Podcast charts
Published by Holger Spanggaard: Parterapeut, sexolog og psykoterapeut
I denne podcast deler Holger sine tanker om kærlighed, parforhold, psykologi og personlig udvikling. Du bliver inspireret og får værktøjer, du kan bruge i dit eget liv. Tak for at du lytter med❗️ 🔸 Få verdens bedste parforhold ved at tilmelde dig gratis kursus her: https://bevidsthed.org/gratis/verdens-bedste-parforhold/ 🔹 Opdag din erotiske arketype her: https://bevidsthed.org/gratis/e-bog-erotiske-arketyper/ 🔸 Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. 🔹 Støt podcasten ved at give et "like" eller nogle "stjerner". Tak🩵
On the charts
Every published chart this podcast appears in, in the snapshot behind this page. Each one links to the chart it came off.
The Mato Topic Intelligence Platform does not report this podcast as charting in a published category in this snapshot.
From the feed
The latest episodes published to this podcast’s own RSS feed. Titles and descriptions are the publisher’s.
➡️ Kan du ikke mærke dig selv? Ved du ikke helt, hvad du føler, eller hvorfor du er ked af det uden grund? I denne episode lærer du at mærke efter og styrke din kropsbevidsthed. Evnen til at mærke dig selv er en fundamental del af at være menneske. For hvis du ikke kan mærke dig selv, kan du ikke være lykkelig, du kan ikke leve autentisk og du kan ikke have gode relationer. ➡️ Hvad er kropsbevidsthed? Din indre kropsbevidsthed kaldes også interoception. Det er hjernens evne til at registrere signaler og kropsfornemmelser fra kroppens indre, fx åndedræt, hjerteslag, uro, smerte og spændinger. Interoception er forudsætningen for, at du kan mærke dine følelser og behov, sætte grænser og blive klogere på dig selv. Derfor er det så vigtigt, at du kan mærke dig selv! ➡️ De fleste af os er gode til at bruge hovedet, men dårlige til at lytte til kroppen. Og det har en pris. For når du ikke mærker dine følelser, forsvinder de ikke. De påvirker stadig dit humør, og så kan du ende med at være irritabel eller ked af det uden at vide hvorfor. Heldigvis kan du træne din kropsbevidsthed med nogle simple øvelser, som du hører om i dette afsnit. I denne episode om kropsbevidsthed og at mærke efter hører du bl.a. om: ✅ Hvad kropsbevidsthed og interoception er, og forskellen på at mærke dig selv og at tænke over dig selv ✅ Hvorfor følelser sidder i kroppen, og hvorfor det er individuelt, hvor du mærker dem ✅ Hvordan du kommer i kontakt med dine følelser ✅ Hvordan du bliver bedre til at sætte grænser og mærke, hvad du virkelig vil ✅ Hvorfor følelser ikke er sandheden ✅ 3 øvelser, der styrker din indre kropsbevidsthed ➡️ Kan du ikke mærke dig selv, er det ikke fordi du ikke har følelser. Evnen til at mærke efter kan trænes, og det starter med at flytte opmærksomheden ned i kroppen igen og igen. Føler du dig tom, flad eller som om du ser livet gennem en glasrude i længere tid, så tag det alvorligt. Her kan psykoterapi hjælpe dig med at genskabe kontakten til dig selv. 👉 Læs også artiklen: Kropsbevidsthed og interoception ➜ 👉 Læs også artiklen: Kan du ikke mærke dig selv? Få 5 øvelser ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: psykoterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give podcasten nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #kropsbevidsthed #interoception #mærkeefter #følelser #følelserikroppen #selvindsigt #psykoterapi #personligudvikling #mindfulness
➡️ Hvordan taler du til din partner om det svære, så du bliver hørt, uden at samtalen kører af sporet? I denne episode får du masser af konkret inspiration til at tale sårbart og ærligt til din partner (og undgå konflikter). ➡️ Jeg dykker ned i, hvad der faktisk gør en svær samtale god. Og hvorfor succeskriteriet ikke er, at du og din partner bliver enige, men at I er mindst lige så gode venner bagefter, som I var før. I denne episode om sårbar og ærlig kommunikation i parforholdet hører du bl.a. om: ✅ Hvorfor timingen ofte afgør, om en svær samtale lykkes eller ej ✅ Hvordan du sikrer dig, at din partner har overskud til at lytte ✅ Hvorfor du skal holde dig til én ting ad gangen, ikke tre ✅ Forskellen på at tage ejerskab for dine egne følelser og at give din partner skylden ✅ Hvad det vil sige at tale sårbart i stedet for at anklage ✅ Hvorfor det er et sundhedstegn, hvis du ændrer mening undervejs i samtalen ➡️ Vil du lære mere om, hvordan du kommunikerer med din partner, så prøv dette gratis mini-kursus i kommunikation ➜ Jeg anbefaler også, at du læser min e-bog om girafsprog (ikkevoldelig kommunikation) ➜ 👉 Læs også artiklen: Sådan taler du sårbart og ærligt til din partner ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give podcasten nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #kommunikation #kommunikationiparforholdet #sårbarhed #ærlighed #girafsprog #ikkevoldeligkommunikation #konflikthåndtering #parforhold #parterapi
Webinar tirsdag d. 29. sep. kl. 19:30-21:00: Læs mere og tilmeld dig webinaret her ➜ ➡️Det ligger dybt i sindets natur at have modstand på virkeligheden, som den er. Dit sind prøver altid at bekæmpe det ene, mens det stræber efter noget andet. Men det er den evige kamp mod din virkelighed, som skaber frustration og smerte. Et simpelt eksempel er at være fanget i trafikken, når du har travlt. Du bliver utålmodig, stresset og bander over, at det hele går så langsomt. ➡️ Det "sjove" er, at din modstand ikke ændrer noget. Du sidder stadig i kø, og du kommer stadig for sent. Din modstand skaber kun frustration, smerte og lidelse for dig selv — og dem, som kommer i kontakt med dig. ➡️ Den eneste vej ud af lidelsen er accept og overgivelse. Det er nemmere sagt end gjort, men der er ingen vej udenom. Før eller senere bliver du nødt til at overgive dig til livets flow. ➡️ Praktisk 🔹 Webinaret er tirsdag d. 29. sep. kl. 19:30-21:00. 🔹 Det foregår på Zoom, og du kan se optagelsen i 30 dage. 🔹 Dit kamera skal virke for at du kan deltage i øvelser og diskussioner. 🔹 Det koster 85 kr at være med. 👉 Læs mere og tilmeld dig her ➜ #accept #overgivelse #spiritualitet #selvudvikling #eksistentiel #mindfulness #webinar
➡️ Hvordan bliver du en god lytter? At lytte er ikke bare kommunikation. Det er selve fundamentet for kontakt og samhørighed i dit parforhold. At lytte er en kærlighedserklæring. ➡️ I denne episode deler jeg, hvorfor det er så svært at lytte, især når vi hører noget, vi ikke bryder os om. Og hvad det kræver af dig at lære at lytte bedre. ➡️ To mennesker, som skiftes til at tale til hinanden, oplever ikke nødvendigvis samhørighed. Først når begge lytter, opstår der en forbindelse og et fællesskab. Derfor er det så vigtigt, at du er en god lytter, hvis du vil have nære relationer og et godt parforhold. I denne episode om lytning i parforholdet hører du bl.a. om: ✅ Hvorfor manglende kontakt, og ikke store konflikter, oftest er det, der slår parforhold i stykker ✅ Hvad der egentlig sker, når du virkelig lytter til din partner, og hvad det gør ved tilliden mellem jer ✅ Hvorfor lytning kan være en kærlighedserklæring, og fravær af lytning kan føles som afvisning ✅ De psykologiske grunde til, at det er så svært at sætte dig selv til side og lytte ✅ Hvorfor du skal være til stede i stedet for at fixe eller reagere ✅ Hvorfor du skal lytte med kroppen, ikke kun med ørerne ➡️ Oplever du, at du og din partner taler forbi hinanden, eller at det er svært at komme ind under overfladen på din partner? Så er den her episode til dig! Er kommunikationen i parforholdet kørt helt fast, kan parterapi hjælpe. 👉 Læs også artiklen: At lytte er en kærlighedserklæring ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give podcasten nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #godlytter #lytning #kommunikation #kommunikationiparforholdet #parforhold #nærvær #aktivlytning #parterapi
➡️ Hvorfor skændes vi om det samme igen og igen? De fleste skænderier i parforholdet handler ikke om at finde den rigtige løsning. De handler om, hvorfor du og din partner bliver ved med at havne i det samme skænderi. Det får du svar på i denne episode. ➡️ Ifølge parforskeren John Gottman er hele 69 % af alle konflikter i et parforhold "uløselige" eller "tilbagevendende". Kun 31 % har en egentlig løsning. Derfor vender de samme skænderier tilbage, uanset hvor mange gange du og din partner har diskuteret dem før. ➡️ Skænderier om det samme igen og igen betyder ikke, at du har valgt den forkerte partner eller ikke kan kommunikere. Det betyder bare, at du og din partner, ligesom alle andre par, har grundlæggende forskelle i personlighed, værdier og drømme, som støder sammen. I denne episode om skænderier i parforholdet hører du bl.a. om: ✅ Hvorfor 69 % af dine konflikter aldrig får en "løsning", og hvorfor det er helt normalt ✅ Hvorfor et godt parforhold aldrig handler om at "vinde" diskussioner ✅ Hvorfor din partners irriterende vaner sjældent er det egentlige problem. Det er dine følelsesmæssige reaktioner, der er problemet ✅ 2 konkrete strategier, der hjælper dig med at bevare varmen og kontakten, selvom du og din partner aldrig bliver helt enige ➡️ Målet er ikke et parforhold uden konflikter, for alle par har konflikter. Målet er at blive god til at bevare varmen og nærheden, selvom du og din partner er uenige om de samme ting igen og igen. Kører skænderierne i ring, kan parterapi hjælpe med at bryde den negative spiral. 👉 Læs også artiklen: Hvorfor skændes vi om det samme igen og igen? ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give podcasten nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #skænderier #konflikter #konflikthåndtering #parforhold #parforholdsproblemer #gottman #kommunikation #parterapi
➡️ Hvad er et traume? De fleste bruger ordet "traume" om alt fra en ubehagelig arbejdsdag til de sværeste overgreb. Men hvad er et traume egentlig, rent psykologisk? Og hvordan behandles traumer? Det får du svar på i denne episode. ➡️ Et traume er en overvældende oplevelse, som dit nervesystem ikke har kunnet håndtere. Derfor har den traumatiske hændelse sat sig fast i en tidslomme i din psyke. ➡️ Et traume er ikke bare det, der skete. Det handler om, hvad dit nervesystem kunne rumme, dengang det skete. Derfor kan to mennesker opleve præcis den samme hændelse, og kun den ene bliver traumatiseret. I denne episode om traumer og traumebehandling hører du bl.a. om: ✅ Forskellen på en dårlig oplevelse og et traume, og hvorfor traumer bliver "hængende" i kroppen og sindet ✅ Choktraumer vs. udviklings- og tilknytningstraumer, og hvorfor de kræver vidt forskellig behandling ✅ Hvorfor tilknytningstraumer sjældent ligner klassisk PTSD, men i stedet viser sig som mistillid, utryghed og konflikter i dit parforhold ✅ De 3 kernesymptomer på PTSD, og hvornår normale eftervirkninger bliver til noget, du bør tage alvorligt ✅ Kompleks PTSD: Når gentagne svigt i barndommen sætter sig som følelsesmæssig dysregulering og et negativt selvbillede ✅ Behandling af traumer: De bedst dokumenterede former for traumeterapi, fra samtaleterapi og EMDR til somatic experiencing ➡️ Traumer går sjældent over af sig selv! Og da traumer kan være invaliderende, hvis de ikke bliver behandlet, anbefaler jeg alle, der har traumer, at få professionel hjælp. 👉 Læs også artiklen: Hvad er et traume? ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: traumeterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give podcasten nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #traume #traumer #traumeterapi #traumebehandling #tilknytningstraumer #choktraume #ptsd #psykoterapi #psykologi
➡️ Hvad er Robert Sternbergs triangular theory of love? I dette afsnit dykker jeg ned i den amerikanske psykolog Robert Sternbergs berømte kærlighedsteori, også kendt som Sternbergs kærlighedstrekant eller trekomponentmodellen. ➡️ Ifølge Sternberg består kærligheden i parforholdet af tre grundelementer: følelsesmæssig nærhed, passion og forpligtelse. Afhængigt af hvordan de tre elementer kombineres, opstår der forskellige former for kærlighed. ➡️ Du kan bruge Sternbergs triangular theory of love til at forstå dit eget parforhold. Fx hvis der mangler noget, du ikke helt kan sætte ord på. I denne episode om Sternbergs kærlighedstrekant hører du bl.a. om: ✅ De 3 grundelementer i kærlighed: nærhed, passion og forpligtelse ✅ Hvordan elementerne tilsammen giver forskellige former for kærlighed ✅ Hvordan du kan bruge kærlighedstrekanten til at forstå dit eget parforhold ✅ En øvelse, du kan lave til sidst i episoden ✅ De 7 typer kærlighed, som Sternberg beskriver: 1️⃣ Sympati 2️⃣ Forelskelse 3️⃣ Tom kærlighed 4️⃣ Romantisk kærlighed 5️⃣ Venskabelig kærlighed 6️⃣ Impulsiv kærlighed 7️⃣ Fuldendt kærlighed ➡️ Lyt til episoden, hvis du vil forstå dit kærlighedsliv bedre. Husk at lave øvelsen til sidst! Vil du have hjælp til at få mere nærhed, passion eller forpligtelse ind i dit parforhold, kan parterapi være et godt sted at starte. 👉 Læs også artiklen: Robert Sternberg's triangular theory of love ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give podcasten nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #RobertSternberg #triangulartheoryoflove #kærlighedstrekant #kærlighed #passion #nærhed #parforhold #parterapi
➡️ Hvad er skam egentlig? Skam er en af de mest smertefulde følelser, vi mennesker har. Skamfølelsen er en værdifuld social radar, men skam kan også ødelægge dig. Skam handler ikke om, hvad du har gjort (det er skyld). Skam er følelsen af, at der er noget galt med dig . At du er forkert i din kerne. ➡️ Skam får dig til at gemme dig, fordi du føler dig forkert og uværdig. Ordet skam kommer faktisk af det oldnordiske skömm , som betyder "at tildække". Skam kan være ødelæggende, fordi skamfølelsen blokerer for kærlighed, empati og autentisk kontakt med andre mennesker. Derfor er det så vigtigt at slippe din usunde skam. ➡️ Men skam har også en værdifuld funktion. Følelsen kan vise dig, hvornår du siger eller gør noget upassende. Derfor har skam en naturlig regulerende effekt, så din adfærd ikke skader dit forhold til andre. Og det er kun godt. I denne episode om skam hører du bl.a. om: ✅ Hvad skam betyder, og hvorfor vi alle oplever skamfølelse ✅ Hvordan skam hænger sammen med fællesskab og frygten for at blive afvist ✅ Hvorfor skam ofte gemmer sig bag irritation, vrede og usikkerhed ✅ Hvordan skam påvirker dit selvværd og dine relationer ✅ Hvordan du begynder at møde skammen, så du får mere frihed, selvaccept og ro ➡️ Lyt til episoden, hvis du vil forstå dig selv bedre og slippe følelsen af at være forkert. Fylder skammen meget i dit liv, kan psykoterapi hjælpe dig videre. 👉 Læs også artiklen: Skam: At føle sig forkert ➜ 👉 Læs også artiklen: Slip din skam i 3 trin ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: psykoterapi ➜ Afsnittet er inspireret af 2 bøger: Skam – medfødt og tillært af Lars Sørensen I Thought It Was Just Me (but It Isn't) af Brené Brown PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give podcasten nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #skam #skamfølelse #skyld #skamogskyld #selvværd #psykologi #psykoterapi #LarsSørensen #BrenéBrown
➡️ Hvorfor har kvinder sex? Forskerne Cindy M. Meston og David M. Buss har spurgt mere end 3000 kvinder, og svaret er kompliceret. Der er nemlig hele 237 grunde til, at kvinder har sex! ➡️ Kvinder har ikke kun sex på grund af kærlighed, lyst og romantik. De har også sex af en masse andre grunde som magt, selvværd, hævn, tryghed, social status, nysgerrighed, økonomi og pligt. Det dokumenterer Meston og Buss i bogen Why Women Have Sex ➜ ➡️ Kvinders seksualitet er ikke simpel, passiv eller ensartet. Den er dynamisk, psykologisk kompleks og formet af både lyst, relation, selvfølelse og livsstrategi. I denne episode om kvinder og sex hører du bl.a. om: ✅ Hvorfor kvinder har sex, ifølge en af de største undersøgelser af kvinders seksualitet ✅ Hvorfor der er hele 237 grunde, og ikke kun kærlighed og lyst ✅ Sex for kvinder som magt, hævn, tryghed, status og pligt ✅ Hvorfor kvinders seksualitet er langt mere kompleks, end mange tror ✅ De 8 hovedkategorier, Meston og Buss samler de 237 grunde i: 1️⃣ Fysisk lyst og nydelse 2️⃣ Kærlighed og følelsesmæssig forbindelse 3️⃣ Spænding, eventyr og konkurrence 4️⃣ For at styrke ego og selvværd 5️⃣ Pligt 6️⃣ Sex som handelsvare 7️⃣ Den mørke side 8️⃣ Healing ➡️ Kvinder har sex af mange forskellige grunde. For sex og seksualitet er blandet sammen med alt det, som gør os til mennesker. Har du brug for hjælp til dit sexliv, kan sexologisk rådgivning være et godt sted at starte. 👉 Læs også artiklen: Hvorfor har kvinder sex? ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: sexologisk rådgivning ➜ Afsnittet er inspireret af bogen Why Women Have Sex af Cindy M. Meston og David M. Buss. PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give podcasten nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #kvinderogsex #kvindersseksualitet #sex #seksualitet #lyst #sexologi #sexolog #whywomenhavesex
➡️ Hvad betyder selvværd, og hvordan bygger du et sundt selvværd indefra og ud? Her får du de 6 søjler i dit selvværd. ➡️ Er selvværd noget, du enten har eller ikke har? Kan du få det af andre? Eller opbygger du det gennem den måde, du lever dit liv på? ➡️ Selvværd er dit psykologiske immunsystem. Det beskytter dig, når du møder kritik, modgang, afvisning eller fejl. Når dit selvværd er sundt, bliver du mere robust. Når det er lavt eller skrøbeligt, bliver du mere afhængig af andres bekræftelse. ➡️ Selvværd er din grundlæggende oplevelse af, at du kan tænke selv og håndtere livets udfordringer. At dine følelser giver mening. At du har ret til at være her og kan leve med værdighed. I denne episode om selvværd hører du bl.a. om: ✅ Hvad selvværd egentlig er, og hvad et sundt selvværd betyder ✅ Hvorfor du ikke bare enten har selvværd eller ikke har det ✅ Nathaniel Brandens klassiker The Six Pillars of Self-Esteem ✅ Hvordan dit selvværd vokser, når du ser virkeligheden i øjnene, står ved dig selv, tager ansvar og lever efter dine værdier ✅ De 6 søjler i et sundt selvværd: 1️⃣ At leve bevidst 2️⃣ Selvaccept 3️⃣ Selvansvar 4️⃣ Assertivitet 5️⃣ At leve målrettet 6️⃣ Personlig integritet ➡️ Selvværd handler grundlæggende om at være "livsduelig". Derfor er et godt selvværd en forudsætning for trivsel, udvikling og lykke. Selvværd er ikke en psykologisk luksus, men et grundlæggende behov! Kæmper du med lavt selvværd, kan psykoterapi være et godt sted at starte. 👉 Læs også artiklen: De 6 søjler i dit selvværd ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: psykoterapi ➜ Afsnittet er inspireret af Nathaniel Brandens bog The Six Pillars of Self-Esteem , som jeg varmt anbefaler. PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give podcasten nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #selvværd #lavtselvværd #selvaccept #selvværdøvelser #personligudvikling #psykologi #psykoterapi #nathanielbranden
➡️ Føler du dig ensom i dit parforhold? Ensomhed i parforholdet er ikke unormalt. Men hvis følelsen får lov at blive, kan den være begyndelsen på enden for forholdet. ➡️ Hvordan kan du føle dig ensom, når du er i et parforhold eller ægteskab? Det er et af de mest smertefulde paradokser: Du og din partner bor sammen, deler kalender, børn og praktik, men følelsen af kontakt og forbundethed er væk. Ensomhed i parforholdet handler ikke om at være fysisk alene, men om at mangle den følelsesmæssige forbindelse , du længes efter. ➡️ I denne episode folder jeg ud, hvorfor ensomhed i parforholdet er så alvorligt. Følelsesmæssig afstand bliver ofte starten på en spiral, hvor I trækker jer mere og mere fra hinanden, og hvor det til sidst kan føles håbløst at finde sammen igen. Og ja: Ensomhed rammer også selvværdet. For ingen trives med at føle sig uset og alene i det, der burde være et trygt sted. "Følelsesmæssig afstand er en af de hyppigste årsager til brud og skilsmisse." I denne episode om ensomhed i parforholdet hører du bl.a. om: ✅ Ensom eller bare alene? Hvad er forskellen, og hvorfor betyder det noget? ✅ Tegnene på ensomhed i parforholdet: – samtaler bliver overfladiske og energiforladte – mindre latter, mindre omsorg og mindre fysisk intimitet – I undgår måske endda øjenkontakt – arbejde, sport, venner eller familie bliver "nemmere" at prioritere – irritabilitet, konflikter og dårlig kommunikation blusser op ✅ Årsagerne til ensomhed: Ofte handler det om at være på "autopilot" i hverdagen, kombineret med stress, børn og forpligtelser, der langsomt æder nærværet. ✅ Sådan genskaber du samhørigheden: Ved at sige det højt, gøre det til et fælles projekt og skabe konkrete stunder med mere nærvær, nysgerrighed, kvalitetstid, dybere samtaler, fælles oplevelser og fysisk kontakt. ➡️ Føler du dig ensom i dit forhold, så tal med din partner om det. Du og din partner skal sammen prioritere nærhed og samhørighed. Ellers risikerer du, at afstanden vokser, og at I langsomt glider fra hinanden. Og kan I ikke finde vejen tilbage alene, kan parterapi hjælpe. 👉 Læs også artiklen: Ensomhed i parforholdet ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give den nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #ensomhediparforholdet #ensomiparforhold #ensomiægteskabet #parforhold #nærhed #intimitet #selvværd #parterapi
➡️ Har du luder/madonna-komplekset, kan du ikke forene sex og kærlighed. Det rammer især mænd, der har svært ved at få sexlivet til at fungere med deres faste partner, fordi kærligheden står i vejen for begæret. I denne episode fortæller jeg om luder/madonna-komplekset, og hvordan du overvinder det. ➡️ Freud var den første til at beskrive luder/madonna-komplekset (også kaldet madonna-syndromet) som et psykologisk mønster, hvor der er et split mellem sex og kærlighed. Sex opleves som noget beskidt og skamfuldt, mens kærlighed ses som rent og ophøjet. ➡️ Mænd med luder/madonna-komplekset opdeler kvinder i to kategorier: Luderen: Den seksuelle, frække kvinde, som vækker dit begær, men som du ikke respekterer, beskytter eller elsker. Madonnaen: Den søde, rene kvinde, som du elsker og respekterer, men ikke tænder på. ➡️ Resultatet er, at mange mænd mister lysten til deres partner, når forholdet bliver trygt, og kærligheden vokser. Samtidig har de svært ved at udvikle kærlige følelser for de kvinder, de tænder på og fantaserer om. Det skaber ulykkelige parforhold og frustrerede mænd og kvinder. Manden har brug for at integrere kærlighed og sex, det lyse og det mørke. Og kvinden har brug for at blive set som et helt menneske. Ikke som enten luder eller madonna, men som både/og❗️ ➡️ Komplekset rammer også kvinder. Det kunne kaldes "blød mand"/bad boy-komplekset: Kvinden vil gerne være i parforhold med en blød mand, mens hun fantaserer om en bad boy i sengen. I denne episode om luder/madonna-komplekset hører du bl.a. om: ✅ Hvad luder/madonna-komplekset er, og hvorfor lysten forsvinder, når kærligheden vokser ✅ Splittelsen mellem sex og kærlighed, som Freud beskrev ✅ Det kvindelige modstykke: "blød mand"/bad boy-komplekset ✅ Hvordan du bliver bevidst om, hvornår mønstret viser sig ✅ Hvordan du øver dig i at se din partner som både elskelig og seksuel ✅ Hvordan du skaber kontakt, hvor både begær og følelser får plads ➡️ Som sexolog og parterapeut har jeg mødt utallige mænd, kvinder og par, der kæmper med sex, lyst og kærlighed. Når sex og kærlighed forenes, får du et mere frit, modent og nærværende kærlighedsliv, hvor du mærker både hjerte og lyst. 💫 👉 Læs også artiklen: Luder/madonna-syndromet ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give den nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #ludermadonnakompleks #madonnasyndrom #sexogkærlighed #sexliv #lyst #sexolog #parforhold #freud
➡️ Jalousi er en smertefuld følelse, som de fleste har oplevet på et tidspunkt. Når jalousien tager overhånd, kan den ødelægge dit parforhold. Men jalousi kan også være en naturlig og sund reaktion, som kan redde dit forhold. I denne episode bliver du klogere på jalousi, og hvem der især bliver ramt. ➡️ Som parterapeut i København har jeg mødt utallige par, der kæmper med jalousi. Og jeg ved, at intet parforhold i længden kan holde til det. Jalousien (eller skinsygen) får dine tanker til at køre i ring, skaber mistro og drama og får dig til at gøre ting, du senere fortryder. Det er det grønne monster, som alle forsøger at undgå. I denne episode om jalousi hører du bl.a. om: ✅ Hvad jalousi er, og hvordan den viser sig i dit parforhold ✅ Forskellen på sund og usund jalousi ✅ De 4 karaktertræk, der øger risikoen for jalousi ✅ Hvorfor du ikke skal undertrykke jalousien ✅ 3 måder, du gøder jorden for den skadelige jalousi ➡️ De 4 karaktertræk, der øger sandsynligheden for jalousi: 1️⃣ Lavt selvværd: Er dit selvværd lavt, skal der mindre til, før du frygter afvisning og at blive erstattet. 2️⃣ Ængsteligt tilknytningsmønster: Mønstret gør det svært for dig at stole på din partner. 3️⃣ Afhængighed: Jo mere selvstændig du er, desto mindre tendens har du til jalousi. 4️⃣ Neuroticisme: Jalousi hænger sammen med graden af neuroticisme, som siger noget om dine tendenser til angst, negative tanker og irritabilitet. ➡️ 3 måder, du gøder jorden for den skadelige jalousi: 1️⃣ Spille spil: Sociale spil er det modsatte af at være ærlig og direkte. 2️⃣ Sammenligne dig med andre: Når du sammenligner dig med andre, vækker du din mindreværdsfølelse. 3️⃣ Kontrollere din kæreste: Du forstærker din mistro, når du kontrollerer din kæreste. ➡️ Vigtigt: Der er ikke noget i vejen med at føle jalousi, når følelsen er berettiget❗️ Derfor skal du ikke undertrykke den. Lader du som om, at du aldrig er jaloux, fordi du er for klog, voksen og fornuftig, lærer du ikke at sætte grænser. "Engang imellem kan en smule jalousi være godt, fordi følelsen motiverer parterne til at gøre en ekstra indsats for parforholdet i stedet for at tage hinanden for givet." 👉 Læs også artiklen: Usund og sund jalousi. Hvad er forskellen? ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give den nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #jalousi #skinsyge #sundjalousi #parforhold #selvværd #tilknytning #parterapi #psykologi
➡️ Sex er vigtigt for alle mennesker, og de fleste har nok på et tidspunkt overvejet, om de er gode i sengen. Men hvad er god sex, og hvad skal der til for at være en god elsker? Det handler denne episode om. ➡️ Du får 5 nøgler til god sex, et bedre sexliv og til at blive god i sengen: Fokuser på samspillet – erotik er noget, I skaber sammen Vis din lyst uden skam – autenticitet tænder Udvid dit erotiske repertoire – lær nye sider af dig selv at kende Få styr på teknikken – men brug den med nærvær Jag ikke orgasmen – nyd rejsen mere end målet I denne episode om at være god i sengen hører du bl.a. om: ✅ Hvorfor det vigtigste er at fornemme den erotiske energi, du og din partner er fælles om ✅ Hvordan du øver dig ved at være nærværende, empatisk og nysgerrig på din partner, mens du mærker energien i din egen krop ✅ Hvorfor nærvær er langt vigtigere end teknik ✅ Hvorfor du skal turde vise din lyst uden skam, og hvordan det giver energi til jer begge ✅ Hvorfor sex bliver en kedelig omgang, hvis ingen viser noget af sig selv. Som et sammenskudsgilde, hvor ingen har taget mad med ➡️ Vil du være en bedre elsker, så start med at vise, hvem du er. Lyt gerne med sammen med din partner. "Hvis du ikke tør vise, hvem du er i sengen, bliver du kedelig at have sex med." 👉 Læs også artiklen: Hvordan bliver jeg god i sengen? ➜ 👉 Få 5 tips om sex til mænd ➜ 👉 Kursus til mænd: Kunsten at tilfredsstille en kvinde ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give den nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #godisengen #godsex #bedresexliv #sexliv #godelsker #erotik #sexolog #parforhold
➡️ Mange par ender i en usund dynamik, hvor den ene har en ængstelig tilknytning og ønsker mere og mere nærhed, mens den anden har en undvigende tilknytning og søger frihed og afstand. Kender du det fra dit eget parforhold? ➡️ Problemerne opstår, fordi du og din partner har to modsatrettede behov. Den ængsteligt tilknyttede ønsker mere nærhed, mere "os" og har brug for bekræftelse. Den undvigende ønsker derimod autonomi og frihed og vil helst undgå sårbarhed og nærhed. De to tilknytningsmønstre trigger hinanden, og derfor holdes problemerne ved lige. Når den undvigende trækker sig, ringer alle den ængsteliges alarmklokker. For det ængstelige tilknytningsmønster tvivler netop på, at kærligheden varer ved. ➡️ Et parforhold mellem en ængstelig og en undvigende kan være intenst, stressende og dramatisk. Nogle gange tolker hjernen dramaet som passion og kærlighed. Men ofte er det opslidende at være i et forhold, hvor I har så forskellige behov for nærhed. "Vi er aldrig så sårbare, som når vi elsker." I denne episode om ængstelig og undvigende tilknytning hører du bl.a. om: ✅ De 4 tilknytningsmønstre ✅ Den usunde dynamik mellem det ængstelige og det undvigende tilknytningsmønster ✅ Hvorfor de to mønstre trigger hinanden og holder problemerne ved lige ✅ Hvordan det ængstelige tilknytningsmønster aktiverer tilknytningssystemet, mens det undvigende deaktiverer det ✅ Hvordan du bryder den negative spiral ➡️ Er du den, der jager, eller den, der trækker sig? Lyt med og bliv klogere på, hvordan du kommer ud af mønstret. Og kommer du ikke ud af det alene, kan parterapi hjælpe. 👉 Læs også artiklen: Den usunde dynamik mellem det ængstelige og det undvigende tilknytningsmønster ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give den nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #tilknytningsmønstre #ængsteligtilknytning #undvigendetilknytning #tilknytningsteori #parforhold #usundtforhold #parterapi #psykologi
➡️ At være følelsesmæssigt tilgængelig betyder, at du prioriterer din partners behov for kontakt, støtte og opmærksomhed. Følelsesmæssig tilgængelighed er limen i dit parforhold og forudsætningen for kontakt, samhørighed og tryghed. ➡️ Når du eller din partner er følelsesmæssigt utilgængelig, er det et kæmpe problem for parforholdet. For tilgængelighed er det, der holder jer sammen. Derfor skal du give det prioritet. ➡️ Følelsesmæssig tilgængelighed skaber tillid og tryghed, og derfor er den et vigtigt element i det trygge tilknytningsmønster. Den handler om at være autentisk, åben og følelsesmæssigt moden. I denne episode om følelsesmæssig tilgængelighed hører du bl.a. om: ✅ Hvad det vil sige at være følelsesmæssigt tilgængelig: empati, åbenhed i sårbarhed og evnen til at fastholde nærhed, selv når tingene er svære ✅ Hvad der sker, når en partner er følelsesmæssigt utilgængelig ✅ Hvorfor manglende følelsesmæssig tilgængelighed kan føre til distance, angst, kommunikationsbrist og følelsesmæssig isolation i parforholdet ✅ 10 gode spørgsmål, du kan bruge sammen med din partner, når du vil forstå, hvordan I oplever hinanden følelsesmæssigt ➡️ Oplever du, at din partner lukker sig, eller at du selv trækker dig, når det bliver svært? Så lyt med og få konkrete værktøjer til mere nærhed og tryghed i dit parforhold. 👉 Læs også artiklen: At være følelsesmæssigt tilgængelig ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give den nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #følelsesmæssigtilgængelighed #følelsesmæssigtutilgængelig #parforhold #nærhed #tryghed #tilknytning #parterapi #psykologi
➡️ Hvordan reagerer du, når du føler dig utryg i dit parforhold? Bliver du opsøgende og krævende? Trækker du dig? Eller kan du stå trygt i dig selv og møde din partner med åbenhed og sårbarhed? Dit svar siger meget om dit tilknytningsmønster. ➡️ I denne episode dykker jeg ned i tilknytningsteorien, som oprindeligt blev udviklet af psykologerne John Bowlby og Mary Ainsworth. Du lærer om de 4 tilknytningsmønstre (også kaldet tilknytningsstile): ✨ Tryg tilknytning: Hvor der er tryghed, åbenhed og tillid. ✨ Undvigende tilknytning (også kaldet afvisende eller utryg-undvigende tilknytning): Hvor frihed vægtes højere end nærhed og forpligtelse. ✨ Ambivalent tilknytning (også kaldet ængstelig eller utryg-ambivalent tilknytning): Hvor behovet for tryghed og bekræftelse er intenst. ✨ Desorganiseret tilknytning: Hvor relationer opleves kaotiske og uforudsigelige. I denne episode om tilknytningsmønstre hører du bl.a. om: ✅ Hvordan tilknytningsmønstrene viser sig i dit parforhold, fx hvis du eller din kæreste har en undvigende eller ambivalent tilknytning ✅ Hvorfor nogle bliver opsøgende og krævende, mens andre trækker sig, når de føler sig utrygge ✅ Faldgruberne, du skal undgå i dit parforhold 💔 ✅ Kan du ændre dit tilknytningsmønster? Sådan arbejder du med din egen tilknytningsstil og bevæger dig i retning af tryg tilknytning 🌱 ✅ Hvorfor du er, som du er i dine relationer ➡️ Episoden er til dig, der gerne vil forstå dig selv og din partner bedre og få mere klarhed over dynamikken mellem jer. For selv gamle mønstre kan ændres med bevidsthed. Så lyt med, og find ud af, hvordan du kan styrke dit parforhold med mere tillid og tryghed. 👉 Læs også artiklen: De 4 tilknytningsmønstre ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give den nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #tilknytningsmønstre #tilknytningsstil #tilknytningsteori #undvigendetilknytning #ambivalenttilknytning #parforhold #parterapi #psykologi
➡️ Hvornår var du og din partner sidst på en rigtig date? Dates er ikke bare noget hyggeligt, du gør med din kæreste, når der er tid. Dates er vitaminer for dit parforhold, og de er helt nødvendige, hvis kærligheden skal trives. ➡️ Uden faste dates i kalenderen risikerer du, at kærligheden langsomt glider i baggrunden, mens hverdag, logistik og praktik tager al opmærksomheden. Og det kan dit parforhold ikke overleve i længden. En god date med din kæreste øger oplevelsen af nærhed, intimitet og samhørighed. Og den hjælper dig og din partner med at holde gnisten tændt. ➡️ Episoden er bl.a. inspireret af John Gottmans bog The 7-Day Love Prescription , som jeg varmt anbefaler. I denne episode om dates i parforholdet hører du bl.a. om: ✅ Hvorfor mange par glider fra hinanden uden at opdage det, selv uden store konflikter ✅ Hvad en god date egentlig er (spoiler: den behøver hverken være dyr eller fancy, en gåtur med en termokande kan være lige så magisk 🌳☕) ✅ Fire typer dates, der styrker forskellige sider af dit parforhold ✅ Date-ideer: Kun fantasien sætter grænser, men daten skal være hyggelig eller sjov, så du og din partner får lyst til at gøre det igen og igen ✅ Konkrete tips til at gøre dates til en fast del af dit liv, fx et par krydser i kalenderen 📅 og en ja-hat på, når din partner inviterer ➡️ Dit kærlighedsliv skal plejes, hvis det skal trives. Derfor er dates en nødvendig investering i dit parforhold. Så… hvornår inviterer du din partner på date næste gang? 💌 👉 Læs også artiklen: Gode dates ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give den nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #date #dateideer #datemedkæresten #parforhold #kærlighed #nærhed #gottman #parterapi
➡️ Små kærtegn som et kram eller at holde i hånd sender et kraftigt signal om samhørighed. Når du rækker ud og skaber fysisk kontakt, viser du, at din partner er vigtig for dig. Du viser din kærlighed og dit ønske om at være tæt, samtidig med at du skaber tryghed. Berøring gør os trygge, og vi kan bedre håndtere stress, smerte og modgang, når vi fx bliver holdt i hånden. Fysisk berøring og kærtegn udløser "kærlighedshormonet" oxytocin, som giver dig en rar kropslig følelse af tryghed og af at være holdt af. ➡️ Par rører generelt mest ved hinanden i starten af forholdet, og så aftager det langsomt. Formentlig fordi vi er mere optagede af at knytte bånd i starten. Men kærligheden og samhørigheden skal vedligeholdes – ellers forsvinder den. Derfor skal du huske at røre ved din partner! I denne episode om kærtegn og berøring i parforholdet hører du bl.a. om: ✅ "Kærlighedshormonet" oxytocin, og hvad det gør ved dig ✅ Hvorfor kærtegn knytter bånd og skaber tryghed ✅ Hvorfor berøring hjælper dig med at håndtere stress, smerte og modgang ✅ Forskellen på seksuel og ikke-seksuel berøring ✅ Forskellen på at give og modtage kærtegn ➡️ Vil du styrke nærheden og samhørigheden i dit parforhold, er fysisk kontakt en af de nemmeste veje. Episoden er bl.a. inspireret af John Gottmans bog The 7-Day Love Prescription , som jeg varmt kan anbefale. 👉 Læs også artiklen: Ræk ud og rør ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give den nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #berøring #kærtegn #fysiskkontakt #oxytocin #nærhed #parforhold #johngottman #parterapi #psykologi
➡️ Sæt ord på dine behov og ønsker – klart, tydeligt og kærligt. Din partner er nemlig ikke tankelæser, og hvis du vil have dit parforhold til at fungere, er du nødt til at sige, hvad du har brug for. ➡️ Mange par ender i frustration og misforståelser, fordi de forventer, at partneren intuitivt forstår deres behov og ønsker. Men sandheden er: Din partner kan ikke læse dine tanker. Hvis du ikke selv sætter ord på, risikerer du, at dine behov forbliver usynlige – og uopfyldte. "At bede om noget er ikke at være krævende – det er at være ansvarlig." I denne episode om at udtrykke dine behov i parforholdet hører du bl.a. om: ✅ Hvorfor det er så vigtigt at sige dine behov højt, også selvom det føles sårbart ✅ Hvorfor det ikke er egoistisk at udtrykke dine behov, men tværtimod en gave til dit parforhold ✅ Hvorfor kritik sjældent løser noget, og hvordan du erstatter den med et sprog, der inviterer til samarbejde i stedet for forsvar ✅ Konkrete formuleringer, du kan bruge i stedet for kritik – fx "Jeg har brug for…" eller "Det betyder meget for mig, at…" ✅ Hvordan du skaber den rigtige stemning, før du deler noget vigtigt, så din partner er parat til at lytte ➡️ Du har selv ansvaret for, at din partner forstår dig. Når du sætter ord på dine ønsker, drømme og behov, åbner du døren til dybere kontakt og mere kærlighed i hverdagen. Lyt med og lær at kommunikere med din partner, så du bliver forstået. Episoden er bl.a. inspireret af John Gottmans bog The 7-Day Love Prescription , som jeg varmt kan anbefale. 👉 Læs også artiklen: Sæt ord på dine behov ➜ 👉 Lær at udtrykke dine behov med girafsprog (ikke-voldelig kommunikation) ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give den nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #behov #parforhold #kommunikation #girafsprog #ikkevoldeligkommunikation #kritik #johngottman #parterapi #psykologi
Ranking source
Apple Podcasts rankings via the Mato Topic Intelligence Platform.
Observed October 22, 2026. Cached outside the daily freshness window; the positions keep the date they were taken on.
Apple and Apple Podcasts are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.
Pairs with
Bring this source into Mato to read its transferable patterns, then turn them into an original show for your own audience.