Mato just raised pre-seed Read more
Podcast charts
Published by Region Hovedstadens Psykiatri
Selvskadens psykologi - Selvskade er på mange måder en paradoksal og uforståelig adfærd – hvorfor skære, brænde, slå eller bide sig selv, når man i forvejen har det svært? Selvskadens psykologi er en podcastserie udviklet af Team for selvskade i Region Hovedstadens Psykiatri, der går i dybden med fænomenet selvskade. Sammen med en række eksperter som behandlere, forskere og ikke mindst personer, der har haft selvskade inde på livet og deres pårørende, forsøger vi at blive klogere på, hvad selvskade er, hvorfor nogle skader sig selv, og hvordan vi bedst hjælper personer med selvskade. Vi går også tæt på de svære følelser, der kan opstå i forbindelse med selvskade - både hos personen selv og deres familie og hos fagfolk og professionelle. Selvskadens psykologi er målrettet alle, der ønsker at blive klogere på selvskade, såsom fagfolk, studerende, pårørende og personer med erfaring med selvskade..
On the charts
Every published chart this podcast appears in, in the snapshot behind this page. Each one links to the chart it came off.
The Mato Topic Intelligence Platform does not report this podcast as charting in a published category in this snapshot.
From the feed
The latest episodes published to this podcast’s own RSS feed. Titles and descriptions are the publisher’s.
I denne episode af Selvskadens Psykologi sætter vi fokus på sammenhængen mellem selvskade og personlighedsforstyrrelser. Selvom selvskade forekommer på tværs af mange psykiatriske lidelser, er forekomsten særligt høj blandt personer med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline type. Men hvorfor hænger disse problemstillinger så ofte sammen, og hvordan kan vi bedst forstå og hjælpe mennesker, der lever med dem? Sammen med Per Sørensen, cheflæge på Psykiatrisk Center Stolpegård og overordnet leder af Klinisk Akademisk Gruppe for psykoterapi, undersøger vi, hvad det vil sige at have en personlighedsforstyrrelse, og hvordan selvskade kan forstås i lyset af følelsesmæssig sårbarhed, relationelle vanskeligheder og tidligere belastende erfaringer.
I denne episode af Selvskadens Psykologi sætter vi fokus på mentaliseringsbaseret terapi (MBT) som behandling ved selvskade. MBT er en veldokumenteret terapiform, der tager udgangspunkt i vores evne til at forstå egne og andres tanker, følelser og intentioner. Men hvad betyder det egentlig at mentalisere, og hvilken rolle spiller mentalisering i udviklingen og behandlingen af selvskade? Sammen med psykolog Frederik Weischer Frandsen undersøger vi, hvordan man med MBT forstår selvskadende adfærd, og hvorfor vanskeligheder med mentalisering kan være en vigtig del af forklaringen på, hvorfor selvskade opstår. Vi taler om terapiens teoretiske fundament, hvordan man arbejder mentaliserende i praksis, og hvilken betydning den terapeutiske relation har i behandlingen. Undervejs deler Frederik erfaringer fra både klinisk praksis og forskning og giver et indblik i, hvordan en MBT-session kan se ud, samt hvordan mennesker med selvskade kan have gavn af behandlingen.
Hvilken betydning har forholdet til kroppen for udviklingen af selvskadende adfærd? Og hvad er sammenhængen mellem kropsdysfori og selvskade? I denne episode taler vi med Eva Goldfinger, psykologfaglig konsulent fra LGBT+ Danmark om kønsinkongruens, kropsfremmedhed og selvskade. Sammen kommer vi ind på, hvordan det kan opleves at føle sig fremmed i egen krop, og hvorfor selvskade kan blive en måde at håndtere svære følelser, kontroltab eller kropsligt ubehag på. Vi ser også nærmere på de begreber, der ofte bruges i debatten om køn, identitet og krop, og diskuterer, hvordan omgivelser, relationer og samfundsmæssige normer kan påvirke mistrivsel.
I denne episode sætter vi fokus på dialektisk adfærdsterapi (DAT/DBT) som behandlingsform ved selvskade. DAT er en af de mest anvendte og veldokumenterede terapiformer på området, men hvad indebærer metoden egentlig, og hvordan anvendes den i praksis? Sammen med psykolog Dorte Blisby undersøger vi, hvordan DAT forstår selvskade som en måde at regulere svære følelser på, og hvordan arbejdet med færdigheder som følelsesregulering, krisehåndtering og relationskompetencer kan skabe alternative handlemuligheder. Vi kommer også ind på den dialektiske tilgang, hvor accept og forandring tænkes sammen, samt de behandlingsprincipper, der guider det terapeutiske arbejde.
Ikke alle der skader sig selv har autisme og ikke alle med autisme skader sig selv. Selvom selvskade ikke knytter sig til bestemte diagnoser og altid bør forstås i relation til det specifikke individ, taler vi i denne episode om hvorfor det alligevel giver mening at zoome ind på forholdet mellem autisme og selvskade. Vi har besøg af psykolog Julia Ebdrup fra Konsulentenheden Autismefokus, som gennem sit arbejde har haft fokus på at forstå krydsfeltet mellem autisme og selvskade, og de udfordringer der kan opstå hos denne målgruppe. Siden optagelserne er Julia startet i en stilling som specialkonsulent for Forebyggelse og Tidlig Indsats, Familiehuset, Sundhedsplejen og Dagbehandlingen i Norddjurs Kommune. I samtalen taler vi om, hvordan selvskade kan komme til udtryk hos mennesker med autisme og hvorfor autisme kan medføre en særlig sårbarhed ift. at udvikle selvskadende adfærd. Vi kommer også omkring hvad man som fagperson bør være opmærksom når man samarbejder med mennesker med autisme med selvskadende adfærd og hvorfor det er særlig vigtigt at være nysgerrig og tålmodig i mødet med netop denne målgruppe.
Selvskade og forstyrret spisning bliver ofte behandlet som adskilte problematikker, men i praksis ser vi, at de to adfærdsformer ofte hænger tæt sammen ved enten at pendulere mellem hinanden eller at sameksistere. Hvor den direkte selvskade (som at skære, brænde eller slå sig selv) medfører en umiddelbar skadevirkning på kroppen, så er spiseforstyrrelser indirekte selvskadeformer, hvor skaden typisk opstår over tid - begge adfærdsformer er dog kendetegnet ved, at kroppen bliver bærer af det, der er svært at rumme indeni. I denne episode har vi besøg af psykolog, Michela Munk Hansen, fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Sammen dykker vi ned i forbindelsen mellem direkte selvskade og spiseforstyrrelser, og vi taler om, hvorfor adfærden nogle gange skifter form undervejs i et behandlingsforløb. Vi kommer også omkring de samfundsmæssige faktorer, der kan påvirke unges forhold til krop, kontrol og mistrivsel og hvad det kræver af os som fagpersoner at arbejde med problematikker, der ofte er vævet tæt sammen.
Døgnafsnittet for Behandling af Selvskade (BAS) i Region Hovedstadens Psykiatri er det første af sin slags i Danmark og dermed en national frontløber for specialiseret behandling af selvskade under døgnindlæggelse. I denne episode har vi besøg af Rikke Stevns Sury, afsnitsledende læge på BAS og leder af den Kliniske Akademiske Gruppe for Selvskade. Sammen taler vi om, hvordan selvskade typisk kommer til udtryk hos voksne patienter, og hvordan den adskiller sig fra andre former for risikoadfærd. Rikke giver et indblik i, hvordan man i BAS arbejder tværfagligt med komplekse behandlingsforløb, hvor selvskade ofte sameksisterer med traumatiske oplevelser og PTSD. Episoden runder også de udfordringer, der kan opstå i behandlingen, og peger frem mod de faglige behov og blinde pletter, der stadig findes i forståelsen og behandlingen af selvskade.
I denne episode deler Viktoria Holsting sin personlige fortælling om at leve med selvskade og langsomt finde en vej ud igen. Hun fortæller om, hvad selvskaden betød for hende, hvad der hjalp i processen mod at få det bedre, og hvordan recovery for hende ikke har været et enkelt vendepunkt, en gradvis og kompleks bevægelse. Samtalen kredser også om de fysiske spor, som selvskade kan efterlade. Viktoria deler sine overvejelser om ar, deres betydning over tid, og hvorfor hun har valgt at få fjernet nogle af dem. Med stor åbenhed og refleksion giver hun et nuanceret indblik i smerte, håb og heling.
Tidligere på året udgav vi en episode om seksualiseret selvskade ud fra et personligt perspektiv. I denne episode vender vi tilbage til temaet – nu fra et forskningsfagligt ståsted. Forskning omkring seksualiseret selvskade er sparsom. Tættest kommer vi på Sex as Self-injury (SASI), som svensk forskning har sat fokus på, hvor sex anvendes som en selvskadende handling. Den danske betegnelse seksualiseret selvskade bygger videre på SASI og udvider begrebet, så det også omfatter anden seksuel adfærd. Til at folde dette ud har vi besøg af Dorte Mølgaard Christiansen, psykolog og forsker ved Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, som er aktuel med forskningsprojektet ”Ud af Skyggerne”. Projektet har til formål at skabe større viden om og forståelse af seksualiseret selvskade. Seksualiseret selvskade beskrives som et mønster af risikobetonet seksuel adfærd, der ikke er motiveret af lyst eller nydelse, og som efterfølgende knytter sig til negative følelser som skam, skyld, væmmelse eller selvlede (SDU.dk). Ligesom ved anden ikke-suicidal selvskade varierer adfærden på tværs af personer og kulturer, men ét centralt kendetegn går igen: at personen oplever en overskridelse af egne grænser, og at formålet er regulering af svære følelser fremfor seksuel tilfredsstillelse. Det er derfor væsentligt at kunne skelne mellem seksualiseret selvskade og f.eks. samtykkebaserede BDSM-praksisser, hvor intention, grænser og nydelse spiller en helt anden rolle.
Danske og internationale undersøgelser viser, at mange LGBT+ personer skader sig selv for at mindske negative følelser. En nyere dansk undersøgelse fra LGBT+ viser, at mere end hver anden har selvmordstanker og har selvskadet, i kontrast øvrige undersøgelser, som viser at en femtedel af danske unge har erfaringer med selvskade. Dette kan hænge sammen med, at LGBT+ personer er udsat for flere risikofaktorer for selvskade end andre, nogle specifikke på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. I denne episode taler vi med Eva Goldfinger, psykologfaglig konsulent og projektleder i LGBT+ Danmark, om hvordan disse vilkår kan påvirke trivsel og føre til selvskade. Vi ser også på, hvordan fagpersoner og nære relationer kan skabe mere inkluderende samtaler og rum – og dermed undgå det tovejstabu, hvor LGBT+ personer kan have svært ved at åbne sig, mens fagpersoner er bange for at sige noget forkert.
Samtaler om selvskade kan være svære – særligt når den, man taler med, står midt i det, lige har gjort det, eller forsøger at lade være med det. I denne episode møder vi Julie Hoffmann Jeppesen, psykolog og ansvarlig for Livsliniens telefonrådgivning. Med afsæt i erfaringer fra Livsliniens samtaler mellem brugere og frivillige rådgivere, hvor den særlige præmis er, at dem som ringer ind, er anonyme og der ingen mulighed for opfølgning er. Vi dykker vi ned i, hvordan man kan finde de rette ord i de sårbare samtaler, hvor det kan føles som om der er meget på spil, og kommer også ind på, hvordan man kan passe på sig selv i disse følelsesmæssigt krævende samtaler, samtidig med man giver den rette støtte til personen man taler med.
I denne episode dykker vi ned i, hvordan ungdomslitteratur kan bruge som et pædagogisk redskab til at forstå og formidle emner som kan være svære at tale om. Ungdomslivet kan være komplekst og smerteligt, og når virkeligheden bliver for svær at tale om, kan litteratur være en vej ind til en samtale om det som gør ondt. Vi har besøg af Xenia Svensson, forfatter, foredragsholder og socialdiakon, som er aktuel med ungdomsromanerne ' Jeg dør på fredag' og ' Sig jeg er din' . I episoden dykker vi nærmere ned i ' Jeg dør på fredag' , som kredser om selvskade og PRIV-netværket – et lukket fællesskab på Instagram, hvor særligt unge samles om psykisk sårbarhed, deler smerte og omsorg, og alt sammen i tavshed for omverden. Bogen tilbyder et indefra-perspektiv, som gør det muligt for unge der kender til fællesskabet at spejle sig i noget, samtidig med at bogen kan bruges af fagpersoner og forældre til at forstå den virkelighed, som nogle unge står i.
Selvskade kan tage sig ud på mange måder – nogle mere omtalte end andre. En selvskadeform, der ofte er overset og ej heller så velundersøgt endnu, men som antages at være langt mere udbredt, end vi ved, er seksualiseret selvskade. Der er ikke tale om én bestemt adfærd, men om selvinitierede handlinger, der føles grænseoverskridende eller er skadelige for den enkelte, og som har til formål at regulere eller kontrollere svære følelser. Det kan være svært at sætte ord på, men månedens gæst, sanger og sangerskriver Mille Justinussen, gør dette gennem sin musik. I denne episode deler Mille sine personlige erfaringer med seksualiseret selvskade, og fortæller, hvordan hun i mange år oplevede sex som en slags valuta, noget hun kunne betale med, mens hun fik smerte til gengæld. Det er først senere, at det er gået op for Mille, at der ikke var tale om en seksuel nysgerrighed og frisind, men om en ond spiral, hvor hun bekræftede sit eget narrativ om at fortjene smerte og aldrig at være helt rigtig. Mille er tidligere vinder af X-faktor, og er aktuel med sangene 'Det blev for meget' og 'Gamle mænd' og teaterstykket 'Uskyldig?'.
Selvskade er et sårbart emne, og når det vises i film og medier kan det trigge svære følelser og trang til selvskade, men det kan også vække genkendelse og bidrage til at afstigmatisere. Det er derfor afgørende, at selvskade og mistrivsel portrætteres sobert og med respekt og blik for kompleksiteten bag adfærden. I denne episode dykker vi ned i kunstens verden med filminstruktør, Søren Green. Søren er aktuel med filmen Glasskår (engelsk titel B.O.Y. Bruises of Yesterday ), som kredser om samspillet mellem ungdom, seksualitet og identitet - herunder også temaer som kærlighed, afvisning og selvskade. Med sine film inviterer Søren ind til en dybdegående refleksion om kunstens potentiale til at initiere samtaler og skabe større forståelse for udfordringerne i et ungdomsliv, der for nogle kan føre til, at de begynder at skade sig selv. Søren deler forberedelses- og efterbearbejdelsesprocesser i forbindelse med optagelserne, og vi taler om, hvordan man som instruktør balancerer mellem autenticitet og ansvar, og hvorfor det er vigtigt, at selvskade ikke skildres unødvendigt grafisk eller sensationelt. Filmen er netop udkommet på bl.a. Blockbuster og kommer på Filmstriben til efteråret.
I modsætning til hvad mange af os tror, er det ikke kun piger, som skader sig selv. Selvom de fleste undersøgelser viser en lille overvægt af piger, der skader sig selv, så findes der også undersøgelser, der viser en nogenlunde ligelig kønsfordeling. Når vi alligevel ofte opfatter selvskade primært som et ”pige-problem”, så kan en af årsagerne være, at de to køn benytter forskellige former for og metoder til selvskade, hvor drengenes selvskadende adfærd ofte er lettere at skjule eller ikke bliver opfattet som selvskade, men i stedet anden form for risikoadfærd. I denne episode taler vi med Tobias Schwartz Christensen, psykoterapeut og teamleder i Borgercenter Børn og Unge, om kommunens rolle i arbejdet med selvskade særligt blandt unge drenge. Tobias fortæller, hvordan selvskade kan komme til udtryk gennem riskoadfærd, misbrug eller indelukkethed, og hvad der skal til for at skabe rum, hvor også drenge tør række ud efter hjælp.
Oftest når der er tale om selvskade tænkes der på direkte selvpåførte skader, men sådan er det ikke altid. Selvskade kan også komme til udtryk gennem selvskade by proxy, hvor skaden eller smerten er initieret af én selv, men påføres af et andet menneske eller dyr. Selvskade by proxy er et vigtigt fænomen at forstå, fordi det har en stor udbredelse i den almene befolkning. Under valideringen af spørgeskemaet Nonsuicidal Self-Injury by Proxy Questionaire (2022) fandt man, at hele 18% af unge voksne har erfaring med denne adfærd. Selvskade by Proxy er dog ikke et simpelt fænomen, der er langt bredere og mere nuanceret end selvforskyldt, men ikke selvpåført skade. I denne episode kan du høre Lotte Rubæk fortælle om denne type af selvskade, samt høre Bo Møhl og hendes forslag til en underinddeling af selvskade by proxy i forskellige kategorier, herunder transaktionelle forhold, vold, sex, dyr, sundhedsvæsen og sport.
Der er flere komplekse dynamikker på spil, når unge med selvskadende adfærd indlægges på døgnafsnit. Der er mange svære følelser i spil både hos patienter, pårørende og personalet, som indbyrdes påvirker hinanden. Man siger, at handling avler handling, fordi omgivelserne oftest handler som svar på den selvskadende adfærd i steder for at mentalisere og bevare roen. Præcist hvad der sker, når et menneske med selvskadende adfærd indlægges på et døgnafsnit i psykiatrien, er alt sammen noget vi vil komme ind på i denne episode. Til denne samtale har vi inviteret psykolog, Ida Lichtenstein Jørgensen i studiet. Ida har igennem mange år arbejdet i Team for selvskade, hvor hun har været med til at implementere indsatser til håndtering af selvskade på døgnafsnit i børne- og ungdomspsykiatrien. Siden optagelserne er Ida startet i en stilling i det specialiserede DAT-team, og arbejder fortsat med mennesker, der skader sig selv.
Selvskade og selvmordsadfærd bliver ofte forvekslet med hinanden, men i virkeligheden er de to vidt forskellige fænomener med modsatrettede motiver, baggrunde og konsekvenser. Alligevel hænger selvskade og selvmordsadfærd tæt sammen. Blandt andet udgør selvskade den største risikofaktor for senere selvmordsadfærd. Spørgsmålet er, hvordan ? Hvordan kan vi forstå det selvmordstruede menneske i forhold til det selvsskadende menneske? Hvordan forebygger vi bedst selvmord i Danmark og hvordan hjælper vi bedst som pårørende? Disse spørgsmål vil vi blive klogere på i denne episode af Selvskadens psykologi, hvor vi får besøg af Britt Morthorst, som er lektor og Phd i Børne- og Ungdomspsykiatri ved Københavns Universitet. Britt er en del af Danish Research Institute for Suicide Prevention (DRISP) samt forskningsleder i Team for selvskade i BUC i Region Hovedstaden.
De sociale medier er for flere og flere unge en udløsende eller eskalerende faktor for udviklingen af deres selvskadende adfærd. Her spiller online fællesskaber med selvskade som omdrejningspunkt en stor rolle. Dagens episode er en hudløst ærlig samtale om et sårbart emne, når My Laub fortæller om sine egne oplevelser med selvskade på det sociale medie Tumblr og i det lukkede Instagram fællesskab, PRIV. My fortæller blandt andet, hvordan disse fællesskaber påvirkede hende på godt og ondt, og hvordan mekanismerne på medierne bidrog til uhensigtsmæssige kommunikationsformer. Hun fortæller også, at synet på, hvordan fællesskaberne påvirkede hende, har ændret sig over tid, og mens skadevirkningerne var svære at få øje på, da hun var aktiv i PRIV, så træder de tydeligere frem, når hun kigger tilbage på forløbet.
Sociale medier spiller en stor rolle i manges liv i dag og debatten om de sociale mediers konsekvenser er mere aktuel end nogensinde – og med god grund. Flere undersøgelser peger på en sammenhæng mellem eksponering for billeder af selvskade og risikoen for selv at begynde at skade sig selv. Især på Instagram har man set denne tendens, hvor der eksisterer lukkede og hemmelige online netværk med selvskade som omdrejningspunktet. I denne episode taler vi med Ph.d.-studerende, Malene Eiberg Holm, som netop forsker i disse online fællesskaber, hvor hun særligt beskæftiger sig med voksne over 18 år. I episoden dykker vi sammen ned i, hvordan disse online fællesskaber kan have både positive og negative indvirkninger på de personer, der er en del af dem. På den ene side kan de fungere som et trygt rum med støtte fra ligesindede, som er tilgængeligt døgnet rundt, og på den anden side kan de være med til at forstærke og eskalere en allerede eksisterende selvskade.
Ranking source
Apple Podcasts rankings via the Mato Topic Intelligence Platform.
Observed September 15, 2026. Cached outside the daily freshness window; the positions keep the date they were taken on.
Apple and Apple Podcasts are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.
Pairs with
Bring this source into Mato to read its transferable patterns, then turn them into an original show for your own audience.