julie får derfor lov til at høre, hvad hun skal lave i dag OG i ferieefterårsferien. Vi lytter også til et klip fra ugens nye afsnit Teleskop, som handler om skilsmisse. Anna og Julie snakker med børnepsykolog Julie Bek, som også er med i Teleskop, om hvad man kan gøre, hvis man synes det er lidt svært med skilsmisse. Lyt med! Værter: Julie Wilkens og Anna Tychsen Redaktør: Julie Wilkens
Tordagens tema er OPVARMNING! Det er nemlig i morgen rigtig mange, har skolernes motionsdag, og det skal der varmes op til. Julie og Anna spørger dig, der lytter med, om du skal til skolernes motionsdag, og hvad der skal ske på din skole. Både Tilde, Rosa og Solvej ringer ind og er totalt vågne! Anna forsøger sig med en alternativ form for opvarmning, og varmer sig op med et varmt tæppe, vinterjakke, varmeblæser og varm kakao. Det fungere ikke helt vildt godt, da hun er ude og løbe en tur umiddelbart efter. Heldigvis taler vi med Olivia på 11 år, som skal stå for opvarmningen sammen med sin klasse på sin skole i morgen, og vi prøver nogle trin fra opvarmningsdansen af! Lyt med! Værter: Julie Wilkens og Anna Tychsen Redaktør: Julie Wilkens
Der er ægte morgenknas med teknikken her til morgen, så vi kommer lidt sent ud af starthullerne... MEN da vi så endelig kommer i gang, er der fuldt smæk på! Det er nemlig onsdag, og derfor skal der åbnes op for Spørgehjørnet. Det er Nova på 10 år, som spørger, om det var hønen eller ægget der kom først? Det er så godt og kendt et spørgsmål, at vi spørger dig der lytter med, hvad du tror. Julie tror på hønen, Anna tror på ægget og Michael, som er lektor i biologi, er med på en telefon og giver os svar. Nolia og Frode ringer også ind, og fortæller om deres spændende temauger i skolen. Lyt med! Værter: Julie Wilkens og Anna Tychsen Redaktør: Julie Wilkens
Det er den første tirsdag i oktober, hvilket betyder at Folketinget åbner, og derfor er Morgenknas rykket ind på Christiansborg! Anna og Frederik har taget alle de spørgsmål med, som dig der lytter med, har skrevet ind med til politikerne. De er ikke alene, for med sig har de Olivia på 11 år, som skal hjælpe med at stille alle de gode spørgsmål. De taler med både ministre og medlemmer af Folketinget. Anna og Olivia går også på opdagelse på Christiansborg, og ser blandt andet der, hvor politikerne gemmer slik, og så gemmer de sig, så Frederik kan se, om han kan gætte hvor de er. Lyt med! Værter: Frederik Hjerrild og Anna Tychsen Gæst: Olivia Redaktør: Julie Wilkens
Ugen skydes i gang med fint besøg af Anton, Daniel og Johan fra bandet Ashes of Billy. Den 30. oktober udkommer der nemlig en sæson 2 af dokumentarserien om dem på HULiGENNEM. Bandet svarer på spørgmål, fra dig der lytter med, og så taler de med en af deres superfans, Aksel, på 12 år! Derudover er er hjernegymnastik og snak om folketingest åbning på programmet. Molly ringer og fortæller hun har været i hele to forlystelsesparker i weekenden. Anker ringer også ind hele vejen fra Kenya! Lyt med! Værter: Frederik Hjerrild og Anna Tychsen Redaktør: Julie Wilkens
Det er fredag og Anna og Frederik sender jer godt afsted på weekend! Mange fik sig vist et lille chok i dag, da weekendalarmen pludselig lød. Den hurtigste til at ringe ind var 9-årige Karen fra Aarhus. Hun skulle til fodboldstævne og glædede sig til en weekend sammen med sin far og hund. Vi samler stadig spørgsmål ind til på tirsdag, hvor vi tager en tur ind på Christiansborg og besøger Folketinget. Så hvis der er noget, I gerne vil have svar på, så send endelig jeres spørgsmål til os! Værter: Frederik Hjerrild og Anna Tychsen Redaktør: Malene Fryd Ejsing
Torsdagens tema er PORTUGAL! Det er der en god grund til, for i aften er der landskamp i fodbold, hvor Danmark skal møde lige præcis Portugal. Til at gøre os klogere på kampen, har vi den 12-årige fodboldekspert, Elton, med på en telefon. Dig der lytter med skriver ind med dit bud på, hvordan kampen i aften ender. Og i morgen kommer vi til at hylde alle dem der gætter rigtigt med deres bud. Vilje og Lærke ringer ind, og afgiver også deres bud! For at det hele ikke skal handle om fodbold, så har Anna lavet en quiz om Portugal, som det viser sig at Frederik er ret god til. KOM SÅ DANMARK! Værter: Frederik Hjerrild og Anna Tychsen Redaktør: Julie Wilkens
Onsdagen starter med en brat opvågning, men det er lidt for tidligt, og vi leger først 'Er du vågen?' lidt senere i programet. Til gengæld er der heldigvis mange, der ER vågne. Både Viggo, Thilde og tvillingerne Olga og Riga ringer ind! Så står onsdagens altså også i spørgsmålstegnetstegn, for Anna og Julie beder dig, der lytter med om at sende dine spørgsmål ind til politikerne, som vi kan tage med til Christiansborg, når Morgenknas skal være med til folketingets åbning. Onsdag betyder også at spørgehjørnet holder åbent, og i dag vil Wilton på 9 år vide, hvordan man laver maling? Det kan Lennart, som er en vaske ægte malingekspert heldigvis svare på. Han lærer os om, hvilke ting maling består af, blandt andet bindemiddel, som er ret vigtigt! Lyt med! Værter: Julie Wilkens og Anna Tychsen Redaktør: Malene Ejsing
Frederik og Sofus har fundet det indre legebarn frem her til morgen i Morgenknas, hvor de både leger gemmeleg med Noah, Nova og Vera, og leger mund-stopdans med hinanden, hvor Hugo er med på telefon, som dommer. Igen idag, vælter det ind med spørgsmål til politikerne, som Morgenknas er ved at samle sammen til Folketingets åbning på næste tirsdag. Der kommer bl.a. spørgsmål om hvorfor det er lovligt at ryge eller at cykle uden cykelhjelm, og hvorfor weekenden ikke er længere. God tirsdag! Værter: Sofus Faber og Frederik Hjerrild Redaktør: Malene Ejsing
Det er mandag, weekend er forbi og skolen er tilbage. Øv! - det synes mange af vores lyttere i hvert fald, da Frederik og Sofus beder dem om at stille spørgsmål til politikerne, som de vil tage med ind på Christiansborg til Folketingets åbning. I hvert fald lyder et par af dem om, hvorfor det skal være så kedeligt at gå i skole. Heldigvis kan man hygge sig med Morgenknas inden skoledagen starter, og dagens udgave er en vaskeægte mandags-udgave med både hjernegymnastik og madpakketerapi. Rigtig god skoledag! Værter: Sofus Faber & Frederik Hjerrild Redaktør: Malene Ejsing
Fredag!!! Juhuuu! Sofus og Frederik er klar med en festlig omgang Morgenknas. Menuen står på 'Ugen, der løb', weekendhilsner på SMS, 'Weekendalarm' og ikke mindst et comeback til den famøse quiz 'Kender du tuben - nu med dåser!', hvor vinderen får sin helt egen sang live i radioen! Frederik og Sofus undersøger også om et gab kan smitte lytterne igennem mikrofonerne? Kan de mon det? Lyt med og få svaret. GOD FREDAG! Værter: Frederik Hjerrild og Sofus Faber Redaktør: Stine Schmidt
Der er 3 måneder til juleaften! Juuuhuuuuul! Det skal fejres! Derfor er ugens torsdagstema jul. Eller vent... Det er alt for tidligt at snakke om julen. Er det ikke? Helt bestemt! Og derfor er ugens torsdagstema ikke jul, men HJUL. Altså dem der drejer rundt, som sidder på biler og cykler og får ting til at køre. Men kan man overhovedet lave et fedt program om hjul? Selvfølgelig kan man da det! Lyt selv med, når Sofus og Frederik, tager dig med et smut ind i deres hjulelandskab. Værter: Frederik Hjerrild og Sofus Faber Redaktør: Stine Schmidt
Ranking source
Apple Podcasts rankings via the Mato Topic Intelligence Platform.
Observed October 22, 2026.
Apple and Apple Podcasts are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.
Pairs with
Bring this source into Mato to read its transferable patterns, then turn them into an original show for your own audience.