Podcast charts
Published by r8Dio
Hvilken skrivebenzin bruger en krimiforfatter? Spiser man meget sundt, hvis man er Klimaordfører? Hvad spiser en rockstjerne til aftensmad inden en koncert; er kål og flæsk fx no-go? Og er en smart kulturjournalist, der altid har set den sidste nye film, også med på madmoden? Ugen, der blev spist er en radiofonisk krydsning mellem et madprogram og et portrætprogram. Hver uge inviterer vært, Marie Holm, et kendt/spændende/aktuelt menneske i studiet. Forud for samtalen har ugens gæst afleveret en maddagbog over alt, hvad vedkommende har spist og drukket i løbet af en uge. Og ved at dykke ned i den maddagbog og gæstens madvaner, får lytterne en bid af gæstens liv, som sædvanligvis er forbeholdt de nærmeste. Her er vi ikke bare i gulvhøjde, men i spisebordshøjde. Undervejs i programmet sniger Marie Holm desuden både lidt madhistorie, en lille ret og en opskrift ind. Velbekomme.
On the charts
Every published chart this podcast appears in, in the snapshot behind this page. Each one links to the chart it came off.
From the feed
The latest episodes published to this podcast’s own RSS feed. Titles and descriptions are the publisher’s.
Sæson 6, afsnit 1. I denne uge møder vært Marie Holm journalist og tv-vært Petra Nagel, der er flyttet i bofællesskab og en gang om måneden laver mad til 120 mennesker i fælleskøkkenet. Vi taler børnerester, romkugler, light-sodavand, bofælleskabsmad, selleribearnaise, shawarmaklub, sukkerbehov, pistacie, mig-tid og maddagbogsskrivningens anatomi. Marie serverer morgenmad, der smager af slik: Birchermysli med pistaciecreme! Opskriften får du i slutningen af programmet. Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sæson 5, afsnit 1. I denne uge møder vært Marie Holm sanger, musiker og pladeselskabsejer Wafande, som med egne ord kører ”ghetto gourmet” og altid kan friske en rest op. Vi taler børnefamiliemad, franske oste, Christiania, barndommens hippiekøkken, mors urtehaver, at være fransk-dansk-tanzaniansk, den bedste vinaigrette, tequila, AI, relasefest og ”det afrikanske køkken”. Marie serverer sur-sød tanzaniansk urojo-suppe med grøn mango, kokos og kartoffel. Og opskriften får du i slutningen af programmet. Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sæson 4, afsnit 1. I denne uge møder vært Marie Holm forretningsmand, rigmand og levemand Klaus Riskær Pedersen, der blander ungdommelig energi med gammel visdom, både når det gælder kærlighedsforhold og mad. Vi taler kønnet smag, unge kærester, DR’s kaffe, hjemmelavet syltetøj, stenbiderrogn, digestifs, bar-code of conduct, ingefærshots, peberbøffer, gode selskaber og vinkælder-konduite. Marie serverer stracciatella med stenbiderrogn, bergamotteolie og saltet citron, og opskriften får du i slutningen af programmet. Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sæson 3, afsnit 1. Ugen, der blev spist er tilbage med en ny sæson, og i premiereafsnittet får vært Marie Holm besøg af sin gamle madhelt, Claus Meyer, der hader alt ved takeaway og elsker hverdage i køkkenet. Vi taler frisk urtete, upåklædte morgenmøder, svampejagt, arbejdsdrift, Meyerske millioner, mad som kærlighedssprog, Frankrig, surdejsbagning, inspiration og græskarsuppe. Marie serverer fransk svesketærte med armagnac og orangeblomst. Og så ringer Marie til kokkelegenden Erwin Lauterbach og spørger, hvad han ville servere, hvis han fik besøg af én, hvis smagsløg han virkelig respekterer..? Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sæson 2 - afsnit 1. Sæsonpremiere: I denne uge møder vært, Marie Holm, tv-legende, havemand og historiefortæller, Søren Ryge Petersen, der ikke kunne drømme om at drikke kaffe uden noget til, og som spiser kage 6-8 gange i døgnet. Udover kage taler vi sovs, børnebørn, økologi og det at have en køkkenhave på 500 kvadratmeter, når man nærmer sig 79 år. Marie serverer hindbærmedaljer med vaniljecreme og flødeskum, og Søren fortæller anekdoter. Så lav en kop kaffe, tænd piben, og lyt til en gang slow r8Dio. Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Afsnit 10. I denne uge møder vært Marie Holm, parterapeut, kærlighedsekspert og forfatter Jytte Vikkelsø, der har et kysk forhold til mad og glemmer at spise, når hun er i haven eller når hun skriver. Vi taler birchermysli, havepassion, hyldebærsuppe og mad som kærlighedssprog. Marie serverer bagte rabarber med rosengeranium og kærnemælkspannacotta. Og ringer til madhistoriker og museumsinspektør Bettina Buhl, der ved en masse om gamle landbohaver og danske rabarbersorter Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Afsnit 9. I denne uge møder vært Marie Holm kogebogsforfatter og opskriftsudvikler Nadine Levy Redzepi, hvis verdensberømte arbejdsplads, Noma, OG verdensberømte efternavn gør, at hun nok spiser bedre end de fleste! Vi taler fly-madpakker, at bruge fermenteringer som genvej til velsmag i hjemmekøkkenet (der er for eksempel fifs til den bedste kødsauce) og hvad man serverer, når man får verdens største stjernekokke til middag derhjemme. Og hvordan man egentlig tackler altid at blive nævnt som ”René Redzepis kone”. Marie serverer Madeleinekager med English Breakfast Tea. Og opskriften, siger du måske? Den får du som altid i slutningen af programmet. Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Afsnit 8. I denne uge møder vært Marie Holm kok Umut Sakarya, der har anden gastronomisk baggrund end dansk og alligevel er mest kendt for sit flæskede danskerkøkken. Vi taler bl.a. Umuts tyrkiske barndomsmad, fårehovedkogning, mødet med rugbrød og bærlykke på en fynsk villavej. Men også fedtsugning og vægtkontrol og om hvor nederen det er, når der går nationalistisk politik i dansk mad. Marie serverer suppe med kylling, hvide bønner, ramsløg og spinat. Og opskriften, siger du måske? Den får du som altid i slutningen af programmet. Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Afsnit 7. I denne uge møder vært Marie Holm kulturjournalist Chris Pedersen, der kalder sig selv ”en banal spiser, der spiser det, der er”. Til gengæld har han en stor appetit på kunst og kultur og æder 5-6 aviser hver morgen. Vi taler linsebolognese, stuvet hvidkål og mad som ”madkultur”, og Marie ringer til direktør i Madkulturen, Judith Kyst, og spørger til danskernes madvaner. Og med to fynboer i studiet, kan der jo kun serveres én ting: nemlig brunsviger! Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Afsnit 6. I denne uge møder vært Marie Holm grundlægger af skønhedsbrandet Rudolph Care, radio- og tv-vært Andrea Elisabeth Rudolph. Til en af de der særlige samtaler, der bevæger sig ubesværet fra remouladeglæde og sønderjysk kagesult til brystrekonstruktion og måden en kræftsygdom forandrer én på. Vi spiser Organic, Sustainable, Luxurious Bananabread med pisket smør. Og Marie ringer til Noma og spørger Head of Research & Development Mette Søberg, hvordan man kan kokkerere noget a la Nomas legendariske sellerishawarma i eget køkken. Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Afsnit 5. I denne uge møder vært Marie Holm filminstruktør, tegner, komiker og klimaaktivist Anders Morgenthaler, der med egne ord ”hegner sin diæt ind i begrænsninger”. Vi taler bl.a. plantebaseret mad, ADHD, stiv pik, dansk landbrug og det kreativt frisættende ved omstilling. Og spiser glaserede gulerødder på hummus af danske ingridærter. Marie ringer desuden til professor, Jonatan Leer, og spørger hvorfor kød opfattes som en maskulin spise? Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Afsnit 4. I denne uge har vært, Marie Holm, besøg af modeikon og verdensdame, Lotte Tegner Freddie, der flittigt deler sparetips på Instagram, drikker vin til frokosten og gerne give et silde-kit i gave. Vi taler mode, pinlige pølser og maden i et borgerhjem under 2. verdenskrig og spiser galettes au fromage. Marie ringer desuden til kok, Frederik Bille-Brahe og taler madmode. Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Afsnit 3. I denne uge møder vært, Marie Holm, forfatter, Jesper Stein, der skriver krimier og autofiktion på en benzin af te og grøn grød. Og med egne ord er en ”glad ædru alkoholiker”, der gerne fråder i chokolade, og ikke skammer sig over at bestille cola til Michelin-mad. Vi spiser earl grey-kage med tecreme og ringer til konditor Nanna Pörtner og taler gammeldags æblekage uden alkohol. Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Afsnit 2. I denne uge møder vært, Marie Holm, musiker Sharin Foo, der laver sin egen mandelmælk, plukker mandariner af egen avl i sin have i LA og har skiftet backstage-vodkaen ud med sundere sager, når hun turnerer med Raveonettes. Vi spiser marokkansk appelsinkage og ringer til Bo Bech og får kokketips om okra. Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Afsnit 1. I første program møder vært, Marie Holm, forfatter Thomas Korsgaard, der skriver bedst i forsovet tilstand, hvor selvkritikken ikke er vågnet endnu. Og som aldrig havde set en aubergine, før han flyttede til København. Vi spiser bananromkugler i studiet og ringer til mesterkok Bo Bech og får gode grøntsagsfifs. Musik: "Gymnopedie No. 2", "Waltz (Tschikovsky Op. 40)" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ranking source
Apple Podcasts rankings via the Mato Topic Intelligence Platform.
Observed September 17, 2026. Cached outside the daily freshness window; the positions keep the date they were taken on.
Apple and Apple Podcasts are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.
Pairs with
Bring this source into Mato to read its transferable patterns, then turn them into an original show for your own audience.