Podcast charts
Published by Mille Marie Christensen
Positiv podcast om skilsmisse. Tager fat i alt det svære ved skilsmisser og kommer med bud på konstruktive løsninger.
On the charts
Every published chart this podcast appears in, in the snapshot behind this page. Each one links to the chart it came off.
From the feed
The latest episodes published to this podcast’s own RSS feed. Titles and descriptions are the publisher’s.
Mikkel Braginsky var gift, havde en datter, en hund, to biler og et hus ved smukke Esrum Sø. Men noget manglede. Hør hvordan Mikkels skilsmisse førte til en markant drejning i livet.
Vi skal igennem en følelsesmæssig skilsmisse, hvor vi bearbejder bruddet helt i dybden, hvis vi vil bedst muligt videre efter en skilsmisse. Det kan spare os for årevis af frustrationer, give et bedre forældresamarbejde og en sundere kærlighedsrelation til fremtidige partnere. Hør par- og skilsmisseterapeut Lykke Rix fortælle, hvorfor en følelsesmæssig skilsmisse er vigtig.
Det svarer psykolog Tina Faurholt på i denne episode af Skilsmisseliv. Hun har tre trin til, hvad man kan gøre, hvis man står med et barn, der ikke vil over til den anden forælder. Hør mere i podcasten.
Hvor går man hen, når man er blevet skilt fra kernefamilien, og efterfølgende er gået ind i en sammenbragt familie, der heller ikke lykkedes? Det giver Mette Sommerlund et bud på i denne episode af Skilsmisseliv. Hun er familie- og skilsmisserådgiver og har prøvet brud i både kernefamilien og den sammenbragte familie.
Det forsøger filminstruktør Nicoline Skotte at finde svaret på i sin nye film En fantastisk familie, hvor hun for første gang i 26 år samler sin mor og far i samme rum. Hvorfor det er så vigtigt for Nicoline at finde ud af, hvad der egentlig skete, da hun var ti år og hendes forældre blev skilt, kan du høre hende fortælle i denne episode af Skilsmisseliv.
"Konflikter er i sig selv ikke unaturlige eller farlige. Vi møder dem allesammen. Det handler om, hvordan vi møder dem." Sådan siger Susie Malene Krogh, der er konfliktmægler og gæst i denne episode af Skilsmisseliv. Lyt med og bliv klogere på konfliktmægling og den gode kommunikation med din tidligere partner.
Kronisk dårlig samvittighed og en følelse af konstant at skulle kæmpe for at fordele sol og vind lige imellem sine forældre. Sådan har mange skilsmissebørn det. Også som voksne. Men hvordan slipper man af med sit indre skilsmissebarn og får sagt fra overfor sine forældre? Det giver psykolog Morten Prahl sit bud på i denne episode af Skilsmisseliv.
Hvad gør man, hvis ens forældre ødelægger familiesammenkomster, fordi de ikke kan være i rum sammen og det går ud over ens egne børn? Og hvad kan man bære med sig som voksent skilsmissebarn? Denne episode handler om de udfordringer, det kan give, når man som voksent skilsmissebarn selv får børn. Gæst er familieterapeut Linda Bundgaard.
"Jeg ville gerne sætte ansigt på, hvem min søn skulle bruge rigtig meget tid sammen med. Så jeg var den irriterende eks." Sådan siger Anja Lund, der i mange år pressede på for at møde sin søns bonusmor Emilie Rothoff, der til gengæld ikke kunne se, hvorfor hun skulle mødes med sin kærestes eks. I denne episode fortæller de, hvordan afstanden mellem dem langsomt blev kortere og forståelsen langt større.
Gau og Christina er bonusmor og ekskone. De har en tæt dialog og et godt samarbejde om børnene. Men sådan har det ikke altid været. "I starten havde jeg en følelse af, at Gau tog min rolle. Nu var hun mig, når hun var hjemme ved mine børns far. Jeg synes, at det var svært at dele rollen som mor, så I starten var jeg ikke så samarbejdsvillig og synes altid, at ting var et problem," siger Christina. Men en episode på sønnens første skoledag ændrede Christinas indstilling og relationen mellen Gau og Christina . Lyt med her.
Hvorfor ender nogle skilsmisser med så store konflikter, at parterne må mødes i retten? Og kan vi gøre noget for at reducere eller forebygge større konflikter i forbindelse med skilsmisse eller brud? Det svarer advokat Mie Sønder Koch på i denne episode. Hun har over 20 års erfaring som rådgiver i familiesager og straffesager over hele landet.
Hvordan tilgiver man utroskab? Skal man det? Og hvordan får man et godt forældresamarbejde, når utroskab har været en del af skilsmissen eller bruddet? Det svarer Jan Kaa Kristensen, psykolog og forfatter til bogen "Bliv skilt uden at gå i stykker", på i denne episode.
Hvad er fordelene ved at bo hver for sig i stedet for at skabe en sammenbragt familie under samme tag? Hvordan styrker man bedst sit parforhold, hvis man ikke bor sammen? Og kan man gå fra at bo sammen til at få et velfungerende COLA-forhold? Det svarer Anne Hartung, terapeut med speciale i sammenbragte familier og parforhold, på i denne episode.
Mød Michael og Sofie der er kærester, men ikke bor sammen. I denne episode fortæller de om, hvorfor de har valgt at have et COLA-forhold, hvordan de har fået skabt en relation mellem deres fire sammenbragte børn, og hvad der er svært, når man ikke har en dagligdag sammen.
Og er man en sammenbragt familie, hvis man ikke bor under samme tag? Denne episode handler om COLA-forhold. Både med og uden delebørn. Gæst er parterapeut og sexolog Cirkeline Volder. Hun rådgiver blandt andet par der bor hver for sig eller overvejer det.
"Skilsmisse er fyldt med skam, som ingen taler om." Sådan skrev en lytter, da jeg spurgte, om nogen havde følt skam i forbindelse med skilsmisse. Men vi taler om skam i denne episode, hvor min gæst er Krista Korsholm, psykolog med speciale i skam. Vi taler om, hvorfor vi føler skam, når det er så almindeligt at blive skilt og hvordan vi håndterer skammen.
"Sorgen efter skilsmisse er en sorg, der aldrig får fred." Sådan siger sognepræst Kristine Stricker Hestbech, der selv blev ramt af en voldsom sorg efter sin skilsmisse. Hun oplevede, at der ingen steder var at gå hen med den sorg og etablerede derfor sorggrupper for skilte. I denne episode taler vi, om de former for sorg der kan følge med en skilsmisse.
Hvordan forklarer man børn - i et sprog som de kan forstå - hvorfor far og mor ikke kan være kærester og bo sammen mere, når de nu ikke er uvenner? Sådan spørger en lytter af Skilsmisseliv der har svært ved at finde et godt svar, når hendes børn stiller det spørgsmål. Lyt med i denne episode, hvor Jan Kaa Kristensen, psykolog og forfatter til "Bliv skilt uden at gå i stykker", kommer med bud på svar i børnehøjde.
"Jeg vil gerne høre mere om processen op til beslutningen, om skilsmisse blev taget. Hvornår er man sikker på, at skilsmisse er det rigtige valg? Går man typisk med overvejelserne længe? Fortryder man nogle gange, eller er man bare afklaret?" Sådan spørger en lytter af Skilsmisseliv. Det svarer Steen Kruse, par- og familieterapeut i Center for Familieudvikling, på i denne episode af Skilsmisseliv.
Teresa Dalboe´s forældre havde en svær skilsmisse med en dårlig kommunikation. Det betød blandt andet, at Teresa kun så sin far sporadisk og i perioder slet ikke. Hvordan det har påvirket hendes barndom og voksenliv, kan du høre mere om i denne episode af Skilsmisseliv.
Ranking source
Apple Podcasts rankings via the Mato Topic Intelligence Platform.
Observed September 20, 2026.
Apple and Apple Podcasts are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.
Pairs with
Bring this source into Mato to read its transferable patterns, then turn them into an original show for your own audience.