Podcast charts
Published by Danmarks Sportsfiskerforbund
Knæk & Bræk er Danmarks Sportsfiskerforbunds podcast til lystfiskeren. Tilrettelægger & Vært: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker // podcast@sportsfiskerforbundet.dk
On the charts
Every published chart this podcast appears in, in the snapshot behind this page. Each one links to the chart it came off.
From the feed
The latest episodes published to this podcast’s own RSS feed. Titles and descriptions are the publisher’s.
I den her episode skal det handle om moderne fiskefilm, en fiskeopvækst på Bornholm og om alt det omkring fiskeriet, der kan være mindst lige så vigtigt som selve fangsten. Knæk & Bræk besøger nemlig de to unge lystfiskere Mats og Marius Schroeter, der står bag den populære YouTube-kanal Fishing Mats. På få år har de opbygget en kanal med flere tusinde følgere, hvor de deler deres fisketure og passion for lystfiskeri. Med tyske rødder og en opvækst på Bornholm forfølger de i dag drømmen om at kunne leve af deres passion for fiskeri og film. Gæster: Mats & Marius Schroeter Vært: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Knæk & Bræk podcasten er støttet af Lystfisker Danmark
I den her episode af Knæk & Bræk gæster lystfisker og journalist Lasse Telling podcasten. Og med journalistikken i blodet kan han ikke lade være med at interessere sig for lystfiskeriets mere mørke og betændte historie. Vi graver os ned i tre historier, som Lasse har skrevet om i Sportsfiskeren. Historier, der blandt andet fører os forbi fiskende diktatorer, en berømt fluebinder med en mørk fortid og ørredfiskeriets forbindelse til kolonialismen. Det er måske ikke historier, der giver akut fiskefeber – men de viser, hvordan lystfiskeriet gennem historien har krydset spor med mennesker og samfundsforhold, man normalt ikke forbinder med en tur med fiskestangen. Linkt til artikler, som vi taler om: https://magasin.sportsfiskeren.dk/p/sportsfiskeren/23-11-2020/r/24/46-47/10244/2039574 https://magasin.sportsfiskeren.dk/p/sportsfiskeren/01-05-2023/r/24/46/10244/2039596 https://magasin.sportsfiskeren.dk/p/sportsfiskeren/01-09-2023/r/39/76/10244/2039598 https://magasin.sportsfiskeren.dk/p/sportsfiskeren/sportsfiskeren-3-2025/r/39/76-77/10244/2040790 https://magasin.sportsfiskeren.dk/p/sportsfiskeren/sportsfiskeren-4-2025/r/22/42-43/10244/2059856 Vært: Anders Worre Gæst: Lasse Telling Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Knæk og Bræk er støttet af Lystfisker Danmark
Hvordan ender man med at bruge det meste af sit liv på fiskeri – fra jagten på vilde ørreder i Patagonien til de store laks i Skjern Å? I denne episode af Knæk & Bræk tegner vi et portræt af Sarah Rønholt. Vi taler om de fisk, der har formet hende, om de oplevelser, der bliver siddende resten af livet, og om hendes arbejde med Fish & Chicks, hvor hun hjælper flere kvinder med at finde glæden ved lystfiskeriet. God lyttelyst – og knæk & bræk! Gæst: Sarah Rønholt Vært: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Knæk og Bræk er støttet af Lystfisker Danmark
Vi elsker alle at fiske. Men hvor ofte stopper vi egentlig op og spørger os selv, hvorfor vi gør det – og hvad lystfiskeriet gør ved os? Det spørgsmål har forfatter og lystfisker Victor Boy Lindholm brugt flere år på at undersøge. Resultatet er bogen Hver dag er et nyt håb, hvor han udforsker håb, natur og menneskets forhold til den verden, vi fisker i. I denne episode af Knæk & Bræk møder du en eftertænksom og anderledes stemme i lystfiskeriet. Vi taler om jagten på den store havørred langs den københavnske kyst, om et anderledes natursyn og om, hvordan lystfiskeri måske siger lige så meget om os selv, som det gør om fiskene. Knæk & bræk! Gæst: Victor Boy Lindholm Vært: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Knæk og Bræk er støttet af Lystfisker Danmark.
I den her episode af Knæk & Bræk kommer du med ud på Det Gule Rev – et af de sidste område i Danmark med reelt godt havfiskeri. Sammen med Fishing Beyond tager podcastens vært og redaktør med Emil Engelbrecht på jagt efter de større fisk på det ydre Gule Rev. Med sin specialdesignede fiskebåd dyrker Emil et målrettet og hardcore fiskeri langt fra land, og på turen fortæller han om fiskeriet, passionen og drivkraften bag. Samtidig fortæller Kaare Manniche Ebert, hvorfor Det Gule Rev er noget helt særligt, og hvordan fiskebestandene egentlig har det derude. Knæk & Bræk! Kilde: Emil Engelbrecht – Fishing Beyond: www.fishingbeyond.dk Kilde: Kaare Manniche Ebert Vært: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Knæk & Bræk er støttet af Lystfisker Danmark
I den her episode går vi helt tæt på de danske saltvandsfisk – og på manden, der ved mere om dem end nogen anden. Henrik Carl har brugt 16 år på at kortlægge livet under overfladen og samlet det hele i et monumentalt værk på over 2000 sider: Atlas over danske saltvandsfisk. Men hvad har han egentlig fundet ud af? Hvad driver én mand til at bruge så mange år på fisk? Og hvad sker der med livet i havet, når klimaforandringer og et presset havmiljø sætter ind? Vi dykker ned i svarene – og så tager vi også et kig på den ret vilde lystfisker, der gemmer sig bag forskeren. Knæk & Bræk! Gæst: Henrik Carl Vært: Anders Worre Redaktør: Christan Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Knæk & Bræk er støttet af Lystfisker Danmark
I denne episode af Knæk & Bræk skal du møde Thomas Weiergang – en lystfisker, der gennem det meste af sit liv har været drevet af nysgerrighed og lysten til at udforske nyt fiskevand og metoder. Det var blandt andet ham, der som en af de første opdagede det vilde pighvarfiskeri langs Vestkysten – og satte ord på et fiskeri, som de færreste kendte til dengang. Vi taler om, hvordan det hele begyndte, og om det pionerfiskeri efter fladfisk, der ventede derude, før nogen for alvor fik øjnene op for det. Men Thomas er ikke kun lystfisker. Når han ikke står ved vandet, sidder han ved sit tegnebord og tegner fisk med samme passion og blik for detaljer. Velkommen til Knæk & Bræk – God lyttelyst! Gæst: Thomas Weiergang Vært og tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Knæk & Bræk er støttet af Lystfisker Danmark
Det er 100 år siden, at det første nummer af Sportsfiskeren blev trykt og sendt ud til danske lystfiskere. Siden da er der løbet meget vand gennem åen, men hvad er der egentlig sket? Og hvilken betydning har magasinet haft for dansk lystfiskeri? I denne episode graver vi os tilbage i tiden. Vi ser på et foranderligt natursyn, udviklingen i lystfiskeriet – og opdager, at nogle ting blandt lystfiskere måske slet ikke har ændret sig. Jakob Sørensen, skribent og tidligere redaktør på Sportsfiskeren, har brugt næsten et helt år på at bladre samtlige udgaver igennem. Med ham som guide får du et unikt indblik i bladets og lystfiskeriets historie. Undervejs kigger en af de mest betydningsfulde redaktører i nyere tid også forbi til en snak. God lyttelyst – og knæk og bræk! Gæster: Jakob Sørensen og Ole Wisler Vært: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Knæk og bræk er støttet af Lystfisker Danmark.
Ingelise Frier er 74 år gammel. I over 70 af dem har hun fisket – og i størstedelen af dem har næsten hele hendes liv drejet sig om lystfiskeri. Det her er portrættet af måske Danmarks hårdeste lystfiskerkvinde. Som ung kvinde flyttede hun til den anden ende af landet for at kunne fiske tørflue, brugte fem uger om sommeren på at være laksebums i Norge og fandt en mand, der – næsten, men kun næsten – var lige så fiskegal. Selv efter at de fik børn, blev løsningen såmænd bare at tage børnene med på fisketur, uanset om det var til Lofoten eller Namsen. Og så arbejdede hun selvfølgelig selv som fiskelærer. Det her er historien – og en samtale – om, hvordan et liv og et lystfiskerliv kan forenes på fineste og hårdeste vis. Knæk & Bræk! Knæk & Bræk er støttet af Lystfisker Danmark. Gæst: Ingelise Frier Vært og tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Støttet af: Lystfisker Danmark
I denne episode skal det handle om ørreden – og om, hvordan den for omkring 150 år siden blev spredt ud over hele verden. For mange af de steder, som vi i dag forbinder med noget af det vildeste ørredfiskeri, med vildmark og store, smukt plettede ørreder, er faktisk langt mindre naturlige, end vi går og tror. Glæd dig til en vild historie om fiskefeber på grænsende til galskab, et helt andet natursyn med ørreden som den hellige gral – og om, hvordan engelske lystfiskere har været med til at ændre naturen verden over! Gæst: Peter Andreas Christensen Vært og Tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund
I denne episode dykker vi ned i østersølaksen og det vilde, historiske trollingfiskeri, der i årtier har været en hjørnesten for mange lystfiskere. Men de seneste år er det blevet stadig sværere at være trollingfisker. Bestanden af vildlaks er under pres, og de ekstremt strenge restriktioner rammer især lystfiskeriet i Østersøen. Sammen med en erfaren trollingfisker, der har brugt tusindvis af timer på Østersøen, og biolog Kaare Manniche Ebert, nørder vi helt ned i østersølaksens biologi og det fascinerende trollingfiskeri – et fiskeri, der ligesom laksen selv, kæmper for sin overlevelse. Vært og tilrettelægger: Anders Worre Gæster: Kaare Manniche Ebert, Allan Nielsen, John Thomsen & Per Sjøstrøm Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund
Siger Ron Thompson, Scierra, Savage Gear eller Okuma dig noget? I denne episode får du historien om Svendsen Sport – den danske virksomhed, der står bag alle de fiskebrands og mange, mange flere. Da Lars Erik Svendsen (tidligere Larsen) var bare 18 år gammel i 1977, fik han en idé, der skulle komme til at ændre hele hans liv – og samtidig få enorm indflydelse på dansk og international lystfiskeri. Som en sidegesjæft til sit studie begyndte han nemlig at sælge fluer til fiskebutikker, og det skulle vise sig at være en rigtig god idé. For godt 50 år senere var han med til at sælge selvsamme virksomhed for en milliard kroner – efter at have skabt en af de største fiskeudstyrsvirksomheder i Europa nogensinde. Hør den vilde historie, når Lars Erik Svendsen i denne episode af Knæk og Bræk selv fortæller, hvordan han fik en flue til at blive til en milliard. Gæst: Lars Erik Svendsen Vært og tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund
I denne episode af Knæk og Bræk handler det om kystfiskeri efter havørred med spin. Vi besøger en af Danmarks dygtigste og mest alsidige kystfiskere efter havørred – Lars Kyhnau Jensen Han deler ud af sine bedste tips til spinnefiskeri efter havørred – og fortæller røverhistorier fra et liv langs de fynske kyster. Vi dykker ned i havørredens adfærd på kysten, som Lars med egne øjne har fået en unik indsigt i gennem sine originale metoder til at overliste havørreden. Undervejs taler vi om det bedste endegrej – og hører historien om fangsten af en af de største havørreder nogensinde omkring Fyn, som Lars fik til opgave at nette. Så uanset om du er ny i gamet eller en erfaren kystfisker, er der masser af tips og ny viden at hente i denne episode. Knæk og bræk! Obs. Det her er del to af samtalen med Lars Kühnau Jensen, så hvis du ikke har hørt del 1, skal du finde den først. Gæst: Lars Kyhnau Jensen Vært og tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund
I denne episode af Knæk og Bræk handler det om kystfiskeri efter havørred med spin. Vi besøger en af Danmarks dygtigste og mest alsidige kystfiskere efter havørred – Lars Kyhnau Jensen Han deler ud af sine bedste tips til spinnefiskeri efter havørred – og fortæller røverhistorier fra et liv langs de fynske kyster. Vi dykker ned i havørredens adfærd på kysten, som Lars med egne øjne har fået en unik indsigt i gennem sine originale metoder til at overliste havørreden. Undervejs taler vi om det bedste endegrej – og hører historien om fangsten af en af de største havørreder nogensinde omkring Fyn, som Lars fik til opgave at nette. Så uanset om du er ny i gamet eller en erfaren kystfisker, er der masser af tips og ny viden at hente i denne episode. Knæk og bræk! Gæst: Lars Kyhnau Jensen Vært og tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund
I denne episode handler det om havørreder – og om et ikke helt normalt fiskeri efter dem. Journalist og lystfisker Anders Ejbye Ernst har nemlig knækket koden til et helt vildt fiskeri i Københavns havn og omegn, efter store, flotte havørreder. Hør om et anderledes havørredfiskeri, og hvordan Anders Ejbye Ernst er blevet en af hovedstadens skarpeste fiskere med en lidt alternativ tilgang til havørredfiskeriet. Knæk og bræk! Gæst: Anders Ejbye Ernst Vært: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund
I denne episode af Knæk & Bræk dykker vi ned i en af Danmarks nyeste sportsfisk – havbarsen.Selvom havbarsen i mange år har svømmet langs vores kyster, er det først de senere år, at danske lystfiskere for alvor har fået øjnene op for dens potentiale. Den sølvskinnende rovfisk er kendt for sin styrke og kampvilje, hvilket gør den til en sand drømmefangst. Men hvordan griber man fiskeriet an? Og hvad skal der til for at lande en af de helt store?Det – og meget mere – får du svar på i denne episode, hvor vi har besøg af den unge, men erfarne havbarsfisker Karl Aaby fra Lemvig. Vi taler ikke kun om teknikker og grej, men også om, hvordan det er at være ung lystfisker i dag – og hvad der driver passionen. Knæk & bræk! Gæst: Karl Aaby Vært: Christian Flinker Klip og lyddesign: Anders Worre
Som antropolog og ph.d.-studerende har Peter Andreas Christensen forsket i ørredens og fluefiskeriets kulturhistorie med et særligt fokus på vandløbsgenopretninger. Det gør han som en del af projektet Global Trout på Oslo Universitet. I 2018 besluttede han sig nemlig for at rejse tilbage fluefiskeriets vugge, Sydengland og den sagnomspundne kalkstrøm River Test for at møde og undersøge en kultur, der på godt og ondt har sat et enormt aftryk på fluefiskerkulturen og verdens natur. Denne episode handler om Peter Andreas Christensens rejse tilbage i fluefiskehistorien, og hvordan fluefiskeriet er blevet til det fluefiskeri, vi kender i dag. Den berører magiske og helt unikke kalkstrømme – samt en kamp om natursyn blandt engelske gentlemen, der har ændret måden, hvorpå man genopretter vandløb. Alt dette med Peter Andreas Christensen som fortæller. Vært og Tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Interviewet er optaget i sommeren 2024. Ekstra lyd: https://www.youtube.com/watch?v=cSNkYoomFnM
I over 20 år har han været en af Danmarks mest eventyrlystne lystfiskere, med oplevelser, de fleste af os kun kan drømme om. Men for Peter Andreas Christensen var det ikke nok. Med en akademisk tilgang har han brugt det seneste årti på at udforske lystfiskeriets rødder og forstå, hvorfor det ser ud, som det gør i dag. Dette er historien om en eventyrer, lystfisker og antropolog. Du får ikke kun de mest spektakulære fiskeanekdoter fra verdens sidste uberørte vildmarker med bjørne, moskusokser og gigantiske ørreder, men også dybe refleksioner over, hvad det vil sige at være lystfisker i dag. Vært og tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Samtalen blev optaget i sommeren 2024.
I det her afsnit kigger vi nærmere på, hvad der driver folk til at bruge al deres tid og kræfter på at mestre kunsten at fange fisk til konkurrencer – og vi hører om nogle af de mest utrolige oplevelser og eventyr, der venter, når man rejser verden rundt for at dyste med en fiskestang i hånden. Vært Anders Worre tager nemlig ud og besøger to af Danmarks mest dygtige og ihærdige konkurrencefiskere. God lyttelyst! Gæster: Finn Sloth Skjødt & Dennis Sidenius Skou Vært og tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Lykke Flinker Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund
Den danske brakvandsgedde lever på kanten af, hvad der er fysiologisk muligt og bidrager til et intenst og fascinerende lystfiskeri. Det er glubske gedder på lavt klart vand, og når de er i hugget, er det enhver lystfiskers drøm. Men fiskeriet har oplevet en historisk nedgang. For omkring 50 år siden blev der fanget tonsvis og atter tonsvis af gedder i det danske brakvand. Siden har der været glimt af godt fiskeri. Senest i tierne. Men i dag er det mange steder igen en skygge af sig selv. Hvorfor er brakvandsgedderne forsvundet, og hvordan får vi dem tilbage? I den her episode af Knæk og Bræk skal det handle om den barske og brutale danske brakvandsgedde og med til at tale om den mytiske fisk og det vilde fiskeri er Thomas Søbirk. En lystfisker-verdensmand med sjældent mange store gedder på samvittigheden og med en indsigt i den danske brakvandsgedde som få. Med er også Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, der kan forklare, hvorfor lige præcis brakvandsgedden er værd at kæmpe for. Velkommen til endnu en omgang Knæk og Bræk! Vært og Tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker Udgiver: Sportsfiskerforbundet Gæster: Thomas Søbirk og Kaare Manniche Ebert
Ranking source
Apple Podcasts rankings via the Mato Topic Intelligence Platform.
Observed November 4, 2026.
Apple and Apple Podcasts are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.
Pairs with
Bring this source into Mato to read its transferable patterns, then turn them into an original show for your own audience.