Podcast charts
Published by DR
Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra. <a href="https://www.dr.dk/lyd/p8jazz/vistis-vinyler-2357300674000?utm_source=thirdparty&utm_medium=rss&utm_content=podcastseries:vistis-vinyler">Hør flere afsnit i DR Lyd</a>
On the charts
Every published chart this podcast appears in, in the snapshot behind this page. Each one links to the chart it came off.
The Mato Topic Intelligence Platform does not report this podcast as charting in a published category in this snapshot.
From the feed
The latest episodes published to this podcast’s own RSS feed. Titles and descriptions are the publisher’s.
I denne uges Vistis Vinyler bliver verdenskortet endnu en gang foldet helt ud. Vi skal til Sydafrika og høre The Flaming Souls, forbi 80'ernes Los Angeles med Janette Renee og have både britisk boogie, reggae og nigeriansk disco under nålen. Der bliver også plads til nyere house-klingende musik fra blandt andre Fatdog for slet ikke at nævne Dina Ögon - og så blæser der selvfølgelig en varm vind eller to ind fra Brasilien undervejs. Kort sagt: Soul, disco, boogie, reggae og brasilianske rytmer blandet sammen på den måde, der efterhånden kun kan betyde én ting: Det bliver lækssss.
Okaaaaay. Vi er sgu tilbage efter en 2 måneder(!) lang pause. Og det skal fejres med et godt tilbud. Vi skal blandt andet en tur til Kap Verde og høre Grupo Serenata med et nummer, der oprindeligt udkom helt tilbage i 80'erne, men som nu - næsten 40 år senere - har fået nyt liv på dansegulvene. Vi skal også omkring Brasilien og have noget vaskeægte samba indenbords, inden tempoet bliver skruet gevaldigt op med nigeriansk disco i den mere hårdtpumpede ende af skalaen. Du får også Patrick Gibin og hans samarbejde med den britiske broken beat-legende Kaidi Tatham, og så skal vi selvfølgelig have noget helt igennem uimodståeligt moderne boogie og disco fra Lazywax. Og som om det ikke var rigeligt, skal vi også en tur til Somalia og Mogadishu, hvor Dur-Dur Band endnu engang skal minde os om, hvorfor den somaliske musikscene i 70'erne og 80'erne var fuldstændig vanvittig. Så ja - Kap Verde, Brasilien, Nigeria, Italien, England og Somalia. Det bliver en af de udsendelser.
Vi skal slutte sæsonen af med et brag. Og det kommer vanen tro til at ske med en ordentlig bunke hits, hits, hits, hits ... Og når vi siger hits i Vistis Vinyler, så mener vi navne som Marcos Valle, Claudya, Gilberto Gil og Erick Cosaque. Du skal fyldes op med alle de velkendte klassikere, som programmets musikalske DNA er fyldt med. Programmet er nemlig først tilbage med en nyproduceret udsendelse den 5. september (!) Ja, det er lang tid, men i mellemtiden kan du måske gå på opdagelse i tidligere udsendelser. Møs fra hele den kæmpestore redaktion bag VV - og hav en dejlig sommerferie!
Du læste rigtigt. Det bliver sgu ret lummert, men også sygt corny, i denne uges udsendelse, når vi skal dykke ned i en god håndfuld brasilianske 80'er-tracks med hang til brass og boogie. Og det har vi jo alle hang til, så det er heldigt. Ud over det skal vi endnu en gang have samarbejdet mellem Bosq og Kaleta på banen med nogle af deres helt vidunderligt fede, yoruba-inspirerede, organiske klub-bangers, som rammer dig både på energien og spiritualiteten. Og så får du altså også en stribe ret seje edits fra Chicago-DJ'en Rahaan.
Okay okay, og hold da magle, hvor skal vi rundt i mange fede genrer, udtryksformer, tempi, farver, lande og nationaliteter i denne uges Vistis Vinyler. Vi skal høre et genialt samarbejde, som vi også hyldede i sidste uges udsendelse, nemlig mellem Bosq og Kaleta. Du får også noget velspillet og relativt poleret afrobeat fra det San Francisco-baserede label Ubiquity Records, for slet ikke at nævne noget rendyrket chicha fra Peru, som du ikke vidste, du ville elske. Udover det får du også nogle ret skarptskårne disco-, funk- og boogie-skæringer fra Guds eget land, USA. Og selvom det lyder underligt, får du kun ét enkelt brasiliansk track i denne uges udsendelse - men hvilket brasiliansk track!!
Vi skal have et par tracks med Rolands legendariske trommemaskine 808, som har utrolig mange fede tracks på samvittigheden. En trommemaskine, man faktisk ville kunne udfylde en hel udsendelse med, fordi så mange af dine yndlingsnumre er lavet med den. Udover det skal vi dykke ned i et sejt samarbejde mellem Kaleta og DJ/producer Bosq, som bare er ren ildebrand. Musik, der fungerer på klubben, men også på sofaen i hovedtelefoner, hvilket jo er en helt genial kombination. Udover det får du også en smule brazil og en ret stor bunke nyproducerede afrobeat-tracks. Ja, det eneste rigtig store spørgsmål, man sidder tilbage med, er jo: What's not to like?
Hold da magle, hvor skal du bare udsættes for ekstremt meget amerikansk funk, soul og disco - primært fra USA's sluthalvfjerdsere og op igennem 80'erne. Meeen, igen: Vistis Vinyler er ikke uden nogle fede musikalske afstikkere. Vi skal nemlig både til Nigeria, Brasilien og Japan, hvor du bliver smurt ind - på ryggen og måske også resten af kroppen - i musikalske rytmer og udtryk, som du ikke vidste, du ville elske. Udover det får den gode Prince sgu også debut i VV. Det måtte ske før eller siden, da Jonas Visti lige syntes, at et af hans allerstørste hits passede som fod i hose ind i dagens udsendelse.
Der er stadig lidt klubbede efterladenskaber fra sidste udsendelses kæmpestore tema, som vi lægger ud med i begyndelsen af programmet. Du får både nogle afrikanske edits og remixes, men også mere straight og relativt "plain" housemusik fra blandt andre Peven Everett. Og så sker der noget, som ingen troede kunne ske i Vistis Vinyler: Det går nemlig ikke fra 0 til 100 i energi, men derimod fra 100 til 47, når vi giver plads til en række sjælere, som man kan blive lidt følsom over. Blandt andet et af de allerstørste hits fra Tim Maia, "Azul da Cor do Mar". Det bliver med andre ord tonserfedt!
Døjsh, hvor skal vi høre meget superdansabel musik i denne uges Vistis Vinyler. Dam Swindle, Bosq, Pat Kalla, Voilaaa, Peven Everett, Awaaz og jeg skal komme efter dig. Hvis ikke de førnævnte navne siger dig noget, så er det altså brandvarm og solbeskinnet house, disco, afrobeat, salsa og pop, som er skåret op, kvantiseret og moderniseret i en uhyre lækker og smagfuld grad, der giver dig lyst til at danse. Hvis du er bange for monotonien i den beskrivelse, så prøv lige at give det en chance, før du løber skrigende væk. 2 timers (stort set) ren beatmix med 4 i gulvet og 2 hænder over hovedet.
Okay, kammerat. Vi skal høre mere fra det her hypede afroamerikanske jazzlabel Black Jazz Records, som faktisk ikke er 100 % en fornøjelse for Jonas Visti at spille - han er nemlig kommet til at sælge flere af sine Black Jazz-vinyler gennem tiden, hvilket han nu inderligt fortryder. Derudover skal vi have en brasiliansk, psykedelisk holy funk-grail på banen fra Free-Son, som du simpelthen bare MÅ kende! Så er der også lidt corny brasiliansk 70'er-folk, lidt spirituelle toner i form af Canto de Ossanha og et par kæmpe hits fra Tim Maia. Med andre ord: Du bliver satme forkælet i denne uges VV <3
Der er ikke så mange dikkedarer i denne uges Vistis Vinyler, hvor du skal have dine ugentlige brasilianske boogie-tabletter for at stabilisere både blodtryk og humør. Det virker vist også på fertiliteten, men det er kun dokumenteret gennem faste lytteres feltarbejde, som du måske selv kan høste frugterne af i løbet af denne uges to timer lange program, hvor du også får et kæmpe nummer fra den sydafrikanske Letta Mbulu samt en masse fede, klassiske US funk- og discotracks!
Den står på amerikaniseret disco den første halve times tid, hvor vi vender nogle helt afsindigt skarptskårne, dansable plader fra primært 80'erne. Men ingen VV uden, at det også bliver lidt anderledes, så derfor: Sierra Leone, hvor du skal høre noget overdrevet fed 90'er-inspireret kalimba house, fremført af den blinde musiker og sanger Sorie Kondi, som burde blive inviteret til at spille til alle Danmarks byfester i 2026. Udover det får du også de obligatoriske Jorge Ben Jor-tracks - for slet ikke at nævne noget helt og aldeles beskidt US funk og soul, som man ikke kan lave længere.
I denne uges VV får du endnu et indblik i Demon Fuzz-pladen Afreaka, som jo er en af de hypede plader, der i den grad lever op til sin status som ægte kult. Udover det har vi flere brasilianske tracks i støbeskeen, som vi aldrig har lyttet til før - både helt funket, helt disco, helt samba, bossa og jazz. Du får også et nummer fra den dyreste Tim Maia-plade overhovedet - den, der slår både Racional Vol. 1 & 2. Det bliver med andre ord sygt lækss!!
I denne uges udsendelse dykker vi ned i den tyskfødte, men Portugal-baserede gruppe Bahama Soul Club - et featuring-projekt med alle mulige seje elementer fra både Cuba, USA og Tyskland. Udover det skal vi også have lidt lækkerier fra Marcel Vogel, som leverer noget rimelig clean og chill housemusik med lidt Rhodes-fiksfakserier, der ligger og farver og varmer det hele op. Du får også den velbevarede franske slutfirser-gruppe fra Nar'Chiveol, som kommer til at spice your life op - som de gæve damer fra Spice Girls engang sang. Derudover en undervurderet, men virkelig fed udgivelse fra Jorge Ben, der nok står en anelse i skyggen af hans populære debut fra 1963. Udover det - meeeeget mere!
Disco, soul, funk og alt det der jazz på den amerikanske måde. Med alt fra de billigste disco LP'er til de dyreste og mest sjældne 12"'ere. Meeeeen du får selvfølgelig også afstikkere til Martinique, Ghana og Italien på en sådan måde at du sidder tilbage med en beskidt hagesmæk med umanerligt mæt og glad. Det bliver en klassisk omgang VV med alt hvad det indbærer!
Vi skal forbløffende mange ting igennem i denne uges Vistis Vinyler. Du skal blandt andet have nogle nyproducerede brasilianske numre, som er samlet på en compilation begået af den brasilianske DJ Tahira. Derudover skal vi til USA og Ghana, for slet ikke at nævne den nyproducerede hollandske house, der står klar i kulissen til at fjerne dine fordomme over for den ofte meget monotone genre. Du skal også have et af de største numre i verdenshistorien leveret af Claudia - samt brazil boogie fra de to konger Robson & Lincoln. Bon appétit!
Hold da magle hvor bliver det forskelligartet endnu en gang her i Vistis Vinyler. Vi skal nemlig lytte til nogle ret seje, italienske plader, som du med 99 % sikkerhed aldrig har stiftet bekendtskab med før. Og det er en stor skam. Udover det skal vi også have noget sej, elektrificeret musik fra Ghanas 70'ere og 80'ere - for slet ikke at tale om flere af de rimelig straight amerikanske disco- og funknumre, vi har dyrket her i 2026.
Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Husk at der er flere afsnit af denne podcast i <a href= https://www.dr.dk/lyd>DR Lyd.</a> Download DR Lyd-appen, og hør mange flere afsnit.
Ranking source
Apple Podcasts rankings via the Mato Topic Intelligence Platform.
Observed September 18, 2026. Cached outside the daily freshness window; the positions keep the date they were taken on.
Apple and Apple Podcasts are trademarks of Apple Inc., registered in the U.S. and other countries.
Pairs with
Bring this source into Mato to read its transferable patterns, then turn them into an original show for your own audience.