ADFÆRDSLEDELSE

Hvad er det egentlig, vi mister, når vi gør hverdagen mere effektiv – og menneskelige møder mere overflødige? I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med filosof og forfatter Thomas Telving om det uautomatiserbare: det, teknologien kan ligne, simulere og understøtte, men aldrig selv kan være. Med afsæt i Thomas’ bog Uautomatiserbar undersøger vi, hvad der sker med vores trivsel, relationer og dømmekraft, når vi automatiserer os væk fra småsnakken, ventetiden, de besværlige møder og den menneskelige opmærksomhed. For i en tid med scan-selv, digitale selvbetjeningsløsninger, AI-assistenter og chatbots som venner bliver det afgørende spørgsmål ikke kun: Hvad kan teknologien gøre for os? Men også: Hvad holder den os væk fra? Som lytter får du blandt andet: Et klart sprog for, hvad Thomas mener med det uautomatiserbare: menneskelig bevidsthed, tid og opmærksomhed – ressourcer, der er begrænsede, betydningsfulde og derfor ikke kan erstattes af en chatbot. Et nyt blik på hverdagens små kontaktpunkter: samtalen i kiosken, øjenkontakten ved kassen, smalltalken ved kaffemaskinen og det korte møde med et andet menneske, som ikke er “produktivt”, men kan skabe tilhørsforhold, mening og glæde. Indsigt i, hvorfor friktion ikke nødvendigvis er en fejl. Ventetid, misforståelser, forskellighed og uforudsigelighed kan være det, der træner vores sociale muskler og gør relationer levende. En introduktion til Thomas’ billede af AI-drevne abefælder: fristende teknologier, der tilbyder nærhed, trøst og selskab uden modstand – men som risikerer at fange os, fordi de gør relationer for lette, for kontrollerbare og for behagelige. Perspektiver på AI-venner og “Relation as a Service”: Hvorfor sociale chatbots kan føles som intime samtalepartnere, hvad de lover os, og hvorfor det kan ændre vores forventninger til venskab, kærlighed og menneskelig kontakt. Et skarpt blik på tre mulige konsekvenser, når vi sætter kunstig intelligens ind, hvor der før var mennesker: erstatning af besværlige relationer, mindre motivation for at opsøge andre mennesker og langsom afkvalificering af vores evne til at være i gensidige relationer. En forståelse af, hvorfor en chatbot aldrig kan erstatte en menneskelig relation: Den har ikke levet, den kan ikke dø, og tiden går ikke for den. Den kan levere respons, men ikke give dig sin begrænsede menneskelige tid og opmærksomhed. Fem konkrete principper til at tænke klogere om teknologi, blandt andet: at livagtighed ikke er bevidsthed, at friktion ikke er relationsfejl, og at hverdagens kontaktpunkter har en menneskelig værdi, som ikke altid kan aflæses i et effektiviseringsregnskab. Episoden er ikke et opgør med teknologi eller en opfordring til at gå tilbage til en analog fortid. Den er en invitation til at bruge AI og automatisering mere vågent. Til at se teknologien som en linse, der nemt får alt til at ligne noget, der kan gøres hurtigere, billigere og mere gnidningsfrit – og til at stille andre spørgsmål, før vi automatiserer. Episoden er til dig, der er nysgerrig på AI, digitalisering, ledelse og menneskelige relationer – og som ikke kun vil automatisere bedre, men også passe på det, der gør livet værd at leve sammen med andre.

Hvad skal bære, når det bliver svært? Når tempoet stiger, når løsningerne ikke er rene, og når der er et menneske, en relation eller en konsekvens på spil, som ikke kan reduceres til en KPI, en procedure eller et godt råd? I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med forsker, præst, direktør og forfatter Torsten Conrad om karakter – med afsæt i hans bog Karakterkompasset: Liv & Ledelse med karakter . Samtalen handler ikke om karakter som pæn opførsel eller et gammeldags moralsk ideal, men om det, der gør ambition, kompetence og ledelse bæredygtig over tid: formål, værdier, dømmekraft, mod og ansvar. Som lytter får du blandt andet: Et skarpt sprog for forskellen mellem kompetence og karakter: Kompetence handler om, hvad du kan. Karakter handler om, hvordan du bruger det, du kan – særligt når det koster noget. Perspektiver på, hvorfor dygtighed og resultater ikke i sig selv er nok, hvis mennesker, relationer og tillid slides ned undervejs. Et indblik i Torstens karakterkompas med fem dimensioner: formål, værdier, dømmekraft, mod og ansvar – og hvordan de kan fungere som en praktisk orientering i komplekse beslutninger. En forståelse af, hvorfor værdier på væggen ikke skaber karakter i sig selv, og hvad der skal til, før værdier bliver noget, vi faktisk prioriterer efter. Inspiration til at træne dømmekraft dér, hvor ingen løsning er uden omkostninger, og hvor hverken målinger, systemer eller politikker kan overtage det menneskelige ansvar. Et blik på mod som noget mere end temperament: evnen til at handle på det, du allerede ved, er vigtigt og rigtigt – også når det er upopulært eller besværligt. Et perspektiv på karakterbaseret ledelse som både en indre og ydre opgave: Hvordan du selv bliver mere bevidst om dine valg og din påvirkning af andre, og hvordan kulturer, strukturer og rammer enten kan understøtte karakter eller slide den op. En samtale om den indre stemme som mere end selvkritisk støj. Vi undersøger den som tankens lydløse dialog og som et muligt rum for indre forankring: stedet, hvor du ikke kun spørger “Hvad forventes af mig?” eller “Hvad virker?”, men “Hvad kan jeg stå inde for?” Torstens centrale pointe er, at karakter ikke er noget, du enten har eller mangler. Personlighed er disposition, ikke skæbne. Historie er vilkår, ikke dom. Karakter formes i de valg, du fortsat træffer – i relationer, i beslutninger og i den måde, du tager ansvar på sammen med andre. Episoden er til dig, der leder andre, arbejder i komplekse organisationer eller bare ønsker at stå mere fast i dit eget liv uden at blive rigid. Det er en samtale om ambition, ja – men også om den karakter, der gør ambitionen bæredygtig: resultater, der kan gentages, beslutninger, du kan stå inde for, og ledelse, der kan bære både pres, mennesker og ansvar over tid. "Kompetence gør os dygtige. Karakter gør os ansvarlige.”

Hvad gør du som leder, når strategien er klar, PowerPointen er skarp – men medarbejderne stadig går ud af mødet med en fornemmelse af at stå på gyngende grund? I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med rådgiver, forsker og forfatter Lotte Lüscher om den stabiliserende samtale : samtaler, der ikke først og fremmest skal informere, beslutte eller fjerne usikkerhed, men som skaber et midlertidigt fælles sted at stå i kompleksiteten. For i perioder med omstrukturering, stigende krav, økonomisk pres eller modsatrettede forventninger er det fristende at svare med flere planer, mere styring og hurtigere beslutninger. Men måske er det ikke flere svar, organisationen mangler. Måske er det samtaler, der hjælper mennesker med at tænke, forstå og handle sammen, før kompleksiteten bliver reduceret til noget, der ikke længere ligner virkeligheden. Som lytter får du blandt andet: Et klart sprog for, hvad en stabiliserende samtale er: En samtaleform, der ikke lover fuld kontrol, men hjælper mennesker med at skabe en sikker-nok handlegrund i noget, der stadig er uafklaret. Indsigt i, hvorfor klassiske møder med information, status og hurtige beslutninger ofte skaber mere uro end retning, når deltagerne mangler fælles forståelse af det, de står i. Perspektiver på Hannah Arendts idé om tænkning som noget, vi gør sammen: at refleksion ikke kun foregår inde i den enkelte, men opstår i mellemrummet mellem mennesker, når vi giver hinanden ord at tænke med. En praktisk introduktion til forskellen mellem downstream og upstream tænkning. Downstream hjælper os med at kategorisere, genkende og handle hurtigt; upstream hjælper os med at dvæle ved det, vi endnu ikke helt forstår, før vi vælger løsningen. Konkrete greb til at skabe upstream-samtaler, hvor I får øje på det, der fylder, men sjældent bliver sagt – og hvor beskrivelser kommer før vurderinger og løsninger. Inspiration fra Patricia Shaw og John Shotter til at arbejde mere responsivt: at åbne og bygge videre på hinandens perspektiver frem for straks at forklare, korrigere eller lukke samtalen med et svar. Tre konkrete bevægelser, der kendetegner stabiliserende samtaler: at sætte tempoet ned, at skabe plads til beskrivelser før evalueringer og at arbejde med relationel opmærksomhed. Et blik på den moderne lederrolle: At lede handler ikke kun om at sætte rammer og retning, men også om at kunne læse stemninger, opdage små forskydninger, holde modsætninger åbne længe nok og hjælpe fællesskabet med at finde en måde at handle på. Episoden er til dig, der leder, faciliterer, udvikler organisationer eller arbejder i en hverdag præget af høj kompleksitet. Du får ikke en opskrift på at fjerne usikkerhed, men et mere realistisk og menneskeligt bud på, hvordan du kan gøre den bærlig – ved at skabe samtaler, der giver både retning, relation og handlekraft. For stabilitet er ikke kun noget, vi kan skrive ind i et organisationsdiagram. Det er noget, vi kan skabe og genskabe i måden, vi taler sammen på.

“Den eneste, jeg ikke magter at møde med åbenhed, er mig selv.” Sådan skriver forfatter Louise Juhl Dalsgaard om sin indre stemme – den livlige dialog hun har på sit indre teater. En dialog, der både kan hæmmende for livet og teksten, men som også er drivende for hendes virke som forfatter og skriften. I denne episode af Få det til at ske inviterer vi dig ind i samtalen mellem “du” og “jeg”, mellem indre dommer og nysgerrig iagttager. Vi undersøger, hvad der sker, når den indre stemme ikke længere kun får lov at være en hård overdommer i hovedet, men bliver til sprog, tekst og litteratur. Som lytter får du blandt andet: Et genkendeligt blik ind i, hvordan en indre stemme kan lyde, når den er skarp, krævende, hånlig – og hvorfor vi ofte taler til os selv, som vi aldrig ville tale til nogen andre. En forståelse af, hvad der sker, når selvkritikken får form som dialog på siden: når “du burde” og “jeg” får hver deres stemme i teksten og kan mødes, undersøges og måske forvandles. Perspektiver på, hvornår skrivning holder op med “bare” at være terapi og bliver til litteratur – og hvordan de mærkelige, skæve, poetiske spørgsmål kan åbne nye rum i både sproget og livet. Et blik på, hvordan vi kan læse romaner som adgang til andre menneskers indre teater – og hvordan litteratur kan give os andre, mere nuancerede indre stemmer at låne, når vores egen er for hård. En udforskning af Elsa Gress’ formulering om “at erfare med et altid uerfarent hjerte” – hvad det betyder at møde verden, andre og sig selv med en åbenhed, der ikke glemmer erfaringerne, men heller ikke lader dem stivne til domme. Episoden er til dig, der kender til den indre røst, der altid kan finde et nyt sted at kritisere – og til dig, der er nysgerrig på, hvordan skrivning, fortællinger og litteratur kan blive en vej til at møde både dig selv og andre med lidt mere mildhed.

Hvad gør egentlig forskellen, når nogen kommunikerer, så vi lytter? I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med Jesper Klit om kommunikation som langt mere end teknik, slides og skarpe budskaber — og om hvorfor god kommunikation begynder i mennesket, før den begynder i ordene. Med afsæt i Jespers bog Kunsten at kommunikere undersøger de, hvordan du bliver en mere effektiv kommunikator uden at blive mere poleret på den forkerte måde. Samtalen går bag om præsentationsteknik og retoriske tricks og viser, hvordan nærvær, relation, mod, krop, sprog, historier og vaner tilsammen skaber gennemslagskraft. Som lytter får du blandt andet: Et nyt blik på kommunikation som noget, der ikke først handler om, hvad du siger, men hvorfra du taler. Indsigt i, hvorfor selvindsigt, nærvær og autenticitet er vigtigere end flere slides, skarpere formuleringer og bedre argumenter. Sprog for de klassiske fælder, der spænder ben for ellers kloge mennesker: begrænsende overbevisninger, mangel på nærvær, ekspertsprog, psykologiske blindheder og for meget teknik uden menneske. Konkrete perspektiver på kommunikationens psykologi — fra spejlingsfejl og Dunning-Kruger til karisma, toksisk karisma, primacy-effekt og venlighed som strategisk styrke. Praktiske greb til at arbejde med kroppen, stemmen, pausen og kropssproget, så du virker mere troværdig og lettere at lytte til. En forståelse af, hvordan sproget former virkeligheden, hvorfor eksperter skal lære at oversætte, og hvornår god kommunikation kræver, at du dropper eufemismerne og taler klart. Inspiration til at bruge historier, energi og performance mere bevidst, så du ikke bare informerer, men faktisk skaber forbindelse, mening og bevægelse. Episoden handler også om, hvordan man udvikler sig over tid som kommunikator. Jesper deler sine perspektiver på feedback, iagttagelse, vaner, kommunikationsdagbog, forbilleder og træning — og hvorfor nogle mennesker bliver markant bedre til at kommunikere, mens andre mest gentager sig selv. Til sidst i episoden får du en konkret Få det til at ske -liste, som du kan bruge med det samme i din egen hverdag. Du får blandt andet idéer til at: tænde for dit nærvær før et møde eller oplæg, bede om én konkret observation på din kommunikation, oversætte dit ekspertsprog til almindeligt menneskesprog, bruge én historie i stedet for tre pointer, og starte en lille kommunikationsdagbog, så du træner din udvikling i praksis. Episoden er til dig, der holder oplæg, leder møder, pitcher idéer, underviser, rådgiver eller bare gerne vil blive tydeligere, varmere og mere virkningsfuld i din måde at kommunikere på. Det er en samtale om gennemslagskraft, ja — men endnu mere om integritet, menneskelighed og evnen til at skabe ægte kontakt i en tid, hvor tempoet stiger, og tilliden falder.

Hvad gør teknologi egentlig ved os – ikke bare ved vores hverdag, men ved vores måde at tænke, leve og forstå os selv på? I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med filosof og forfatter Pia Lauritzen om hendes bog Når livet bliver kunstigt og om kunsten at leve som menneske i en verden gennemsyret af teknologi. Bogen er skrevet som en samtale mellem to stemmer – Fremtiden og Visdommen – og inviterer dig som lytter til at lade din egen indre stemme få selskab, så du ikke overlader tænkningen til algoritmer, notifikationer og hurtige svar. Vi går bag om både kunstig intelligens og hverdagens digitale løsninger og spørger: Hvilket løfte kommer teknologien med – og hvad risikerer vi at glemme, hvis vi bare tager det for gode varer? Som lytter får du blandt andet: Et enkelt sprog for forskellen på tre generationer af teknologi: præmoderne værktøjer, moderne teknologi og digital teknologi – og hvorfor digital teknologi er designet til at overskride vores begrænsede natur, ikke bare støtte den. Indsigt i teknologiens løfte om frihed: at vi kan blive uafhængige af tid, sted, krop og begrænsning – og hvad det gør ved vores vilje til magt, kontrol og effektivitet. En forståelse af, hvorfor problemet ikke er, at vi ikke kan tænke selv, men at vi glemmer det – og hvordan vores måde at leve med teknologi på kan gøre os tankeløse, hvis vi ikke opdager det. Et blik ind i bogens dialogform, hvor Fremtid opsøger Visdom for at få svar på spørgsmål, som hverken venner, undervisere eller AI-assistenter kan give – og undervejs opdager sin egen evne til at tænke. Inspiration til, hvordan dialog – både med andre og i din egen indre samtale – kan blive et sted, hvor du genopøver dømmekraft, eftertanke og modstand mod de alt for lette svar. Perspektiver på, hvordan vi kan leve med digital teknologi uden at forsvinde ind i den: ved at tage ansvar, stille spørgsmål, mærke kroppen og fastholde forbindelsen til tid, natur, andre mennesker og det, der ikke kan effektiviseres. Episoden er til dig, der er nysgerrig på AI, digitalisering og teknologi – men som også mærker, at spørgsmålet ikke kun handler om, hvad maskiner kan, men om hvad der sker med os, når vi glemmer at tænke over den måde, vi lever med dem på.

Forestil dig, at din hverdag udefra ser normal ud: arbejde, børn, mails, aftaler. Indeni er alting forandret, fordi et menneske, du elsker, er ramt af sygdom, psykisk sårbarhed, misbrug, demens eller tab. Pludselig er du ikke “bare” mor, partner, ven eller kollega – du er pårørende. I denne episode af Få det til at ske taler jeg med Rikke Struve, forfatter til bogen Vi er alle pårørende , redaktør og stifter af Future Care. Sammen undersøger vi, hvad det egentlig vil sige, at vi alle er pårørende – ikke som en særlig rolle for de få, men som et grundvilkår i menneskelivet. Vi folder ud, hvordan det påvirker vores menneskesyn, arbejdsliv, fællesskaber og indre kompas, og hvad det kræver at insistere på retten til at være menneske midt i livskriser. Som lytter får du blandt andet: Et nyt blik på pårørende – ikke som en lille specialgruppe, men som noget, der angår os alle på et tidspunkt i livet. Indsigt i, hvad der sker med et menneske, når man bliver reduceret til en funktion, der skal få hverdagen til at hænge sammen, og samtidig forventes at være “professionel” på arbejde og velfungerende derhjemme. Sprog for de tab, der følger med at være pårørende – tab af tid, tryghed, overskud, økonomi, frihed – og hvorfor pauser, sorg og “vintertid” ikke er luksus, men nødvendighed. En introduktion til bogens 12 livstemaer og 12 indre menneskerettigheder: som retten til at leve et godt liv, til at høre til i et fællesskab, til at være uperfekt og blive tilgivet, til at sige nej og tale din egen sandhed. Konkrete billeder på, hvordan små livliner og hverdagsvalg kan skabe mening midt i kaos – både for den pårørende og for dem omkring. Episoden er til dig, der selv er pårørende – åbenlyst eller i med sorg blandt levende – og til dig, der arbejder med mennesker, ledelse eller velfærd. Hvis vi tager menneskesynet alvorligt, ændrer det ikke bare vores politikker og procedurer, men måden vi møder hinanden på i hverdagen.

Hvem får lov til at tale med, når du står foran noget vigtigt – en svær samtale, en beslutning, et nyt projekt? Er det modige, gode stemmer, der hjælper dig frem, eller dem der siger: “Lad være, hvem tror du, du er?” I denne episode af Få det til at ske undersøger vi venskab – både som relationen mellem mennesker af kød og blod og som de stemmer, vi giver adgang til vores indre rum. Sammen med idéhistoriker, underviser og forfatter Jonas Holst Sørensen folder vi venskabets idéhistorie og fænomenologi ud: fra den første modtagelse og resonans i mødet med et andet menneske til den indre dialog, der former, hvem du er ved at blive. Som lytter får du blandt andet: Et nuanceret blik på, hvad der egentlig sker i det øjeblik, hvor et venskab begynder – den særlige modtagelse, åbenhed og resonans, som gør, at to mennesker mærker: “Her er noget, vi kan bygge videre på.” Sprog for, hvorfor venskaber går i stykker, når modtagelsen forsvinder – når vi ikke længere bliver lyttet til, set eller fulgt med – og hvad der skal til for, at en relation kan vare ved uden at opsluge den anden. En forståelse af venskab som ledsagelse: forskellen på at kende nogen og faktisk følges ad gennem livet, og hvorfor dialog er venskabets vigtigste medium. Inspiration til at se på dine “usynlige venner”: de indre stemmer, lærere, forbilleder og citater, der taler med i dig, når du skal finde mod, retning og handlekraft. Et enkelt indblik i Hannah Arendts idé om tænkning som en lydløs 2‑i‑1-dialog, og hvordan du kan arbejde med at blive en bedre ven med dig selv i din egen indre samtale. Perspektiver fra Platon og Aristoteles på venskab som vej til selverkendelse – og på den gode ven som “et andet selv”, der hjælper dig med at se, hvem du er ved at blive. Episoden er til dig, der er nysgerrig på det gode liv, på relationer og på din egen indre stemme – og som gerne vil tage både dine synlige og usynlige venner lidt mere alvorligt, når du skal få noget til at ske med nogen, der ikke sker af sig selv. Vi runder af med Jonas’ yndlingscitat fra Aristoteles om, at “venskab er det allermest nødvendige i livet” – og en invitation til, at du spørger dig selv: Hvem er jeg ved at blive, med de venner og de stemmer, jeg har omkring og inde i mig?

Hvordan går du fra gode intentioner og nye koncepter til reel adfærdsændring i hverdagen – uden at drukne i drift, reformer og implementeringstræthed? I denne episode af Få det til at ske får du et praktisk “kørekort” til implementeringsledelse sammen med Just Bendix Justesen, forfatter til bogen Ledelse af implementering . Just deler sit implementeringsrammeværktøj med fire faser – fra kultur- og barriereanalyse til fastholdelse – og viser, hvordan du som leder kan arbejde systematisk med kultur, hverdag og ledelse, så op til 85% af den ønskede adfærd faktisk ændrer sig i praksis og ikke kun på papir. Du bliver klogere på: Hvorfor implementering ikke er et bilag til driften, men en kerneopgave i ledelse – og hvad der går galt, når vi overlader det til tilfældigheder eller enkeltstående projekter. De største klassiske fejl i implementering, særligt i den offentlige sektor – fx “driftssyge”, projekttræthed og idéen om, at man kan uddanne sig til forandring uden at ændre hverdagens rutiner. Hvordan du analyserer kultur og barrierer på en måde, der faktisk hjælper dig med at realisere effekter for borgere og medarbejdere – i stedet for bare at lave endnu en rapport. Hvordan du organiserer implementering, så den ikke bliver et projekt ved siden af driften, men en integreret del af ledelsesopgaven – med klare roller, mandat og opfølgning. Hvordan du bruger hverdagsimplementering, adfærdsdesign og mikroforsøg til at ændre adfærd først og holdninger bagefter – med små prøvehandlinger, der gør ny adfærd nemmere i morgen end den var i går. Hvad der skal til for at fastholde gevinsterne, så implementeringen ikke dør, når kampagnen slutter, men sætter sig som nye rutiner, roller og resultater i organisationen. Vi taler også om, hvad der er på spil for velfærden, når vi ikke lykkes med implementering, og hvordan ledere kan måle effekter realistisk midt i en travl drift. Til sidst får du en skarp “Få det til at ske-liste”, hvor Just koger det hele ned til konkrete næste skridt Episoden er til dig, der arbejder med ledelse, udvikling eller implementering i kommuner, regioner, staten eller andre komplekse organisationer – og som gerne vil behandle implementering lige så professionelt som økonomi og faglighed.

Vi går alle rundt med en usynlig medspiller, og nogle gange modspiller, hele dagen: den indre stemme. Men hvad sker der, når vi hjælper børn og unge med at få øje på, hvad de siger til sig selv, når tingene bliver svære? I denne episode taler jeg med Helle, medudvikler af STEMME-spillet – et dialogspil, der gør den indre stemme konkret, spilbar og samtalebar i klasser og på hold. Sammen undersøger vi, hvordan spillet giver elever og lærere et fælles sprog for tanker, følelser og reaktioner uden at det bliver privat eller terapeutisk. Du får indsigt i, hvordan man kan arbejde med forskellige “indre stemmer” som kritikeren, motivatoren og beskytteren, og hvordan elever lærer at vælge en mere hjælpsom stemme, når de møder modstand, usikkerhed eller frygt for at fejle. Lyt med, hvis du er lærer, pædagog eller leder og gerne vil have inspiration til at styrke børns mod, læring og deltagelse i fællesskabet gennem noget så simpelt (og kraftfuldt) som at tale ordentligt med sig selv.

Er du træt af at høre, at “Gen Z vil have mening og fleksibilitet” og at “boomere helst vil have status og stabilitet”? I denne episode tager vi et kritisk blik på hele idéen om generationsledelse og undersøger, hvorfor det sjældent hjælper dig med at få noget til at ske med andre. Du får indblik i, hvorfor generationsfortællinger frister os som ledere men ofte fører til misforståelser, kassetænkning og tabt handlekraft hvordan du kan skifte fra at lede efter generationer til at lede ud fra livssituationer, præferencer og fællestræk hvilke tre hverdagsprincipper du kan bruge allerede i morgen for at møde mennesker med mere nysgerrighed, retfærdighed og mening Sammen undersøger vi, hvad der sker med samarbejde, motivation og tillid, når vi dropper generationstænkningen og i stedet leder mennesker som mennesker. Spørg dig selv: Hvilke generationer arbejder du egentlig sammen med ifølge myterne? Og hvad hvis de myter faktisk står i vejen for, at du får noget til at ske?

Når verden bryder sammen og noget nyt tager form. I denne episode møder vi forfatter Tine Gudrun Petersen, der skriver fra krisens kant: om tab, transformation og det øjeblik, hvor historien åbner for forandring. Vi taler om: Hvordan litteraturen kan vise, at forandring ofte opstår, når alt synes tabt. Hvorfor historiske fortællinger spejler vores egen tid og vores behov for at handle. Hvordan tab og brud kan blive råstof for nye begyndelser, både i fiktionen og i livet. Hvad vi kan lære af karakterer, der vælger det nødvendige frem for det nemme. En samtale om litteraturens kraft til at gøre krisen meningsfuld – og om at se muligheder, der først bliver synlige, når noget brister. Få det til at ske – en podcast om forandringens øjeblikke og de historier, der får os til at handle.

Stabilitet bliver ofte fremstillet som forandringens modsætning men hvad nu, hvis den faktisk er dens tvilling?​ I denne episode af Få det til at ske er gæsten i studiet James Høpner, ledelsesforfatter og efteruddannelseschef, aktuel med bogen Stabiliserende ledelse – om ledelse af forandring og stabilitet i organisationer .​ I episoden taler vi om: Hvorfor klassisk forandringsretorik og “mere, større, hurtigere”-logikken har slidt både begrebet forandringsledelse og mange organisationer tynde.​ Hvad stabiliserende ledelse er: et dobbeltsyn, hvor lederen både kan få ro på forandringer og forstyrre roen, når den bliver livstruende.​ De tre grundsituationer i bogen: når verden virker stabil og vi vil forandre, når verden er i bevægelse og vi vil følge med, og når radikale forandringer rammer, og vi skal stabilisere.​ Dirigenten, linedanseren og klovnen som tre billeder på ledelsespraksis og hvorfor vi ofte bliver for meget af den ene og for lidt af de andre.​ Som lytter får du 3–4 konkrete mikrohandlinger, du kan tage direkte med ind i din egen hverdag som leder: Navngiv det, der skal bevares, før du sætter gang i endnu en forandring. Design én stabiliserende samtale i dit team, hvor fokus er på “hvad vi står i”, frem for “hvad vi skal nå”. Eksperimentér bevidst med dine egne lederroller: hvornår er du dirigent, hvornår linedanser og hvornår tør du være klovn?​ Episoden er til dig, der kan mærke, at forandring ikke længere er problemet men, at det er evnen til at stabilisere midt i al bevægelsen, der bliver afgørende for både mennesker, resultater og bæredygtig ledelse.

Hvordan finder man sin indre stemme, hvis man er vokset op med alkohol- eller stofmisbrug tæt inde på livet og har lært fra barnsben at være på vagt? I denne episode af Få det til at ske med den indre stemme møder du Jeppe Berg Sandvej fra TUBA, der hvert år hjælper tusindvis af unge, som er vokset op i familier med misbrug. Jeppe beskriver, hvordan mange af de unge bærer på dybe traumer, som en form for følelsesmæssig tinnitus, der overdøver alt og gør det næsten umuligt at høre sig selv. Sammen undersøger vi, hvad der sker med den indre stemme, når man lever med konsekvenserne af toksisk stress, skam og lavt selvværd og hvordan selvomsorg og selvstøtte langsomt kan vokse frem, når støjen begynder at lægge sig. Du får indblik i: – Hvordan traumer og misbrug påvirker den indre dialog. – Hvorfor mange unge kæmper mod ”indre kræfter”, der føles aggressive. – Hvad der skal til for at genvinde forbindelsen til sig selv. – Hvordan den indre stemme kan blive en ressource i stedet for en dommer. En samtale om mod, medfølelse og det langsomme arbejde med at lære at lytte igen både som ung, pårørende eller professionel, der arbejder med mennesker i mistrivsel.

Vi er alle anderledes - neurodiversitet som motor for forandring Hvad sker der, hvis “det normale” viser sig at være den største illusion af alle? I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med antropolog, forsker og forfatter Christian Groes om, hvordan vi kan skabe rammer, hvor forskellige hjerner faktisk får lov til at lykkes. Samtalen bevæger sig fra diagnosernes stigning og “normalteatrets” masker til de nye fællesskaber, hvor neurodiversitet ses som en styrke, ikke et problem. Du får indsigt i, hvorfor skoler og arbejdspladser må tænkes mere organisk – som levende økosystemer – hvis ægte forandring skal finde sted. Lyt med, hvis du vil blive klogere på: hvordan “normalitet” opstod og hvorfor den måske står i vejen for trivsel, hvordan neurodiversitet kan skabe overskud i både relationer, læring og ledelse, og hvilke små mikrohandlinger, du som leder, forælder eller kollega kan tage for at gøre plads til flere måder at være menneske på. En samtale om at rewilde vores hjerner og om, hvordan forandring først sker, når vi tør indrette verden efter menneskers forskellighed.

Kan design ændre vores adfærd på de fynske landevej og gøre det nemt og trygt at køre spontant sammen med fremmede? I denne temaepisode 2 dykker vi ned i de første resultater fra Destination Fyns eksperiment Tag mig med-bænke : særligt designede mødesteder, der skal gøre blafferi legitimt, sikkert og socialt igen. Har du ikke lyttet til episode 1, så kan du med fordel gøre det. Testen er slut, og fakta taler sit tydelige sprog: Gennemsnitlig ventetid: 8 minutter. Mange møder mellem fremmede er sket. Og en lille, men markant forskydning i vores måde at forstå tillid og fællesskab på. Det får du med fra episoden: Indblik i data og nye adfærdsmønstre: Hvor tit blev folk samlet op, og hvor hurtigt? Hvad bænkenes design, tydelighed og placering betød for tryghed og motivation for både blaffere og bilister. Historier fra virkeligheden: Når en samtale i bilen blev vigtigere end selve liftet. De små design- og adfærdsgreb, der skabte tryghed, ejerskab og lokalt fællesskab. Perspektiver på, hvordan “Tag mig med” -konceptet kan skaleres og hvordan enhver kommune kan skabe sin egen kultur for samkørsel og tillid. Lyt med og bliv inspireret til, hvordan du, som borger, designer eller leder, kan skabe tryghed, nysgerrighed og fællesskab gennem simple handlinger. For måske handler bæredygtig transport slet ikke kun om biler og ruter, men om mennesker, der tør række tomlen ud igen.

I denne episode møder du Nina Grøn Fabech, en 20-årig ung kvinde, der viser helt konkret, hvordan en indre kritiker kan forvandles til en indre hjælper midt i eksamenspres, sygdom i familien og følelsen af kaos. Gennem samtalen får du som lytter et levende indblik i, hvordan små ændringer i den måde, du taler til dig selv på, kan regulere uro i kroppen, skabe mere ro i hovedet og hjælpe dig til at handle mere i tråd med dine værdier, når det virkelig gælder. Episoden er bygget op i tre akter: Først kaos og den hårde, selvkritiske stemme hvor Nina beskriver hverdagen op til eksamen, hvad stemmen sagde (“du kan ikke”, “det hele er kaos”) og hvordan det påvirkede hendes energi, mod og selvværd. Dernæst følger vendepunktet, hvor hun vælger stikordet “Bare én opgave ad gangen” og bruger det aktivt på eksamensmorgenen og inde i lokalet til at falde ned, holde fokus og tage situationen bid for bid. Til sidst zoomer I sammen ind på hverdagen i dag, hvor hendes indre stemme i langt højere grad fungerer som en usynlig ven og hvordan hun bruger stikord og indre dialog både i skolen og privatliv. Som lytter får du: Et genkendeligt eksempel på, hvordan indre selvkritik føles i praksis, og hvordan den kan ændres uden at man skal “tænke positivt”. En helt konkret metode til at bruge stikord (som “én opgave ad gangen”) til at dæmpe panik og skabe retning i pressede situationer. Tre råd fra Nina til unge (og voksne) lyttere, der gerne vil gøre deres egen indre stemme til en usynlig ven, der støtter i stedet for at spænde ben - især når livet er svært, og presset er størst.

I denne episode undersøger psykolog Kristine Wagner og forfatter Henrik Dresbøll, hvorfor evnen til at stå i ubehag er en af livets mest afgørende færdigheder og hvordan din indre stemme kan hjælpe dig til ikke bare at rumme ubehaget, men bruge det konstruktivt. I Henriks nyeste bog - Den indre stemme - en usynlig ven til at opnå synlige resultat - lyder det: “Livet er fyldt med ubehag, modstridende tanker og følelser, og det er ikke meningen, at vi skal ”optimere” vores indre stemme til perfektion. Tværtimod handler det om at lære at stå i ubehaget og acceptere, at både positive og negative tanker er en del af livet.” Lytterudbytte: Du lærer, hvorfor ubehag er et naturligt signal og ikke noget farligt samt hvad du mister, hvis du hele tiden flygter fra det. Du får konkrete mentale greb som mentalisering, visualisering og distancering, der hjælper dig til at stå stærkere, når presset melder sig. Du opdager, hvordan kortvarigt ubehag kan vendes til langsigtet styrke, mening og læring både i relationer, trivsel, præstation og personlig udvikling. Du får inspiration til, hvordan accept af ubehag åbner for psykologisk fleksibilitet og mod til at handle på dine værdier, selv når det er svært. Episoden er relevant for alle, der oplever pres, modstand eller tvivl og ønsker at udvikle en mere robust og meningsfuld indre dialog til at navigere i livets udfordringer. Lyt med og få redskaber til at møde ubehaget nysgerrigt og bruge det som en vejviser mod det liv, du vil leve.

Dagens episode af “Få det til at ske med den indre stemme” går tæt på den stemme, vi alle kender: Den indre kritiker. Sammen undersøger psykolog Kristine Wagner og forfatter Henrik Dresbøll, hvorfor kritikeren ikke skal bekæmpes men forstås og inkluderes som én af flere aktører på dit indre teater. Du får: Du får nye greb til at møde din indre kritiker med nysgerrighed og accept og blive mindre styret af selvkritik. Du lærer at lytte, navngive og arbejde med dine indre stemmer, så du kan regulere dem og bruge dem konstruktivt i stedet for at falde i negative tankeloops. Du møder LYT-metoden, konkrete øvelser og eksempler på, hvordan accept fremmer klar tænkning, mere mod og bedre beslutninger i hverdagen. Du får indblik i, hvordan forandring kan starte med at give plads til ubehag, i stedet for at bekæmpe det. Episoden er relevant for dig, der oplever kritik, tvivl eller pres – og ønsker at udvikle en mere fleksibel og støttende indre dialog, både i arbejdslivet og privat. Lyt med og få modet til at gøre den indre kritiker til en medspiller og ikke en modstander.

Glæd dig til en nysgerrig samtale mellem psykolog Kristine Wagner og forfatter Henrik Dresbøll om, hvorfor din indre stemme er meget mere end én kritiker: Det er et indre teater af stemmer, der kan hjælpe dig – både i livet og på arbejdet. Vi trykprøver bogens centrale idéer, deler indsigter fra klinisk praksis og undersøger, hvordan du gennem små greb og personlige stikord kan bruge din indre stemme som en usynlig ven – især når livet gør ondt, eller forandring kræver mod. Du får både nye perspektiver, konkrete eksempler og inspiration til at komme i gang med din egen indre stemme-praksis.