Podcast charts
Published by Bare Barça
Bare Barça er stedet, hvor vi dykker ned i alt, der vedrører FC Barcelona. Fra nyheder, kampanalyse til klubpolitik og transferrygter - vi har det hele. Så hvis du er en dedikeret Culé eller bare en fodboldfan, der ønsker at holde dig opdateret, så er du kommet til det rette sted. Dine værter er Ryan Svale Andersen & Ali Aminali
On the charts
Every published chart this podcast appears in, in the snapshot behind this page. Each one links to the chart it came off.
From the feed
The latest episodes published to this podcast’s own RSS feed. Titles and descriptions are the publisher’s.
Der var lagt op til en stor aften i Barcelona søndag aften. FC Barcelona havde muligheden for at sætte rekord for den bedste sæsonstart nogensinde i La Liga, mens Hansi Flick samtidig kunne blive den hurtigste træner til at nå 100 sejre i spidsen for klubben. Og som prikken over i'et kunne Barça med en sejr bringe sig hele ni point foran ærkerivalerne fra Real Madrid i toppen af ligaen. Men sådan gik det desværre ikke. Real Madrid viste sig at være for stærke og kunne rejse fra Camp Nou med en 2-1-sejr. I dette afsnit af Bare Barça analyserer vi El Clásico og ser nærmere på, hvor det gik galt for Hansi Flicks mandskab. Vi diskuterer de afgørende situationer, Barcelonas præstation og ikke mindst, hvad nederlaget betyder for holdet, der nu har tabt to kampe i træk. Er der grund til bekymring, eller skal vi slå koldt vand i blodet? Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Tore Refslund Hamming & Ali Aminali
El Clásico står for døren, og i denne optakt zoomer vi ind på fodboldens største klubopgør, når FC Barcelona og Real Madrid tørner sammen. Vi skal blandt andet tale om José Mourinhos indflydelse på Real Madrid, Vinícius Juniors fravær og mulighederne for at udfordre Barcelonas forsvar. Vi dykker også ned i rivaliseringen mellem de to klubber og de individuelle dueller, der kan blive afgørende for kampens udfald. Undervejs får vi perspektiver fra den anden side af rivaliseringen, når vi afspiller lydklip fra Paulo Augusto Chichon, vært på Lyden af La Liga og Real Madrid-sympatisør. Til sidst kommer vi selvfølgelig med vores egne bud på, hvordan El Clásico ender. Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Adham Hadrous Luiz Da Silva Rasmussen & Paulo Augusto Chichon God fornøjelse, og tak, fordi du lytter med! Visca Barça! 🔴🔵
Så gik den ikke længere for FC Barcelona. Efter 11 kampe med lutter sejre led catalanerne sæsonens første nederlag, da de for første gang for alvor blev testet og tabte 4-2 til PSG i Champions League. I dette afsnit af Bare Barça dissekerer vi kampen og analyserer, hvad der gik galt i byernes by. Vi dykker ned i Hansi Flicks taktiske valg, de afgørende situationer og de individuelle præstationer. Men der var også positive takter trods nederlaget. Så hvor står Barcelona efter sæsonens første nederlag, og er der grund til bekymring? Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Tore Refslund Hamming og Adham Houdrous
I denne episode af Bare Barça varmer vi op til tirsdagens topopgør mellem FC Barcelona og Paris Saint-Germain i Champions League. Vi har sportsjournalist på B.T. og PSG-fan Frederik Gernigon med i studiet, som gør os klogere på pariserne og deres muligheder mod de catalanske gæster. Vi diskuterer forholdet mellem de to klubber, ser nærmere på holdenes form og spillestil og dykker ned i det forventede kampbillede, de afgørende dueller og de mulige startopstillinger. Hvem bliver kampens nøglespillere, og hvad skal Barcelona lykkes med for at få et resultat med hjem fra Paris? Og så skal Frederik selvfølgelig svare på livets store spørgsmål: Hvordan slår man PSG? Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Luiz Da Silva Rasmussen & Frederik Gernigon, sportsjournalist på B.T. og PSG-fan Visca Barça! 🔴🔵
I denne episode af Bare Barça varmer vi op til opgøret mellem FC Barcelona og Real Betis. Vi har den danske Betis-fan Paw Værnhøj med i studiet, som gør os klogere på Sevilla-mandskabet og deres muligheder mod de catalanske gæster. Vi diskuterer kampens betydning for begge hold, ser nærmere på holdenes form og spillestil og dykker ned i de afgørende dueller, det forventede kampbillede og de mulige startopstillinger. Kan Betis udfordre Barcelona, eller fortsætter Barça sejrsstimen? Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Adham Hadrous & Betis-fan Paw Værnhøj Visca Barça! 🔴🔵 OBS: Bare Barça har fået sin egen kanal på Pelea. Det er en gratis app, hvor I kan give jeres eget bud på kampene, ligesom panelet har gjort i dette afsnit. Lørdag mod Betis kan I gætte det præcise resultat og hvem der scorer først. Og fra PSG-kampen på tirsdag kører vi en sæsonliga på alle Barças kampe i LaLiga og Champions League, hvor vi gør status ved jul. Kan I slå panelet? Hent Pelea, find Bare Barça, og så er linket også på vores Facebook eller lige her: https://pelea.app/c/barebarca
Barcelona er tilbage fra landskampspausen og sejrsstimen fortsætter! I denne episode af Bare Barça starter vi med at vende de seneste nyheder fra Barça-land. Derefter dykker vi ned i 3-0-sejren over Getafe, tager temperaturen på holdets imponerende sæsonstart og ser frem mod næste udfordring i Champions League, hvor Galatasaray venter i Istanbul. Vi diskuterer kampens vigtigste præstationer, de individuelle profiler og Barcelonas styrker og svagheder. Kan holdet holde momentum, og hvad skal der til for at hente tre vigtige point i den tyrkiske heksekedel? Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Luiz Da Silva Rasmussen og Tore Refslund Hamming Visca Barça! 🔴🔵
Oktober bliver en afgørende måned for FC Barcelona, og i denne episode af Bare Barça gør vi status på sæsonstarten og ser frem mod de kommende udfordringer. Vi tager temperaturen på Barcelonas otte sejre ud af otte mulige og diskuterer, hvad der har fungeret så godt under Hansi Flick. Men er vi blevet testet nok, eller har Barça nydt godt af en overkommelig modstand? Vi ser også nærmere på de største positive overraskelser, skuffelserne og de områder, hvor holdet stadig skal forbedre sig. Vi vender også landskampspausen og diskuterer, hvad Flick kan bruge de tre uger til, inden et intenst program venter. Fem kampe på bare 15 dage – med Getafe, Galatasaray, Betis, PSG og Real Madrid på menuen. Hvor hårdt bliver Barcelona testet, og hvad kan vi forvente af holdet i en måned, der kan fortælle os meget om sæsonens potentiale? Derudover prøver vi et nyt format, hvor vi hver især har en Barça-nyhed med, som de andre ikke kender på forhånd. Hvilke historier har vi valgt, og hvad giver de anledning til af diskussioner? Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Luiz Da Silva Rasmussen & Adham Hadrous Tak, fordi I lytter med! Visca Barça! 🔴🔵
FC Barcelona fortsætter den perfekte start på sæsonen, og i denne episode af Bare Barça gør vi status efter endnu en uge med sejre. Vi ser tilbage på 7-2-sejren over Racing Santander, hvor João Cancelo scorede to gange, Raphinha leverede et hattrick, og Lamine Yamal både brændte straffespark og kom på måltavlen. Derefter vender vi 3-1-sejren over Sevilla, hvor Raphinha igen stjal overskrifterne med endnu et hattrick. Vi taler blandt andet om Dominik Livakovićs debut, Andreas Christensens skade, Gordons situation og Flicks startopstilling. Vi tager også en tur omkring den store nyhed om, at Champions League-finalen i 2029 skal spilles på det nye Camp Nou. Til sidst gør vi status på Barcelonas sæsonstart: Otte sejre ud af otte mulige, 36 mål og 21 point i La Liga. Men er Barça blevet testet nok? Og hvad kan vi egentlig konkludere om holdet, inden oktober byder på Betis, PSG og Real Madrid? Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Ali Aminali & Adham Hadrous Tak fordi du lytter med! Visca Barça! 🔴🔵
I denne uges udgave af Bare Barça tager vi den helt store Ballon d’Or-diskussion med Barcelona-briller på. De 30 nominerede er fundet, men er Pedri og Raphinha blevet snydt for en plads på listen? Kan Lamine Yamal gå hele vejen og vinde prisen? Og hvad betyder Ballon d’Or egentlig for os som Barça-fans? Er det stadig en prestigefyldt og retfærdig pris – eller har den efterhånden mistet noget af sin værdi? Vi analyserer også Barcelonas seneste kampe. Først den imponerende 5-1-sejr over Feyenoord i Champions League, hvor Raphinha, Karim Adeyemi, Lamine Yamal og Gabriel Jesus kom på tavlen. Derefter tager vi den mere dramatiske 4-2-sejr over Levante i La Liga under behandling, hvor Barça havde fuld kontrol, men alligevel formåede at gøre kampen unødigt spændende. Vi vender både de positive og negative ting fra de to kampe og tager blandt andre fat i Xavi Espart, Lamine Yamal, Karim Adeyemi og Gabriel Jesus. Til sidst retter vi blikket fremad og varmer op til de to kommende La Liga-opgør mod Racing Santander og Sevilla. Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Luiz Da Silva Rasmussen & Tore Refslund Hamming Tak, fordi du lytter med. Visca Barça! 🔴🔵
Transfervinduet er lukket, og nu ved vi, hvordan Barças trup ser ud resten af sæsonen. I denne uges udgave gør vi derfor status på sommerens transfervindue og kigger nærmere på, om Barça har sammensat den rigtige trup til sæsonen. Vi vender også Barcelonas suveræne sæsonstart, der søndag fortsatte med en knusende 5-0-sejr over Valencia på Mestalla. Lamine Yamal var igen på tavlen, Fermín López fortsatte sin stærke start, Raphinha scorede for tredje kamp i træk, og Rodri fik sin første start for Barça. Til sidst retter vi blikket mod Champions League, hvor Feyenoord venter på Camp Nou. Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Ali Aminali og Tore Refslund Hamming
Der er masser at tale om i denne uges udgave af Bare Barça. Barcelona har hentet Gabriel Jesus fra Arsenal, og vi diskuterer, om brasilianeren kan blive den angriber, der løser Barças problemer på toppen og om han overhovedet kan leve op til forventningerne? Vi vender også den nye målmand Dominik Livaković, som er kommet til klubben for at konkurrere med Joan García og Wojciech Szczęsny, ligesom vi siger farvel til to La Masia-talenter i Héctor Fort og Jofre Torrents. Derudover står den på Champions League-lodtrækning, hvor Barça blandt andre skal møde PSG og Manchester City, og vi vender selvfølgelig også den seneste La Liga-kamp mod Rayo Vallecano, hvor Barcelona vandt 5-2 efter endnu en stærk offensiv præstation. Raphinha fortsætter med at score, Lamine Yamal er kommet på tavlen, Anthony Gordon fortsætter med at imponere, og spørgsmålet er nu, om Barça er kommet så godt fra land, som man kunne have håbet. Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Luiz Da Silva Rasmussen & Adham Hadrous Tak fordi du lytter med Visca Barça! 🔴🔵
Barcelona er kommet sikkert fra land i den nye sæson med en imponerende 5-0-sejr ude over Elche. I denne uges udgave af Bare Barça vender vi sæsonåbneren og tager temperaturen på Barça efter den første kamp. Vi diskuterer, hvad der fungerede, hvilke spillere der imponerede, og hvad Barcelona stadig kan forbedre. Vi tager også fat på Alejandro Baldes situation efter hans fravær fra truppen mod Elche og vender de nye Barça-trøjer. Til sidst kigger vi frem mod næste opgave, når Athletic Club venter. Vi ringer til Athletic-fan Mads Kromann-Larsen i Bilbao, som gør os klogere på klubben, den baskiske filosofi, holdets styrker og svagheder og ikke mindst, hvordan Athletic kan gøre livet svært for Barcelona. Derudover kommer vi med vores egne forventninger og forudsigelser til kampen. Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Luiz Da Silva Rasmussen & Mads Kromann-Larsen Tak, fordi du lytter med! Visca Barça!
I denne uges Bare Barça varmer vi for alvor op til den nye sæson! Vi starter med Rodris forestående skifte til Barcelona. Hvordan passer Ballon d'Or-vinderen ind på Flicks hold, hvad betyder han for Barças midtbane – og kan hans ankomst ændre magtbalancen i spansk fodbold? Vi tager også fat på angriberjagten og diskuterer, om Sportings Luis Suárez kan blive et alternativ til Julián Álvarez. Hovedfokus er dog den store sæsonoptakt, hvor vi blandt andet: Kigger på Barças opstart og de første tegn fra holdet Diskuterer vores forventninger til sæsonen Vurderer, om truppen er stærk nok til at gå efter alle tre store trofæer Taler om, hvad der skal til for at vinde Champions League Kigger på La Masia og de unge spillere, der kan få deres gennembrud Giver vores forudsigelser for den kommende sæson Og meget, meget mere! Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Luiz Da Silva Rasmussen & Ali Aminali Tak, fordi du lytter med Visca Barça! 🔴🔵
Bare Barça er tilbage! 🔴🔵 Efter en lidt for lang sommerpause er den danske Barça-fanpodcast tilbage – og denne gang i en ny og forbedret udgave. Ny sæson, nye forventninger og nye panelister. I denne udgave fortæller vi lidt om, hvad I kan forvente af det nye Bare Barça, hvor planen fremover er ugentlige episoder og flere forskellige stemmer omkring mikrofonen. Derudover evaluerer vi kort den seneste sæson, hvor Barcelona sikrede sig La Liga og den spanske Super Cup, men samtidig måtte se Champions League-drømmen briste i kvartfinalen. Vi diskuterer også, hvilken vej Barcelona egentlig skal gå: Skal klubben være en europæisk mastodont, der hvert år går benhårdt efter Champions League-trofæet – eller skal fokus i højere grad være på at udvikle egne talenter og dominere nationalt? Vi tager selvfølgelig også fat på sommerens transfervindue og gennemgår både afgange, nye ansigter og de store rygter. Er Anthony Gordon den rigtige mand til Barça? Hvad med Karim Adeyemi? Og kan en spiller som Julián Álvarez ende på Camp Nou? Vært: Ryan Svale Andersen Panel: Ali Aminali og debutant Luiz Da Silva Rasmussen Vi er tilbage – og vi glæder os til at have jer med. Visca Barça! 🔴🔵
Efter en længere periode med sygdom, travlhed og en tætpakket kalender er Bare Barça endelig tilbage – og der er mere end rigeligt at tage fat på. Siden sidst har FC Barcelona været igennem lidt af hvert: avancement i UEFA Champions League, en skuffende exit i Copa del Rey og et dramatisk sving i La Liga, hvor holdet både har mistet førstepladsen og siden generobret den – nu med et solidt forspring på syv point. Uden for banen har klubben også været igennem et vigtigt valg, hvor Joan Laporta blev genvalgt som præsident. I dagens episode dykker vi ned i det hele – med særligt fokus på den stærke sejr over Atlético Madrid i ligaen, som sendte Barça tættere på mesterskabet. Samtidig varmer vi op til det første opgør i Champions League-kvartfinalen, hvor de to hold mødes igen. Tak fordi du lytter med – Visca Barça 🔵🔴
I denne uges Bare Barça tager vi jer med på en ægte rutsjebanetur i FC Barcelona-land. Vi gennemgår fire kampe på kort tid – sejre i Copa del Rey, Champions League og La Liga, men også et overraskende nederlag, der viser, hvor tæt toppen er lige nu. Derudover vender vi de største nyheder fra klubben, herunder udlejningen af Marc-André ter Stegen og det kontroversielle farvel til Dro Fernández. Vi taler om form, fællesnævnere i spillet, stærke individuelle præstationer – og de udfordringer, der stadig venter. Til sidst varmer vi op til den afgørende Champions League-kamp mod FC København, hvor top-8 stadig er inden for rækkevidde, samt weekendens svære udekamp mod Elche i La Liga. Tak fordi I lytter med. Visca Barça! 🔵🔴
I denne uges udgave af Bare Barça vender vi FC Barcelonas perfekte start på 2026. Vi dykker ned i Supercopa-triumfen, hvor Barca først kørte Athletic Bilbao over i semifinalen og derefter besejrede ærkerivalerne fra Real Madrid i finalen. Derudover analyserer vi derbysejren ude mod Espanyol i La Liga, taler om João Cancelos comeback til klubben og Roony Bardghjis indlemmelse i førsteholdstruppen. Til sidst varmer vi op til de kommende opgør mod Santander og Real Sociedad. Tak fordi du lytter med. Visca Barça! 🔵🔴
FC Barcelona lukker fodboldåret 2025 på toppen af La Liga I denne uges udgave af Bare Barça gennemgår vi Barcas 2-0-sejr ude mod Villarreal, hvor Raphinha og Lamine Yamal sikrede en perfekt afslutning på året. Vi taler om præstationen, betydningen af sejren og hvorfor Barca igen går på pause som ligaens tophold. Derudover vender vi de seneste nyheder fra klubben, herunder rygterne om Nathan Aké som defensiv forstærkning og meldingerne om, at Hansi Flick presser på for at gøre Marcus Rashford til en permanent Barca-spiller. Vi gør status på fodboldåret 2025: højdepunkter, skuffelser, årets spiller og årets overraskelse – og ser frem mod 2026 og hvad der venter for FC Barcelona. Til sidst varmer vi op til årets første kamp, når Barca åbner det nye år med Derbi Barceloní mod Espanyol. Tak fordi du lytter med. Visca Barça
I denne uges afsnit af Bare Barça vender vi Rivaldos udmelding om et muligt comeback i FC Barcelona i en officiel rolle frem mod præsidentvalget i 2026, og diskuterer om klubben bør trække endnu flere legender ind bag kulisserne. Vi ser også nærmere på rygterne om et muligt lejeophold for stortalentet Marc Bernal til Girona – og om det er det rigtige skridt for hans udvikling. Vi dykker ned i den vigtige 2-1-sejr over Eintracht Frankfurt i Champions League, hvor Jules Koundé vendte kampen på hovedet og holdt liv i drømmen om en top-8-placering og direkte adgang til ottendedelsfinalerne. Derudover gennemgår vi weekendens 2-0-sejr over Osasuna i La Liga. Vi taler om det længe ventede clean sheet, Raphinhas to mål, Barcas imponerende scoringsstime i ligaen – og Pedris historiske milepæl som den yngste spiller nogensinde til 150 La Liga-kampe for klubben. Er Barca reelt stærkere end i sidste sæson, hvor mesterskabet endte i Catalonien? Til sidst varmer vi op til årets sidste kamp, når Barca gæster Villarreal på Estadio de la Cerámica. Hvad kan vi forvente af opgøret, hvilke nøgledueller bliver afgørende – og hvor vigtigt er det at slutte året godt af? Vært: Ryan Svale Andersen Medvært: Ali Aminali Tak fordi du lytter med – Visca Barça! 💙❤️
I denne uges afsnit af Bare Barça vender vi tirsdagens topopgør mod Atletico Madrid. Vi vender også sejren over Betis og snakke om Barcas styrkede kandidatur til det spanske mesterskab. Vi snakker om Araujo-situation og diskuterer om Fabregas kunne være en potentiel Barca-træner en dag. Til sidste varmer vi op til tirsdagens vigtige Champions League-opgør mod Frankfurt. Tak fordi du lytter med - Visca Barca
Ranking source
Apple Podcasts rankings via the Mato Topic Intelligence Platform.
Observed November 4, 2026.
Apple and Apple Podcasts are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.
Pairs with
Bring this source into Mato to read its transferable patterns, then turn them into an original show for your own audience.